ForsikringsBrief AdvisorBrief KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement

Den ulige fordeling af velsignelser

authorimage
BLOGS
Af: Mikkel Kruse
23. april 2014

I Disney-tegneserierne praler Joakim von And ofte af at have solgt frysere til eskimoerne. Det er en bedrift af tilsvarende proportioner, at vi i et verdens mest rige lande har brugt de seneste par uger på at diskutere ulighed.

 
Da Anders Samuelsen (LA) forleden dristede sig til at sige, at ulighed er sundt, så længe det skyldes stigende velstand, fik han læst og påskrevet af Socialdemokraternes Maja Panduro:
 
"Det er helt i strid med de værdier, jeg har og den måde, jeg synes Danmark skal udvikle sig på."
 
Et par uger senere måtte hendes partifælle Ole Hækkerup indrømme, at ikke blot uligheden men også fattigdommen var steget under den socialdemokratiske regering. Hvorvidt Maja Panduro har indkaldt statsministeren til en kammeratlig samtale om, hvordan Maja Panduro mener, at Danmark skal udvikle sig, melder historien intet om.
 
Hvis ulighedshadende socialdemokrater håber en dag at have elimineret al ulighed i landet, kan de godt belave sig på en rum ventetid. Det lader sig nemlig ikke gøre. Lad os forestille os, at vi tager alle penge og al anden ejendom i hele Danmark og fordeler det, så alle har præcis lige meget. Efter blot et halvt år ville der igen være ulighed i Danmark. Nogle ville arbejde mere end andre og dermed tjene flere penge. Nogle ville bruge løs af deres penge, mens andre ville spare op. Ulighed er nemlig et andet ord for forskellighed. Og så længe folk træffer forskellige valg, vil konsekvenserne også være forskellige.
 
Det er der ikke noget galt med, så længe der er tale om en forskellighed, man kan gøre noget ved. F.eks. er det en god ting, at folk med arbejde får flere penge end arbejdsløse. Dermed er der et incitament til at søge et job eller - hvis man ikke kan finde et - at opkvalificere sig til et eller flytte til en anden egn, hvor der er flere jobs.
 
Forleden viste en opgørelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at kontanthjælpsmodtagere kun fik 2.425,- ekstra om måneden ved at tage et job i Netto. Når man trækker udgifter til transport og fagforeningskontingent fra, er gevinsten ved at tage et job 7 kr. i timen.
 
Dermed er der et meget lille incitament for kontanthjælpsmodtagere til at finde sig et arbejde; uligheden er simpelthen for lille.
 
Så vidt den gode ulighed, som man kan gøre noget ved. Ulighed er dårligt, når der er tale om forskellighed, man ikke kan gøre noget ved.
 
En sådan ulighed kender vi primært fra kommunistiske lande, hvor de relativt få luksusprodukter tilfaldt partitoppen, mens den brede befolkning måtte stå i alenlange køer for at få lov at købe brød.
 
Winston Churchill sagde det godt i et berømt citat, fra en af hans taler til det britiske Underhus:
 
"Kapitalismens iboende ondskab er den ulige fordeling af velsignelserne, mens socialismens iboende fortrin er dens lige fordeling af elendigheden."
Profil
Mikkel Kruse authorimage Mikkel Kruse arbejder med politisk kommunikation, og skriver her på bloggen om frihed, stat og kampen om magt.

Twitter
Tidligere bloggere på borsen.dk