Det begynder med kunst

Jeg er glad i låget, og bliver nødt til at fortælle hvorfor. Når man blogger, handler det ofte om at give et kritisk blik, men nogle gange, som nu, handler det om at gøre opmærksom på noget, der er rigtig godt. Hvorfor er jeg så glad? Fordi jeg tror på kulturministeriets nye udspil om at sikre børn og unges adgang til kunst og kultur.

Læg venligst mærke til de to ord med K. Da ministeren tidligere i dag præsenterede sin spritnye strategi for børn og unge, så fremhævede hun, at det handler om kunst og kultur. Der er nemlig forskel. "Det begynder med kunst. Kultur er det, som skabes rundt om kunsten", som ministeren sagde.

Skolereformen er den aktuelle og oplagte mulighed for at sørge for, at det sker, for med skolereformens åbne heldagsskole er der formuleret et krav om, at kommunerne skal samarbejde med lokale kulturinstitutioner, dels ved selv at tage på besøg hos kulturinstitutionerne, men også ved at invitere institutionernes kvalificerede medarbejdere indenfor. Huskunstnerordningen er en anden mulighed. Af andre initiativer nævnes muligheden for at låne en Kulturkuffert, oprettelse af sangcentre i samarbejde med Sangens Hus eller låne Medierådets materiale om digitale medier og unge.

I det hele taget virker det, som om ministeriet har været ude med jungletrommerne for at engagere de individer og institutioner, som har gode erfaringer med at bringe kunst og kultur ud til børn og unge. De bedste initiativer og programmer skal nu have lov til at vokse eller knopskyde i andre sammenhænge og i andre regioner. Alle egne i landet og alle aldersgrupper skal have adgang til kunst og kultur af høj kvalitet. Alle kunstarter inkluderes (billedkunst, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, film, spil). Derudover afsættes forskningsmidler til at indsamle erfaring med at bringe kunst og kultur til de yngste børn i dagtilbuddene, her savnes nemlig erfaring og viden. Af herligheder kan også nævnes efteruddannelse af pædagoger og folkeskolelærere. Efteruddannelsen varetages af stærke kulturinstitutioner som de større museer, for her er der allerede erfaringer at trække på. Det er også vigtigt at hæfte sig ved strategiens fornemmelse for fødekæden: det begynder med undervisning (undervisning af underviserne) og muligheder for børn og unge hele vejen op gennem det obligatoriske uddannelsessystem.

Til de kommende fire år er der afsat 40 millioner kroner, som det er meningen, at de enkelte kommuner supplerer med egenfinansiering ud fra det klassiske argument om at sikre ejerskab og langsigtet økonomisk bæredygtighed. I løbet af 2015 vil ministeren selv rejse rundt i kommunerne og tale med de relevante lokale belsutningstagere og bl.a. opfordre dem til at oprette egne Ungeråd.    

Den umiddelbare udfordring handler om at fordre en vis fleksibilitet, åbenhed og selvorganisering. Dvs. kulturministeriets strategi "kun" skal handle om at skabe de rammer, som kunstnere og kulturentreprenører kan fylde ud.  Hertil er der en udfordring i at blive med at tale om forskellen på kunst og kultur samt fornemmelsen for kvalitet og faglighed. Det kreative må simpelthen ikke blive til noget rekreativt. Kunst er mål og mening, ikke tom tidsfylde.

Afslutningsvist ved formiddagens præsentation tog ministeren imod spørgsmål. Spørgsmålene sigtede mod at finde svagheder eller problemer i strategien. Her svarede ministeren: "Der er ikke et problem, der skal løses, der er en udfordring, som skal løftes; kunst og kultur skal ud til børn og unge". [sic!]

Hvor Brian Mikkelsen (C) som kulturminister havde kulturkanon og erhvervssamarbejde som fokusområder, så fokuserer Marianne Jelved (R) på at langtidssikre kommende generationers forståelse for og adgang til kunst og kultur.

I Mikkelsens periode kom kulturkanonen til at stå som en top-down manifestation af, hvad der er godt, mens indsatsen for at skabe samarbejde med kultur- og erhvervsliv kuldsejlede i en række statsstøttede midlertidige institutioner, som hverken havde rigtig fat i kultur- eller erhvervsliv. I Jelveds periode som kulturminister synes det at handle mere om at komme helt ned i maskinrummet og forstå mekanismerne dér ... hvordan fungerer fødekæden, hvad er det, der produceres (kunst), hvem er det, der skaber noget (kunstnerne), hvor ender det og hvordan kommer det videre (institutionerne).

Det handler om respekt for kunstens og kulturens DNA. Tak for det.

Ministeriet præsenterer strategien her. Jeg har tidligere blogget om emnet her, dengang, for et år siden, skrev jeg: "Jeg vil sætte min lid til, at Jelved i sin ministerperiode lykkes med dét, som ingen tidligere kulturministre har lykkedes med, men blot talt om, nemlig dette umanerligt væsentlige: at sikre børn og unges adgang til kunst og kultur, navnlig kunst. For selvom Jelved er minister for kultur, så forekommer det, at hun kender til forskellen på kunst og kultur."