En udskældt race

Etablerede tunger i bogbranchen påstår, at 95 procent af det, der udkommer uden om de traditionelle forlag, er noget bras. Det er de udskældte ’selvudgivne’ bøger, der her er tale om. Bøger, som forfatterne af den ene eller anden grund udgiver selv eller på et såkaldt medudgiverforlag. Her er konceptet, at forfatteren selv investerer i sin udgivelse og omvendt høster tæt på hele indtægten, hvis der er nogen. Men hvorfor vælger nogen at udgive på en måde, hvor risiciene er markante og afkastet kun potentielt, når nu der findes forlag, som er sat i verden for at påtage sig både arbejdet omkring bogen og risikoen med udgivelsen?

Den gængse opfattelse af selvudgivere er, at deres manuskripter ikke er gode nok til at slippe igennem nåleøjet hos de store forlag. Med andre ord: Det er noget ’bras’, som ikke er værd at læse. Det er den slags myter, udmeldinger som de 95 procent er med til at fastholde. Mange definerer god litteratur ud fra oplagets størrelse. Hvorfor? Bøger bliver skabt for at give læserne en oplevelse og for at berige læserne med en historie – fiktiv eller ikke fiktiv. Hvor mange nuller der er på oplaget, er da ikke afgørende for kvaliteten? Det siger derimod noget om, hvor stor målgruppen er. Men en god bog kan vel godt have en lille målgruppe? Eller skal en smal bog med et publikum, der er mindre, end hvad der kan tjene en bannerreklame på en bybus hjem, ikke have en berettelse? Og hvorfor egentlig ikke, hvis bogen endda kan være en god forretning for forfatteren selv? I virkelighedens verden er der nok flere forfatterspirer, der får at vide, at de ikke passer ind i den kommende sæsons udgivelser, der burde få at vide, at forlaget ganske enkelt ikke tror på, at det pågældende manuskript kan sælge x antal bøger, som er nødvendigt for, at forretningen bliver god for forlaget. Et forlag er jo trods alt en virksomhed, der, som alle andre virksomheder, skal skabe et overskud. Forlagene lever af at sælge bøger. Men det betyder jo ikke, at udgivelsen ikke kan være en god forretning for andre i branchen – for eksempel forfatteren selv. Og her kommer selvudgivelse ind i billedet.

Gretelise Holm, forfatteren bag krimi-serien med hovedpersonen, Karin Sommer, har netop udgivet sine erindringer – selv. Men hendes krimier er i årevis udkommet på et stort, etableret forlag, og ifølge forfatteren skal de fortsat udkomme der. Til gengæld udtalte hun i weekenden til Politiken, at hun ikke forstår, hvorfor flere etablerede forfattere ikke selv udgiver deres bøger og høster en langt større fortjeneste. Som artiklen beskriver, så er forfatterne i mange tilfælde de eneste omkring arbejdet med bogen, der ikke kan leve af udgivelsen …

Det kan Gretelise Holm til gengæld. Cirka 400.000 kroner har første del af hendes erindringer tjent ind. Og udover at skrive bogen har hun også selv haft fornøjelsen med at bestemme alt omkring bogen – fra redigering over grafik og omslag til markedsføring og valg af trykkeri, som hun fortæller i artiklen. Og selv om hun har haft væsentlige udgifter forbundet med udgivelsen – til tryk, redaktørhjælp, korrekturlæsning og den slags – har selvudgivelsen stadig været en god forretning. Salgstallene indikerer da også, at bogen har givet mange læsere en oplevelse. Men måske er Gretelise Holm bare blandt de fem procent, der ikke er noget bras? Og hvorfor er hun så ikke det?

Fordi hun i sin selvudgivelse har husket, at der bag hver eneste god bog står et uundværligt kompetenceteam: redaktøren, korrekturlæseren, grafikeren, pr-rådgiveren, distributionseksperten … Det er den slags kompetencer, som et etableret forlag stiller til rådighed for forfatterne, og som skal aflønnes med de penge, bogsalget giver. Desværre glemmer mange selvudgivere, at selv om der ikke er et forlag, betyder det ikke, at kompetencerne ikke er nødvendige. Det er de i allerhøjeste grad. Hvis man glemmer dem, sparer dem væk eller betragter dem som unødvendige, bliver bogen noget bras. Desværre lyder det, som om 95 procent tænker sådan. Det er ærgerligt for alle de bøger, der kunne blive gode. Og for de fem procent som rent faktisk er.