Skal ny CEO hentes fra egne rækker eller udefra?

Der hvor bestyrelsen for alvor skal træde i karakter og vise sine evner til at skabe værdi, er når bestyrelsen skal finde en afløser til den afgående CEO. Vælger bestyrelsen den forkerte person til jobbet, kan det få fatale negative konsekvenser, mens det omvendt kan øge værdien af virksomheden, hvis man finder den rette person Men hvor skal personen komme fra?

Da Vestas hentede Anders Runevad, som kom udefra og ikke havde brancheerfaring, reagerede aktiemarkedet med en stigning på hele syv procent. Anders Runevad indrømmede selv, at han ikke vidste meget om Vestas og grøn energi, men ingen er efterfølgende i tvivl om, at den nye topledelse i Vestas, har været den helt rigtige beslutning.

Nyt blod til virksomheden

Der findes både fordele og ulemper ved at hente en ny CEO udefra. En ny ekstern CEO som ikke er hentet fra virksomhedens egne rækker kan tilføre nyt blod til virksomheden, da den nye CEO ikke er farvet af historikken eller den tidligere strategi. Den nye CEO kan i højere grad eksekvere, uden at skulle tage hensyn til personlige relationer eller ”politiske forhold”.

Derudover har en ny CEO langt flere frihedsgrader til at fastlægge sin nye strategi, som dermed bliver hans ”eget barn”. Endelige kan bestyrelsen blive tvunget til at hente en nye CEO udefra, hvis der ikke er interne kandidater, som har tilstrækkelig med tyngde.

Omvendt er der også gode argumenter for at hente en person fra egne rækker, da det er forbundet med omkostninger/tid at rekruttere eksternt. Den nye eksterne kandidat har heller ikke samme kendskab til virksomheden, herunder om medarbejderne, kulturen og interessenterne. Det tager med andre ord tid for en ny ekstern CEO at få et overblik over virksomheden og værdiskabelsen, som hermed forsinkes. Den nye CEO har heller ikke altid det samme kendskab til branchen, hvis man ikke lige henter en CEO fra en konkurrerende virksomhed, som i langt de fleste tilfælde er bundet af en konkurrenceklausul.

Dårligt internt signal

Det er min erfaring, at den største ulempe ved at hente en person udefra som ny kaptajn på broen er, at det sender et negativt signal til ledelseslaget lige under CEO’en. De interne topmedarbejdere i virksomheden, som har arbejdet hårdt og loyalt for virksomheden, kan se sig forbigået, hvilket kan betyde at de søger væk fra virksomheden. Et er skuffelsen ved at blive fravalgt, når man er lige ved og næsten til at blive ny CEO, men hvis bestyrelsen hver gang henter en person udefra, sender det et dårligt signal til talentfulde medarbejdere, som dermed ikke har den samme motivation til at yde en ekstraordinær indsats, når det kræves.

Ny viden generes

Spørgsmålet om hvorvidt bestyrelsen skal vælge en ekstern eller en intern som nye CEO analyserer jeg selv i skrivende stund, med hjælp fra min dygtige forskningsassistent Anders Winther Nielsen. Helt konkret analyserer vi, hvordan aktiemarkedet reagerer på nyheden om, at en ny CEO er blevet udnævnt, afhæng af om personen kommer udefra eller er hentet fra egne rækker. Her kan vi takke NASDAQ OMX Nordic Foundation Grant, som har ydet økonomisk støtte til projektet.

Derudover ser vi på om følgende faktorer påvirker kurseffekten på selve dagen for fondsbørsmeddelelsen samt i dagene før/efter dvs. alderen for den afgørende og den nye CEO, hvilket land virksomheden er noteret i, fra hvilket land den nye CEO kommer fra, om man har et hurtigt beredskab til at finde en ny CEO, om begivenheden ligger før eller efter finanskrisen, personens køn, om vedkommende har international CEO erfaring, brancheeffekter samt sidste års økonomiske performance i virksomheden.

Jeg kan allerede nu løfte sløret lidt, da vores foreløbige beregninger tyder på, at aktiemarkedet reagerer forskelligt, alt efter om en ny CEO hentes fra egne rækker eller udefra samt at nogle af de nævnte faktorer har en signifikant kurspåvirkende effekt. Vi arbejder på at offentliggøre resultaterne efter sommerferien.