ECB rentesænkning: Effekten mere psykologisk end realøkonomisk

ECBs rentesænkning og de absolutte rentesatser er historiske. Godt nok var torsdagens rentesænkning i absolutte termer ”moderat”, fordi der på grund af det lave udgangspunkt ikke var så meget at give af. Samtidig er en negativ indlånsrente absolut ikke hverdagskost. ECB har – efter nogen tøven - givet efter og giver fuld pengepolitisk gas for at afværge deflationsrisikoen. Den mest sandsynlige er at pyskologiske og investeringsmæssige effekt er større end den realøkonomiske med erfaringer fra USA in mente. Lave renter og nye aktietoppe forude.

ECB annoncerer negative indlånsrenter

Torsdagens rentesænkning var historisk. En negativ indlånssats på 0,10 %, som forsøger at indføre et ”opbevaringsgebyr” hos ECB for de banker, som placerer i centralbanken, skal i højere grad end det er sket hidtil, overbevise bankerne om det fordelagtige i at få flere penge rundt i lånesystemet og på den vej hjælpe økonomien på vej.

ECB forventningsstyrer a la FED

At Mario Draghi og co. torsdag valgte at sænke renterne var ingen hemmelighed. Siden Draghis udvnævnelse, har ECB forsøgt at følge sin amerikanske pendant, FED og forbedret den kommunikative del af pengepolitikken for at give virkningen et ekstra ”gear” på forventningsdannelsesfronten. Denne faktor har klart peget i retning af mere pengepolitisk handling både i form af en ændring i de officielle rentesatser og mere likviditet.

Lave renter og stigende aktiekurser, men ikke svækket EUR

Formålet med rentesænkning er ikke kun at hjælpe den fortsat svækkede og stækkede europæiske økonomi i gang, men også at svække EUR i et forsøg på at få importeret lidt mere inflation eller i det mindste at mindske risikoen for deflation. I første omgang betød ECBs udmelding stigende aktiekurser og en cementering af at de lave renter kommer til at vare mange år. Det betød dog ikke en svækket EUR. Det, som initielt lignede en svækkelse, blev efter kort tid vendt til en mindre EUR styrkelse. Det skyldes ikke mindst at ECBs handling var ventet i valutamarkedet. Samtidig tegner det et billede af en investorskepsis, hvorvidt ECB har sænket renterne af ”egen fri vilje” eller ladet sig presse af markederne?

Aktier stiger – Mest i Syd

Effekten af ECBs handling var tydeligst i aktiemarkederne. Generelt steg aktier i Europa og mere i Syd end Nord. Det skyldes ikke mindst af behovet for at fastholde og endda sænke renterne er mere udtalt, jo længere syd på man kommer i Europa. Samtidig burde ECBs udmelding have slået fast med syvtommersøm, at renterne forbliver på det nuværende og lave niveau de kommende 2-3 år. Måske endda længere. 

Sænkningen godt nyt for boligejerne

Rentesænkningen er godt nyt for boligejerne. Ikke mindst for dem som har valgt at rentetilpasse. Selv om renterne næppe falder meget yderligere (der er ikke så meget at give af) cementerer det, at de lave renter er kommet for at blive. Det mest attraktive boliglån er fortsat de korteste lån med den laveste rente.

Størst psykologisk effekt

Hvis man skal skele til de amerikanske effekter af de kvantitative lempelser, har de ikke haft nogen større direkte effekt på økonomien. Større har den formuemæssige effekt igennem aktiemarkedsstigninger og starten på en bedre udvikling i ejendomsmarkederne været mest udtalt. Det kan også tænkes at ske i Europa, med den tilføjelse, at negative indlånsrenter kan have en afstraffende effekt. På den anden side fik negative danske renter i 2012 ikke udlændinge til at undlade at ”parkere” penge i DKK på grund af nervøsitet for EUR sammenbrud.

Nye aktietoppe forude

For investorerne er den lave rente et signal til at købe flere aktier. De kommende måneder er det mest sandsynlige, at der vil komme nye rekorder indimellem de korrektioner, som også på et tidspunkt vil indfinde sige. Der er nemlig reelt ingen alternativer til netop aktierne i et absolut 0-rente samfund.