Hvorfor er topledere fraværende i debatten?

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
20. maj 2014

Vi kender mundheldet, tale er sølv - tavshed er guld. Danmark står over for alvorlige udfordringer i en stadig mere globaliseret verden, hvor styrkelsen af konkurrencestaten Danmark, har første prioritet blandt landets beslutningstagere. Til trods for dette er der særdeles få topledere i erhvervslivet, som offentligt har ytret sig om, hvad Danmark skal leve af, eller har forsøgt at give nogle bud på, hvordan vi styrker konkurrenceevnen i bred forstand dvs. hvilke reformer der er helt nødvendige, hvis snakken om bedre rammebetingelser ikke bare skal blive ved de fine ord.

Når man møder topledere i mere uformelle rammer, er det ellers ikke talelysten om disse helt centrale problemer (læs; ikke udfordringer, men problemer) som mangler. Det er særdeles sjældent, at topledere tør lægge navn til analyser eller kronikker i den offenylige debat. Jeppe Christiansen fra Maj Invest er en fin undtagelse, men der er plads til mange flere, hvis debatten ikke skal overlades til diverse kommentatorer eller forskere, som aldrig har haft deres gang i en virkelig virksomhed.

Erhvervsorganisationerne må tænke nyt

Man kan indvende, at opgaven med at formidle erhvervslivets ønsker og input i den offentlige debat bør varetages af erhvervsorganisationerne. Organisationerne forsøger også at sætte dagsordenen, men gennemslagskraften er efterhånden blevet noget udvandet, især når organisationer som DI bliver så store, at de i flere tilfælde ikke kan tale med en klar stemme, da de risikerer at træde et eller flere af deres mange medlemmer over tæerne.

Dette skyldes, at erhvervslivets topledere ved hvad de taler om og ser problemerne på helt tæt hold. Når Mærsk ikke kan skaffe nok ingeniører til Esbjerg, så kender de problemet på deres egen krop og mærker også de økonomiske konsekvenser heraf. Legitimiteten er tusinde gange større, når topladerne selv ytre sig, frem for at overlade det til halvoffentlige ansatte, lige som jeg selv var, da jeg arbejdede i DI.

Dermed ikke være sagt, at organisationerne ikke gør et prisværdigt arbejde, men måske de i højere grad kunne ”overtale” toplederne i deres medlemsvirksomheder til at levere et reelt input til den samfundsmæssige debat. Det er langt mere troværdigt, at stå ved sine velargumenterede forslag, end at få sit kontrafej på forsiden i avisen prydet med en politisk korrekt beskrivelse af en topleders gøren og laden, som alle indvilgede kan se er karmufleret markedsføring.  

Hvorfor lægger toplederne bånd på sig selv?  

Men hvorfor holder toplederne sig så tilbage i den offentlige debat? Der findes flere forklaringer. For det første, er der noget om, at den som lever stille, lever godt. Dette gælder både inden for politik, topledelse og forskning. Hvis man stikker næsen frem i lille jantelovs Danmark, må man forvente at ”få en på frakken”. Sådan er gamet og ud fra en simpel cost/benefit beregning, er opfattelsen blandt mange topledere i dansk erhvervslivet, at downside risk simpelthen er for høj. Set ud fra den enkelte topleder, kan dette således være optimalt, men ud fra en samfundsmæssig betragtning er det et tab.

Topledere i erhvervslivet afskærer sig dermed fra at bidrage med input til den samfundsmæssige debat. Måske er det et spørgsmål om mod. En af undtagelserne er erhvervsmanden Asger Aamund, som helt uberettiget blev skamfuldt omtalt for nyligt i Berlingske under overskriften ”Aamund – oraklet uden menighed”. Man kan ikke forklejne danske topledere, at de så hellere fokuserer på bundlinjen, frem for at ende i avisernes spalter, uden at kunne tage til genmæle. Asger Aamund har brugt mange timer på at stille op i medierne og tale erhvervslivets sag, i et sprog som Hr. og Fru. Danmark forstår, hvilket som minimum bør udløse et stort klap på skulderen.

Min bøn er, at hvis danske topledere bare en gang imellem tog bladet fra munden og helt konkret gav nogle bud på, hvordan de oplever Danmarks vigende konkurrencekraft og tab af arbejdspladser, så er jeg sikker på, at dette ville berige den offentlige debat.

Det kan godt være, at det gamle mundheld rummer meget sandt, men som vigtige beslutningstagere i samfundet, vil jeg dog alligevel opfordre til, at topledere også bruger tid på at berige samfundsdebatten – bare en gang imellem. Et sådan gavnligt input kan måske i nogles øjne måske fremstå politisk ukorrekt, men det kan være nødvendigt, hvis Danmark ikke skal blive sejlet agter ud i den globale konkurrence.

Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk