Sådan laver vi politik

Eller gør vi? Måske skulle ham med idéerne lade andre om at realisere dem.

November sidste år stiftede den tidligere kaospilot og forhenværende radikale kulturminister Uffe Elbæk partiet Alternativet, som nu har formuleret sit partiprogram. Det handler om bæredygtighed, lovmæssige begrænsninger på spekulationsforetagender og ændring af det politiske system, så hvem som helst har mulighed for at formulere et lovforslag og få det fremsat i folketingssalen.

Så er der det med kunsten og kulturen. Som tidligere kulturminister kan det tænkes, at Elbæk har nogle særlige idéer for dette område.

Belært af sin ministerperiode, har han tidligere i år fremført, at kulturlivet næppe kan regne med at få flere bevillinger. Derfor vil han arbejde for, at kunst og kultur integreres i andre politikområder. For eksempel burde læger, efter svensk forbillede, ikke automatisk udskrive medicin men for eksempel opfordre stressramte til at lade sig engagere i korsang.    

Helt konkret vil partiet med sit nye program have kunst på skoleskemaet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, hvilket lyder umådelig sympatisk. Men begejstringen klinger hurtigt af, for der er tale om en slags utæmmet kreativitet, hvor børn og unge skal have lov til at shoppe rundt mellem alle kunstarterne, så man frygter, at det kreative bliver mere rekreativt end kunstfagligt funderet. Det handler om et altomfavnende kunstbegreb hvor musik, billedkunst, drama, skrivning osv. slås sammen i ét fag. Det er, som om kunsten ikke tages helt seriøst.

Det havde været fantastisk, hvis forslaget havde handlet om at opgradere den eksisterende huskunstnerordning, hvor kvalificerede kunstnere i et længere forløb er tilknyttet en uddannelsesinstitution for at undervise i deres respektive fagområde.   

Der er det ved Elbæk, at han sikkert er en mand med mange talenter, men at han måske ikke burde være den, der står forrest. De idéer, som han er med til at formulere, har elementer af gangbar nytænkning over sig, men det er svært at tro på, at det bliver til noget, når idéerne fremføres af Elbæk selv. Nogle mennesker skaber mest værdi ved at bidrage med det særlige, de kan, men lade andre stå forrest og finjustere før endelig realisering.

Partiet fortæller på deres hjemmeside hvordan de "laver politik" og hvordan de vil "forandre den politiske kultur". Det handler om nysgerrighed, mod, åbenhed og samarbejde. Alle, der har lyst til at bidrage, skal inviteres med indenfor. Når man "laver politik" er det altså ikke noget eksklusivt, som varetages af mennesker med særlige forudsætninger. Endsige mennesker, som er folkevalgte i et repræsentativt demokrati. Næ nej, alle kan stille sig op på en ølkasse eller sende en e-mail, der er ingen gatekeepers. Fra dette hav af stemmer er det så meningen, at der er nogle, som samler trådene.

Det lyder umiddelbart meget tiltalende, men jeg kan have min tvivl, fordi jeg tror på, at samtale forudsætter udveksling af viden. Politik er alvor. Politik er ikke leg. Jeg vil til hver en tid foretrække politikere, som forstår det parlamentariske system og skaber langtidsholdbare løsninger, fordi alle beslutninger træffes på baggrund af indsigt og viden, fremfor politikere, som er gode til at få mange mennesker i tale og skabe begejstring.  

Alternativets partiprogram, der blev offentliggjort i mandags, skal den 24. maj vedtages på partiets årsmøde i Aarhus af de p.t. knap 900 medlemmer.

Partiets logobilleder. En inviterende gestus, bæredygtighed og superhelte?