Om folk, der hader biler

Bilen er et genialt transportmiddel. Det bringer en fra dør til dør på kortest mulige tid. Den kan transportere (fulde) folk, børn og fæ, med alle deres pakkenelliker, i al slags vejr. Den fornemste opgave for enhver transportminister burde derfor være at gøre gode biler tilgængelige for alle mennesker uanset indkomst.

Sådan er det desværre ikke. Der er alt for mange mennesker, der nærer et ubændigt had til privatbilismen. Vi ser det i København, hvor man gør, hvad man kan, for at gøre livet surt for bilerne ved at fjerne bilbaner, indskrænke P-pladser og ved konstante ombygninger. Samtidig lefler man for cyklismen, og for den ”kollektive transport”, som enten er overfyldt eller tom, og som ofte ikke kører til tiden.

På nationalt plan fastholder man indædt en alt, alt for høj registreringsafgift (den burde være nul), som det ikke ville koste provenu at nedsætte væsentligt, som gør det alt for dyrt at udskifte forældede biler og som ikke mindst gør det umuligt for en almindelig folkepensionist at købe en lille lækker bil.

Det værste er, at man med skyklapper for øjnene bliver ved med at prædike ”kollektiv transport”, og bruger milliardbeløb på en teknologi, der nu åbenbart for enhver er ved at blive forældet.

Fremtiden tilhører bilerne. Det gennembrud, der gør dette udsagn til en sikker forudsigelse er Googles udvikling af de førerløse biler.

Det er allerede nu muligt at køre sikkert i en førerløs bil. Det er dog stadig ret dyrt, og der kræves en række ændringer i trafiklovgivningen inden udviklingen for alvor tager fart. Men det førerløse bilsystem kommer og vil få kæmpestore positive samfundsmæssige konsekvenser.

• Udviklingen vil for alvor gøre delebiler interessante, da bilen selv kan køre hen til en, når man skal bruge den. Som min datters svigerfar Aksel Lumholt siger, så vil man som en Lucky Luke kunne fløjte efter bilen, når man skal bruge den. Det vil nedsætte omkostningen ved at holde bil til en tiendedel.
• Den store spildtid, der nu er til transport vil med et slag blive forhandlet til arbejdstid eller rekreativ tid, når man sidder i en bil, der er fuldt forbundet til cyberspace. Alle mennesker uanset alder eller handicap vil kunne køre med bil.
• Trafikrytmen vil blive rolig og uheldene reduceret til en brøkdel af de nuværende, når det svageste led i trafikken: mennesket, tages ud billedet. Og trafikkapaciteten vil øges dramatisk, da computeren kan sikre kortegekørsel i høj hastighed.

Det pinlige er, at både politikere og deres rådgivere i form af trafikkommissioner og lignende lukker øjnene for denne udvikling og fortsætter med en Business-As-Usual planlægning af dyre og ineffektive kollektive transportsystemer.

Heldigvis er der da den mulighed, som foreslået af Fru Inge Dahl-Madsen, at de nuværende og kommende metrobaner kan ombygges til bilbaner, så investeringen ikke er helt spildt.

Men det er på høje tid, at politikerne vågner op, og begynder at arbejde med fremtidens teknologi i stedet for med gårsdagens.

Gode biler til alle skal være kernen i fremtidens trafikpolitik.