4 grunde til at Draghi og ECB venter

Selv om der var en mulighed for at Draghi og ECB igår ville vælge og ”handle” og yderligere beskytte økonomien i størst mulig omfang mod risikoen for deflation, var det trods alt det mest sandsynlige, at Draghi ikke ville vælge at trække i den ultimative rentenødbremse. En række forhold taler for at nedsættelsen af renterne til det ultimative 0-punkt er absolut sidste udvej og at de stimulative effekt alligevel nås ad ”forventningens vej”.

Derfor venter Draghi

ECB fastholdt som forventet renterne. Samtidig blev alle muligheder holdt åbne for at stimulere økonomien yderligere. Med andre ord: Draghi forblev business as usual med sit budskab om at ECB kan og vil gøre mere om nødvendigt. Der er en lang række grunde til at Draghi/ECB fortsat tøver med at gøre mere og spille det sidste kort:

• At sænke renten fra 0,25 til 0,00 vil være at spille det sidste kort og sin sidste trumf af hånde. I kortspil såvel som på de finansielle markeder gælder det om at give ”modstanderen” indtryk af at kunne gøre mere. Denne mulighed vil ECB gerne løbende reservere til sig selv.
• Ved ikke at ”handle” og løbende udskyde den sidste og ultimative beslutning, påvirkes forventningerne. Uanset om renten nedsættes yderligere og en ”sidste gang”, vil markedspåvirkningen være, at renten forbliver lav i længere tid med en yderligere option og mulighed.
• Der ”rådgives” meget fra mange sider. Økonomer, investorer og politikere i lande med lav vækst, høj arbejdsløshed og behov for lave renter, signalerer alle det samme. ECB skal løse nogle af de udfordringer og problemer som andre ikke tør gøre (reformer mangler fra politikere af frygt for næste valg). ECB ønsker at signalere uafhængighed og samtidig også illustrere at der er en overgrænse for, hvilke udfordringer som pengepolitikken kan løse.
• ECB kan fortsat tænkes at være sikker i deres sag eller tilstrækkelig stærk i troen på at den europæiske vækstbedring ligger om end ikke på lur lige om hjørnet, så er det dog noget som kan skimtes, trods alt. Samtidig er det fortsat ECBs bedste bud, at inflationsmålsætningen på 2 % ikke er aktuel i 2014 eller 2015, men kan skimtes og er realistisk i 2016.

Draghi balancerer på forventningsbommen

De finansielle markeder forbliver af den opfattelse, at ECB kan og vil gøre mere og har generelt stor tillid til Draghi. Det er kombinationen af forventningens glæde og ECBs status som ”sidste bastion”, som både holder renterne nede, men også giver fortsat alibi til at investorer forbliver forsigtige optimister på den europæiske økonomis vegne. Draghi har igen balanceret på den delikate forventningsbom.