Crowdfunding og systemisk risiko

Crowdfunding er et forholdsvis nyt begreb i Danmark. Begrebet henviser til, at det er the crowd – mængden – der funder – finansierer – et givet projekt. Typisk tales om the wisdom of crowd, der hentyder til, at markedet ofte er bedre i stand til at prissætte risiko end kreditgivere hver for sig. Derfor er crowdfunding i virkeligheden en form for finansiering på markedsvilkår. Det er en alternativ finansieringskilde, hvor kreditgiver og låntager mødes i et mere direkte forum end ved sædvanlig bankfinansiering. Derfor betegnes finansieringsformen af og til også som peer-to-peer loan eller P2P loan. Finansieringsformen kan til dels sammenlignes med udstedelse af erhvervsobligationer, som er en finansieringsform, lidt større virksomheder benytter sig af. Crowdfunding er typisk anvendelig for den mindre og ejerledede virksomhed. Efter finanskrisen har man i stigende grad set eksempler på direct lending, hvor konkrete projekter finansieres uden om bankerne, eksempelvis direkte af en gruppe formuende privatpersoner, pensionskasser eller pengetanke. Fraværet af kapitaldækning er den primære årsag til, at crowdfunding, direct lending og udstedelse af erhvervsobligationer kan ske til lavere omkostninger end traditionel bankfinansiering.

Fælles for finansieringsformerne er, at de er usædvanlige derved, at vi i Danmark eller Europa for den sags skyld ikke har haft tradition for at finansiere udenom bankerne – lige bortset fra kreditforeningerne og FIH. Finanskrisen har imidlertid aktualiseret behovet for alternativ finansiering, der i flere år har været væsentlig mere udbredt i USA og Storbritannien. Berettigelsen af de nye finansieringsformer skal bl.a. ses i lyset af, at de nye udbydere er slanke organisationer, der kun fordrer begrænsede indtjeningsmarginaler.

Tre meget væsentlige forudsætninger for, at en crowdfunding-platform bliver succesfuld, er tilstedeværelsen af en disciplineret og effektiv kreditproces, en effektiv IT-baseret auktionsmekanisme, der muliggør en markedsbestemt rentefastsættelse, samt en solid afvikler af betalingsstrømme, som minimerer modpartsrisikoen.

Man kan diskutere herfra og til evighed, hvorvidt vi har en kreditklemme eller ej. Min overbevisning er, at vi snarere har en oplevet kreditklemme, hvor virksomheder har tendens til at sammenligne med kreditrigeligheden i 2005-07. Det er en urimelig sammenligning. Mange mindre virksomheder i Danmark har i virkeligheden større behov for egenkapital end fremmedkapital. Når det er sagt, kan der være tale om veldrevne virksomheder, der måske er kommet i klemme i bankernes kreditporteføljestyring. Sådanne virksomheder kan have glæde af alternativ og supplerende finansiering.

Som långiver til mindre virksomheder er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken form for risiko man påtager sig. Det er nemlig en såkaldt asymmetrisk risiko, hvor det er muligt at miste hele hovedstolen, mens man højst kan opnå den aftalte forrentning. Derfor er det væsentligt at etablere en betydelig spredning blandt kreditter, man ønsker at investere i – gerne 100 eller derover. Til sammenligning kan en veldiversificeret aktieportefølje begrænses til 10-15 udstedelser, da potentialet principielt er ubegrænset (risikoen er symmetrisk).

Funding Circle i England er Europas største udbyder af P2P-lån. Indenfor en ganske kort årrække har virksomheden formidlet lån for ca. GBP 290 mio., og tabene har kunnet begrænses til ca. 3%. Omfanget af formidlede lån er i stærk vækst, og staten anvender platformen til at subsidiere SMV-segmentet. Långivere har foreløbig generelt opnået gode risikojusterede afkast. Lending Club i USA er nok verdens største crowdfunding-platform, og her formidles også lån til privatforbrug.

Bekymringen kan være, om disse nye finansieringsformer i deres egenskab af skyggebankvirksomhed på sigt vil forstyrre den finansielle stabilitet. Så længe omfanget er begrænset, kan man argumentere, at finansieringsformen understøtter den samfundsøkonomiske vækst i en tid, hvor bankerne er i færd med at rekapitalisere sig. Endvidere supplerer bankvirksomhed og crowdfunding hinanden, bl.a. fordi crowdfunding typisk finansierer virksomheder med kreditværdighed i underkanten af, hvad bankerne normalt vil finansiere. Det burde være til gavn for alle.

Afslutningsvis kan nævnes, at crowdfunding eksisterer i flere afskygninger, herunder bl.a. i form af equity crowdfunding, hvor det er egenkapital, der formidles.