En million svin er en god start

Det er da godt nok og på høje tid, at Venstre nu har taget ideen om at øge svineproduktionen i Danmark med i vækstforhandlingerne.

Debatten viser desværre, at hverken politikerne eller de grønne har forstået en brik af samspillet mellem den danske biologiske produktion, miljøet, naturen og klimaet.

Det er ren og uforfalsket planøkonomi og bureaukratisk detailregulering, når Lars Løkke nu svinger sig op til at foreslå at øge harmonikravet fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. Ha (som i det øvrige EU), hvilket vil give en produktion på 1.000.000 ekstra slagtesvin. Det er naturligvis tåbeligt, og dybt uansvarligt, at DK skal være ”foregangsland” og overimplementere på dette vigtige område. Og dermed reelt reducere eksporten af mad og i stedet eksportere jobs og miljøudfordringer.

Men det er sørgeligt at se, at Natur- og Landbrugskommissionens arbejde åbenbart har været forgæves. Her lagde man i glimrende stil op til, at den biologiske produktions miljøforhold fremover skulle reguleres ved at stille krav til produktionens miljøpåvirkning og ikke ved produktionens størrelse.

Kort sagt krav til svineriet, ikke til antal svin.

Hvis man virkelig vil gøre noget for den biologiske produktion i DK skal man gøre to ting.

For det første skal man med det samme gennemføre de centrale anbefalinger i NLK. Det vil sikre, at det miljømæssige råderum bliver udnyttet bedst muligt til den højest mulige lønsomme produktion.

For det andet bliver man nødt til at give produktionen et større miljømæssigt råderum således, at det bliver kunderne, og ikke kontorchefer i miljøministeriet, der bestemmer, hvor meget der produceres i DK.

Derved vil det inden for en kortere årrække blive muligt at fordoble værdien af den danske biologiske produktion. Rigtig mange penge, som kan bruges til rigtig mange gode ting, herunder målrettet forbedring af miljø og natur.

Det er sørgeligt at se Lars Løkke slå knuder på tungen for at forklare, at produktionen af 1 million flere svin i Danmark (næsten) ikke øger miljøbelastningen i Danmark.

I stedet skulle han sige: Og hvad så? Hvad er vigtigst, bedre miljø eller flere arbejdspladser. Det må være en konkret vurdering i hvert enkelt situation, og ikke som nu, hvor miljøet automatisk vinder, fordi det er lykkedes smarte grønne NGO’er at gøre miljø til et exceptionelt problem, som skal trumfer alle andre problemer. Uanset de menneskelige omkostninger i form af ledighed og manglende penge til andre vigtige samfundssektorer.

I tilfældet med landbrugets tab af kvælstof til omgivelserne koster det nogle få centimeter af vandets klarhed i de indre danske farvande og nogen flere brændenælder end ellers. Er det vigtigere end at tusindvis af slagteriarbejdere kan få et job i Danmark? eller at vi kan fastholde vores position som en af verdens førende fødevareklynger?

Sagen er jo, at alle menneskelige aktiviteter påvirker miljøet. Et nyfødt barn, såvel som en ny bil. Skal vi holde op med at føde børn og købe biler, fordi der er en miljøpåvirkning. Nej, naturligvis ikke. I stedet skal vi bruge vore teknologiske snilde til gradvis et nedsætte miljøbelastningen fra vores aktiviteter indtil det ønskede niveau. Det tager den tid det tager, men det vi sagtens leve med, især i betragtning af at vores miljø og natur på de fleste centrale områder har det umådeligt meget bedre nu end bare for 25 år siden.

Det er derimod helt uansvarligt er at gøre som Danmarks Naturfredningsforenings naturegoister foreslår, nemlig at mobbe den materielle og energitunge produktion ud til andre lande. Derved skader vi det globale miljø og den globale natur, da danske producenter er væsentlig dygtigere til at producere med lav miljøbelastning end andre landes producenter.

Få nu gjort op med den samfundsskadelige overprioritering af miljø- og naturinteresser.

Først kulturen, så naturen.