De kom, de så, de tweetede!

De Konservative var ikke til at komme udenom på Folkemødet i år. I hvert fald ikke på Twitter, hvor de sejrede stort målt på både tweets, mentions og retweets. Også Djøf og Dansk Industri fyldte på #fmdk.

OBS: Det er min gode kollega Linea Lidell fra Burson-Marsteller, der har skrevet teksten til mine figurer.

Folkemødet var som Djøfstortion og K-folkenes branchefest meget naturligt også en stor Twitter-begivenhed. De mange meningsdannere, politikere, lobbyister, journalister og det løse sendte sammen 18.437 tweets af sted om den i branchen store begivenhed på Bornholm.

Folkemødets hashtag #fmdk toppede fredag, hvor hele 6.537 tweets blev sendt af sted. Søndag var derimod den mindst tweeetede dag på Folkemødet– med hele 4684 tweets færre end fredag.  Der blev så også kun afholdt 200 arrangementer søndag overfor de 827 arrangementer i Allinge fredag.

Det kommer næppe bag på nogen, at organisationer og K-folk tweetede mest. Men betyder det, at de har sat en dagsorden? Ikke nødvendigvis. Det betyder nærmere, at de har fået spyttet deres budskaber ud, end at de er kommet igennem med dem. Derimod kan man nærmere se på antal mentions og samtaler i forhold til at vurdere, om det er lykkes organisationerne at sætte en dagsorden.

Djøf tager suverænt føringen, når det kommer til hvem, der er nævnt mest på Twitter under Folkemødet. De blev nævnt 260 gange under festlighederne. Dette er interessant, når man ser på, at Djøf faktisk ikke er i toppen blandt de profiler, der selv har tweetet mest. Her indtager Djøf en 17. plads.

De Konservative derimod har både den mest tweetende profil under Folkemødet samt er tredje mest nævnte. Det tyder altså på, at konserne er lykkes godt med at komme i dialog om sine budskaber. Modsat den selvstændige kommunikationsmand Mads Svaneklink, der godt nok er den fjerde mest tweetende, men slet ikke er på listen over de 50 mest omtalte på Twitter. Desuden har De Konservative fået næst flest retweets på Folkemødet. Hvilket understreger deres store Twitter-succes på Folkemødet i år.

Det var dog Socialpolitisk Forening, der var den mest retweetede profil. Samtidig var hashtagget #dksocial det 12. mest benyttede, hvilket meget muligt hænger sammen og også tyder på, at det lykkes foreningen at sætte en social dagsorden på Twitter.

En anden aktør, der må siges at være lykkedes på Folkemødets ”twittersphere” er Dansk Industri. Hashtagget #DIfm var det absolut mest benyttede hashtag sammen med #fmdk. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at Dansk Industri var massivt til stede på Folkemødet med – ifølge det officielle program – 28 arrangementer og hele tre locations, hvor deltagerne kunne møde DI. Dog er også Dansk Industri kommunikationschef Stefan Schou blandt de mest retweetede. Faktisk indtager han en 7. plads på listen af mest retweetede profiler, hvilket fortæller, at det er lykkes DI at engagere deres følgere og skabe en Twitter-dagsorden.

En aktør, der overrasker positivt, er Spejderne i Danmark. Hashtagget #spejder indtager 4. pladsen over de mest benyttede hashtags på Folkemødet. Spejderne i Danmark havde ifølge det officielle program syv arrangementer på Folkemødet, hvilket selvfølgelig er pænt i forhold til organisationens størrelse og tyngde, men egentlig ikke voldsomt i forhold til andre aktører på Folkemødet. Spejderne ligger også nummer tre på listen over de profiler, der har fået flest favorites.

Hvis vi accepterer tesen om, at det er meningsdannerne, der er til stede på Twitter, så er det desuden bemærkelsesværdigt, at der under Folkemødet ikke kom et eneste pip fra den rådne banan. Derimod er der både geotaggede tweets på #fmdk fra Aarhus, Aalborg, Nordsjælland og særligt Københavnsområdet.

Et sjovt fund i analysen er desuden, at en falsk profil for Kristian Jensen er den anden mest nævnte under Folkemødet. 233 gange er et ukorrekt Twitter-handle for Kristian Jensen blevet tweetet, hvorimod V-næstformandens officielle profil ikke er blandt de 50 favoritter. Derimod er Jensen nummer fem på listen over flest ”favorites” under Folkemødet.

Spørgsmålet er så, hvad Twitter-brugerne har fået ud af at være så aktive på mediefolkenes og meningsdannernes foretrukne sociale kanal. For det er vel en ikke bedrift i sig selv at tweete meget. Det kan alle, hvis de sætter sig det for. De får sit navn ud blandt kollegerne i branchen og andre, der følger tråden på #fmdk. De får mulighed for at debattere deres budskaber med andre i deres netværk og alle andre, der kunne vise interesse. Måske også skabe opmærksomhed for ens fysiske arrangement i Allinge.

I sidste ende vil jeg dog vove at påstå, at det for de fleste deltagende virksomheder og organisationer på Folkemødet er vigtigere at få sit budskab igennem til de få rette interessenter end at råbe en masse budskaber ud på en kanal, hvor du oftest ikke ved, hvad der sker med dine 140 tegn, når først de er sendt af sted.