Klar tale

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
19. maj 2014

I would say that the Governing Council is comfortable with acting next time”. Så klar var talen fra den øverste chef i den europæiske centralbank (ECB), Mario Draghi, på pengepolitiske møde den 8. maj. Og med de seneste oplysninger om en svag økonomisk fremgang i euroområdet i årets første tre måneder synes det endnu mere givet, at der står yderligere pengepolitiske lempelser på tapetet, når styrelsesrådet træder sammen igen i Frankfurt den første torsdag i juni. Formålet er, at få gang i væksten og inflationen bragt op omkring målsætningen på knap 2 procent fra det nuværende (alt for) lave niveau. I april steg forbrugerpriserne således blot med 0,7% i forhold til samme måned sidste år.

Blandt de pengepolitiske midler, som ECB råder over, er det sandsynligt, at de vælger at sætte renten yderligere ned fra rekordlave 0,25% for udlån fra banken og 0% på indlån i banken. Det betyder, at indlånsrenten havner i det negative territorium, hvilket gør det mere attraktivt for forretningsbankerne at øge deres udlån, ligesom det vil få kapitalen til at strømme væk fra euroområdet til lande, hvor renten er højere, så euroen kan blive svækket på de internationale valutamarkeder. Dermed bliver importerede varer dyrere (inflationen stiger) og eurolandene får forbedret konkurrenceevnen, så der kommer gang i eksporten og salget på hjemmemarkedet.
 

Virker negative renter på inflationen?

Det store spørgsmål er om operationen vil lykkes. De negative indlånsrenter (som vi også har haft erfaring med i Danmark), udgør nemlig i en periode med lavkonjunktur og indlånsoverskud en stor udfordring for bankernes indtjeningskrav, som de måske kun kan løse ved at øge udlånsrenten. Det betyder i givet fald, at et af argumenterne for at sænke renten fra ECB’s side, nemlig lavere renter for virksomheder og husholdninger og større dermed større udlånsaktivitet, risikerer at blive meningsløst.

Tilbage står, at negative indlånsrenter kan svække euroen – og dermed øge inflationen. Ifølge Mario Draghi har den markante styrkelse af euroen siden 2012 ført til et fald i inflationen på 0,4%-point. Men det betyder også, at der skal en tilsvarende svækkelse af valutaen til for blot at indhente den tabte inflation. Og jeg tvivler på, om en marginal sænkning af renten er tilstrækkelig i denne sammenhæng.
 

God deflation

Samtidig må det ikke glemmes, at den primære årsag til at inflationen er faldet markant ned under målsætningen er, at energi og fødevarer er blevet billigere på verdensmarkedet over de seneste to år. Men det er et fald i inflationen, som entydigt er til gavn for den økonomiske udvikling, da det øger købekraften for husholdningerne og reducerer virksomhedernes omkostninger, og derfor ikke burde give anledning til dybe panderynker hos Draghi&Co. Og på samme måde kan der argumenteres for, at faldende priser som følge af EU’s liberaliseringspolitik på en række områder som telekommunikation og forsyningsvirksomhed samt andre strukturreformer der skærper konkurrencen og øger produktiviteten i virkeligheden er udtryk for ’god deflation’.

 

Lad seddelpressen køre

ECB’s stigende bekymring for inflationsudviklingen må derfor dybest set skyldes en bekymring for, at den økonomiske krise er så dyb, at der ikke vil opstå noget løn- og avancepres af betydning i lang tid fremover. Dermed vil inflationsforventningerne ikke længere være solidt forankret omkring 2%, men aftage, og at der er en reel risiko for, at euroområdet havner i en mere bredt baseret deflationær spiral.

Hvis det virkelig er tilfældet vil en sænkning af renten på slet ikke være nok til at få økonomien og inflationen tilbage på sporet. Så skal der helt andre boller på suppen f.eks. i form af et lade seddelpressen køre som vi kender det fra USA, Storbritannien og Japan. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå man kan skabe inflation ud af ingenting, og derfor tror jeg faktisk også, at der snart kommer en klar udmelding fra Draghi om, at man også i ECB er klar til at slå ind på denne vej.

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk