Når aktier falder

Over de sidste 35 år er globale aktier steget i 27 år og faldet i 8 år. I hele træskolængder falder markedet altså hver femte år. Uanset hvor godt et kalenderår er, er der  altid  perioder med tab indenfor et år. Disse korrektioner strækker sig fra en rift på under 4% (1994) til et blødende sår på 50% (2008). I gennemsnit er faldet på omkring 13%, og typisk er perioden kortere end to måneder. Kun en gang de seneste 35 år har vi haft en korrektion på mere end 30% og kun 7 gange har korrektionerne været mellem 20% og 30%. Der er ikke altid en god forklaring på de kortsigtede fald, men oftest hænger de sammen med perioder med aftagende økonomisk aktivitet.

2552% på 35 år!

Siden 1980 er globale aktier (målt ved MSCI World indekset i lokalvaluta) steget med i alt 2007%, svarende til et årligt annualiseret afkast på 9,25%. Regner vi afkastet om i danske kroner stiger det til 2552%, eller 9,99% pro anno. Afkastet er realiseret på trods af krakket i 1987, dotcom krisen i 2000-2002 og finanskrisen i 2008–2009. 

Den kraftige stigning bevidner aktiemarkedernes evne til at levere betydelige afkast over lange tidshorisonter. Alligevel ved alle med blot et minimum af kendskab til aktier at de har det med at falde fra tid til anden. Denne kommentar handler om det: hvor meget falder aktier, og hvor tit gør de det? I det følgende ser jeg alene på MSCI World prisindekset i lokalvaluta, dvs. jeg undlader reinvesterede udbytter.

I de 35 år siden 1980 har der været 27 kalenderår, hvor MSCI World er steget (77%) og 8 år, hvor det er faldet (23%). I hele træskolængder falder markedet så hver femte år. Det bedste år var 1986, hvor indekset steg med 39%. Det dårligste var 2008, hvor det faldt med 42%. Den gennemsnitlige stigning er 9,5% og medianen er 13,2%.

Den længste periode med på hinanden følgende år med tab var 2000 – 2002. Den længste periode med uafbrudte stigninger var de otte år fra 1982. Dette vil måske undre nogen med god hukommelse: markedet faldt kraftigt i oktober 1987, men året som helhed endte alligevel med et plus på 14%. I tabsårene er markedet i gennemsnit faldet med 17%, hvor det mindste fald er 7% og det værste er 42%. 

Der kommer altid en korrektion

Uanset hvor godt et kalenderår vi kigger på, er der  altid  perioder med tab i løbet af et år (se også appendix for en oversigt over de enkelte år). Disse korrektioner strækker sig fra en rift på under 4% (1994) til et blødende sår på 50% (2008). I gennemsnit er faldet på omkring 13%, og typisk taler vi om perioder på to måneder eller mindre. Der er ikke altid en god forklaring på de kortsigtede fald, men oftest hænger de sammen med perioder med aftagende økonomisk aktivitet.

I tabellen nedenfor har jeg beregnet, hvordan historiske afkast er fordelt i forskellige grupperinger. Den første sølje viser de forskellige afkastopdelinger, og de to næste viser hyppigheden for at afkastet er faldet i en given gruppering for henholdsvis kalenderårene og korrektionerne i løbet af et år. 

Den første linje viser altså at et tab på mere end 30% i et kalenderår kun er indtruffet i 3% af perioden, svarende til et enkelt år i de seneste 35. Ser vi på korrektionerne indenfor et kalenderår er billedet det samme: kun en enkelt gang har vi haft et fald på mere end 30%.

Korrektioner på mellem 20% og 30% er noget mere hyppige og er indtruffet syv gange de seneste 35 år, svarende til 20%. Kun en gang har vi haft et tilsvarende tab for et helt år. Tab på mellem 10% og 20% er indtruffet 12 gange svarende til 34% i løbet af et år, men kun 3 gange for et helt år (9%). Endelig er mindre korrektioner på mellem 0% og 10% indtruffet 15 gange eller 43%. Kun 3 gange har vi set tilsvarende tab for et helt år.

Som nævnt har vi haft positive afkast i 78% af årene, hvor det mest hyppige udfald er en stigning på mellem 10% og 20%, efterfulgt af en tilsvarende sandsynlighed for stigninger mellem 0%-9% og 20%-30%.

Hvad gør en klog?

Det kan være svært at forholde sig til løbende korrektioner. Som oftest er det blot et faktum på linje med regnvejr. Man kan profitere på dem ved at gå kort i markedet, men man skal kende sin besøgstid. Langsigtede investorer vil typisk blot køre hen over dem, og eventuelt købe op i et faldende marked. Korrektioner der er drevet af en økonomisk ned gang er en anden sag: Økonomiske recessioner giver altid anledning til større og vedvarende kursfald, og perioden er som oftest mere end tilstrækkelig lang til at man kan agere på signalet. Dette er ikke tilfældet nu og kombinationen af en økonomi i bedring og en meget lempelig pengepolitik bør kunne lede til nye stigninger i år, men efter en betydelig stigning siden midten af april er det nok på tide med et kortvarigt fald.