Amerikanske aktieindeks i ægte rødt

Egentlig var det forventningen, at aktiedagen, torsdag skulle blive forholdsvis rolig. De amerikanske undersøttelsesanmodninger på 300.000 ramte et 7 års lavpunkt og Grækenland returnerede succesfuldt til lånemarkedet med salg af obligationer som var massivt overtegnet og blev prissat til en rente under 5 %. Gode nyheder skulle man tro. På aktiemarkederne var der dog en noget mere ulden stemning og aktieindeksene sluttede med fald på 2-3 %. Cocktail af regnskabssæson, Ukraine og store kursgevinster i bagagen kan have skylden.

Opløftende nøgletal fra USA og obligationssalg i Grækenland

De seneste 4 år har lånemarkederne været lukket land for Grækenland. Egentlig burde Grækenlands økonomi have lidt en mere krank skæbne end hvad der er sket. Med en gæld på 175 % af BNP som tilmed er blevet holdt kunstigt nede og reduceret igennem en gældsakkord, har den græske økonomi længe været ”Dead-country-walking”. Ikke desto mindre returnerede Grækenland efter mange kunstige stimulanser og diverse hjælpepakker til lånemarkedet med en 3 mia. EUR udstedelse som torsdag blev vel modtaget. Da nye understøttelsesanmodninger i USA samtidig ramte et 7 års lavpunkt, var der ikke meget som tydede på at dagens aktiemarkeder skulle ende i ”ægte rødt”, som tilfældet blev.

Flere faktorer bag fald

Det er givetvis ikke en, men en cocktail af flere faktorer som ligger bag ved dagens fald:

• Regnskabssæsonen er så småt skudt i gang. Selv om det er normen, at selskaberne vil mere end indfri endnu engang, er selve forventningerne så lave, at den underliggende indtjeningsvækst er et problem i relation til de massive aktiestigninger vi har set.
• De seneste uger har der været en tendens til at investorerne har ignoreret Ukraine eller i det mindste holdt fast i, at løsningen ligger tættere på end hvad man kunne få indtrykket af i nyhederne. Måske var de store fald også en forsinket reaktion herpå.
• De seneste år har aktierne marcheret opad i én næsten ubrudt række. Det har både vænnet investorerne til stigninger uden afbræk (korrektioner), og har fyldt aktiemarkedet med masser af hurtige penge, som mere jagter gårsdagens gevinst end investerer i tiltro til morgendagens indtjeningsudvikling.

Størst kursfald i sektorer med store stigninger

En af de forhold som peger i retning af at der bag ved kursfaldene gemmer sig kortsigtede investorpenge, som trækkes ud af markedet, er at nogle af de selskaber som kursskælvede mest, var i de selskaber og i de sektorer, som har oplevet de største stigninger. Det drejer sig bl.a. om biotek og teknologiselskaberne.

Bobledebat kan blusse op igen

Store og hurtige kursfald vil få debatten om hvorvidt de markante kursstigninger hviler på et for løst grundlag, til at blusse op igen. I det generelle tilfælde er der ikke bobletendenser, men der er samtidig kursbevægelser over de seneste år, som er mindre naturlige og sværere at retfærdiggøre.

Selskaberne skal levere gode regnskaber

Under alle omstændigheder har denne uges udvikling mindet investorerne om at 2014 bliver helt anderledes end 2013; meget mindre stigninger og flere korrektioner undervejs.

Hvis de amerikanske selskaber ikke er i stand til at overgå forventningerne, er der en risiko for at investorerne vil blive mindet om at en del af de midler som er investeret i aktier kan have en kort tidshorisont og forsvinde ud af markedet ligesom hurtigt som de kom ind.