Spiller man Ludo med den ejendommelige skat

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
20. maj 2014

Sagen om de problematiske ejendomsvurderinger har udviklet sig til lidt af et spil ludo, hvor Rigsrevisionen, Kammeradvokaten, Statsrevisorerne og Skatteministeriet på skift har slået hinanden hjem. Alle er de dog tilbage på spillepladen, mens boligejerne – de eneste der har egne penge på spil – er ude af spillet som tabere.

De problematiske ejendomsvurderinger
Som jeg beskrev i min blog ”De problematiske ejendomsvurderinger” haglede kritikken ned over SKAT, da Rigsrevisionen i sommer konstaterede, at 75 pct. af SKATs offentlige ejendomsvurderinger lå uden for skiven. Men det var fuldt ud lovligt – ja nærmest efter bogen – lød det fra Kammeradvokaten, som mente, at SKAT slet ikke var forpligtet til at ramme plet:

”Loven indeholder ingen regler for om SKAT kan operere med en fejlmargen på 30, 40 eller 50 pct. Men 100 er for meget”,udtalte Kammeradvokaten på et pressemøde.

Statsrevisorerne var dog ikke formildet. Faktisk synes de, at Skatteministeriet opførte sig som børn og at Kammeradvokatens arbejde var spild af penge. SKAT og Kammeradvokaten blev derfor ”slået hjem” med bl.a. følgende bemærkning:

”Kammeradvokatens udtalelse og SKATs validering af datagrundlaget viser bl.a., at 72 % af parcelhusene – og ikke 75 % som anført i beretningen – var over- eller undervurderede i 2011. Det forrykker ikke Statsrevisorernes konklusion om, at træfsikkerheden af SKATs ejendomsvurderinger er forringet siden 2001.”

Vurderingsankenævnets ulovlig praksis
Mens staten spiller Ludo med boligejerne som ”brikker”, kunne Politiken den 10. februar 2014 berette om en fast – og ulovlig – praksis i Vurderingsankenævnet for Frederiksberg og Københavns Omegn.

Her nægtede vurderingsankenævnet konsekvent at nedsætte boligejernes grundværdi, hvis der var ”risiko” for, at dem, der klagede, kom til at betale mindre i skat, end dem, som ikke klagede.

Praksis bød altså, at alle boligejere skulle betale samme høje ejendomsskat fremfor den skat, de efter loven var forpligtet til, hvilket fik skatteminister Morten Østergaard til tasterne. I et indlæg i Berlingske den 20. februar 2014 skrev han bl.a., at:

”hvis der er enkelte sager, som ikke håndteres efter bogen – hvilket der tilsyneladende er tale om – er det vigtigt at få rettet op.”

Ministerens ord blev den 14. april 2014 fulgt op med en vejledning fra Skatteankestyrelsen, der beskriver, hvad de berørte boligejere skal gøre for at få deres sag genoptaget. For eksempel fordi:

  1. Du som klager har haft en sag i Vurderingsankenævn Frederiksberg og Københavns Omegn.
  2. Sagen er afgjort før den 1. januar 2014.
  3. Sagen drejede sig om grundværdien – ikke kun ejendomsværdien.

Kan SKAT forsvare, hvad de ikke kan forklare?
Én af de boligejere, som er kommet i klemme i SKATs ejendomssystem, er ”Hr. Hansen”.

Han henvendte sig i 2011 til SKAT for at få en forklaring på, hvorfor hans grundværdi var steget med 92 pct. fra 2009-2011, når boligen lå i et område, hvor markedet var gået stort set i stå, og hvor Realkreditrådets prisstatistik viste et fald på 15 pct. for perioden.

Men forgæves. SKAT hverken forklarede sig eller forsvarede sig.

Hr. Hansen klagede derfor til Vurderingsankenævnet for Københavns Omegn, som – efter halvandet års sagsbehandlingstid – stadfæstede SKATs ejendomsvurdering. Men heller ikke her fik han svar på, ”hvorfor” hans grundværdi var steget med 92 pct.

Princippet om, at man skal kunne forklare, hvad man vil forsvare, gælder øjensynligt ikke SKATs ejendommelige vurderinger.

Kafkask klageforløb
På grund af Vurderingsankenævnets langsomlige sagsbehandling fik Hr. Hansen først sin afgørelse den 17. december 2013. Altså lige før jul og med 14 dage til den nye klagestruktur på skatteområdet trådte i kraft 1. januar 2014.

Hr. Hansen havde derfor kun 13 dage til at reagere, hvis han ikke ville forpasse sin klagemulighed til Landsskatteretten. Vel at mærke i en sag, som var startet, fordi han ikke forstod den. Og en sag, som SKAT og Vurderingsankenævnet havde syltet i over halvandet år. Ikke underligt, at hans klage, bar præg af den lille mands kamp mod systemet. Døm selv:

”vores indledende henvendelse til Skat gik alene på, at vi ønskede argumentationen/begrundelsen for, hvordan Skat var kommet frem til en stigningsprocent på hele 92 % fra et vurderings år til det næste i 2011. Den har vi aldrig fået – derfor denne anke”.

Derfor var det også med glæde, at Hr. Hansen for nylig modtog Skatteankestyrelsens meddelelse om, at han var en af dem, som kunne få genoptaget sin sag som følge af den ulovlige praksis i Vurderingsankenævnet for Frederiksberg og Københavns Omegn.

Nu kunne hans sag starte forfra: Vurderingsankenævnet ville ”rette op” og træffe en lovlig afgørelse, tænkte han. Og hvis han var uenig i den, kunne han indbringe den for Landsskatteretten, for sådan var klagestrukturen jo i 2011, som sagen vedrørte. Logikken sagde ham, at i en retsstat som den danske, vil en myndighedsfejl ikke kunne forringe borgernes retsstilling. Navnlig ikke når ”fejlen” består i en åbenlys ulovlig praksis, som man ikke har nogen indflydelse på. Han tog fejl.

En brik i et spil ludo
Den nye klagestruktur på skatteområdet betyder nemlig, at man ikke længere kan viderebringe en afgørelse fra et vurderingsankenævn til Landsskatteretten.

Selv dem, som nu kan få deres sag genoptaget, fordi de har været genstand for Vurderingsankenævnet for Frederiksberg og København Omegns ulovlige praksis, er afskåret fra efterfølgende at klage til Landsskatteretten. De må i stedet nøjes med at få deres sag genbehandlet i dét Vurderingsankenævn, som i 2012 havde en sagsbehandlingstid på over 2 år, fik omgjort næsten 90 pct. af de klager, som blev indbragt for Landsskatteretten, kun foretog besigtigelse i 1 pct., og som har bevist sin tilgang til retssikkerhed ved at operere med en ulovlig praksis. 

I tilfældet Hr. Hansen er han så heldig, at fordi han nåede at klage inden den nye klagestruktur trådte i kraft 1. januar 2014, kan han lade sin sag blive liggende hos Landsskatteretten og dermed undgå at få sagen genoptaget hos "det ulovlige vurderingsankenævn". Men ikke alle er lige så heldige som ham. Så meget for retssikkerhed indenfor den ejendommelige skat.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk