Tæsk, blue ocean eller politisk kakofoni?

I år drog omkring 80.000 mennesker fra hele landet til en lille ø mod øst. Her blev der afholdt 2.058 arrangementer, og der blev debatteret Danmarks fortid, nutid og fremtid. Men giver det mening?

Det er tredje gang, at tænketanken DEA deltager i Danmarks største politiske begivenhed, Folkemødet på Bornholm. Siden Folkemødet blev lanceret, er arrangementet i sig selv blevet genstand for heftig debat. Hvad er værdien af det store udstyrsstykke, og er det virkelig umagen og pengene værd?

Uden at være den store marketingekspert vil det nok være lidt af en tilsnigelse at tale om et ”blue lobby ocean”, når så mange organisationer, virksomheder, partier osv. kappes om opmærksomheden i løbet af fire dage i en by, der normalt huser 2.000 indbyggere. Eller, som det blev sagt over frokostbordet den anden dag, ”Der er mange sælgere. Knap så mange købere”.

I en tænketank som DEA må man derfor spørge sig selv, om det kan betale sig at være til stede på Folkemødet, og om vi egentlig udretter noget ved at valfarte til Allinge? Vi er jo langt fra alene. En hær af lobbyister, bataljoner af journalister og kompagnier af konsulenter og rådgivere har fået samme fikse idé. Så hvis vores mål er at fange menigmands opmærksomhed og dele nogle sandheder om uddannelsesverdenen, har vi dårlige odds.

Det står ikke meget bedre til med oddsene, hvis man ”bare” tager til Allinge for at få en håndsludder med politikerne. Ordførernes kalendere er altid proppede og under Folkemødet synes arrangementerne at være helt urealistisk stablet op. De folkevalgtes Outlook-kalendere må ligne en hjemmelavet Legoborg i alle regnbuens farver, mens de er på solskinsøen.

Så. Giver det mening med DEA på Folkemødet?

Ikke overraskende vil jeg sige, at ja, det gør det faktisk. I år har vi afholdt en række fantastiske debatter i det hyggelige Galleri Klejn i Storegade. Vi diskuterede blandt meget andet ungdomsuddannelsernes skævvridning under titlen ”Vejen til kloge hænder og beskidte hoveder” og fik helt nye perspektiver fra de besøgende, som vi tager med hjem og bruger i vores videre arbejde. Vi debatterede også, om det danske arbejdsmarked har brug for, at 29 pct. af en ungdomsårgang tager en kandidatuddannelse i ét stræk? - og fik kam til vores hår fra de fyldte stolerækker. Sammen med en række andre DEA-arrangementer og vores deltagelse i et dusin arrangementer hos andre arrangører har vi fået værdifuld intellektuel benzin på DEAs analysebål.

Vi oplever hvert år nye mennesker med spændende perspektiver på, hvordan vi investerer klogt i uddannelse, forskning og innovation til gavn for virksomhedernes produktivitet og vækstmuligheder. Vi får med andre ord diskuteret en hel masse om det emne, vi holder allermest af at diskutere: Viden, der virker.

Igennem såvel arrangementer, som vi er en del af, som diskussionerne vi overværer, får vi ny viden og nye idéer til analyser, der kan udfordre det bestående og anvise nye veje til klog vækst. Vi ser ikke Folkemødet som et stort rødt hav med en masse sælgere, der råber i munden på hinanden. For os er det en politisk kakofoni af velgørende toner – et boost, der gør os klar til en ny sæson og giver os mulighed for at tænke anderledes.

På Folkemødet bliver vi udfordret – og en gang i mellem får vi også tæsk. Men det kun sundt, for så vi forfalder vi ikke til selvfedme og magelighed. Vi ser derfor frem til flere inspirerende tæsk næste år!