Janteloven på vej ind i nyt EU aktionærdirektiv

EU arbejder på et nyt direktiv, som skal øge aktionærernes indflydelse i børsnoterede selskaber. Det er EU-kommissær for det indre marked Michel Barnier, som ønsker at styrke aktionærernes indflydelse. Formålet er i højere grad at inddrage aktionærerne, så ledelsen ikke fristes til at fokusere på den kortsigtede profit. Man kan ikke være imod målsætningen, men er midlerne virkelig de rigtige? Meget tyder desværre ikke på det.

Skal janteloven gøres til EU direktiv?

EU-kommissær Michel Barnier har været en hård kritiker af cheflønninger og bonussystemer i den finansielle sektor, som bl.a. har resulteret i, at bonus dvs. variabel aflønning, i dag er reguleret ned til mindste detalje. Desuden er der sat meget håndfaste grænser for variabel aflønning i den finansielle sektor, som bl.a. er gennemføret ved en meget rigid bekendtgørelse i Danmark.

I forslaget til det nye aktionærdirektiv lægges der op til, at aktionærerne på generalforsamlingen får ret til at nedstemme direktionens løn. Desuden skal virksomheden oplyse forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau og cheflønnen.

Det sidste er ren populisme. Aflønningen skal hænge sammen med værdiskabelsen. Derimod forekommer det fuldstændig irrelevant at sammenligne med det gennemsnitlige niveau i virksomheden, især hvis spredningen er stor, så siger et gennemsnittet tilsvarende mindre.

Premissen er forkert

Premisen er, at topcheferne bare meler deres egen kage på bekostning af virksomhedens øvrige medarbejdere. Intet er imidlertid mere forkert, da en succesfuld strategi fra topledelsen, netop medfører ansættelse af flere nye medarbejdere og alt andet lige, bedre løn og arbejdsforhold for virksomhedens ansatte.

Man er med andre ord, alle i samme båd. Svigter strategien totalt, må både topchef og virksomhedens medarbejdere finde sig et nyt job. Topchefen vil alt andet lige have sværere ved det, da vedkommende er stemplet i offentligheden som en fiasko.

Hvis en topleder er i stand til at formulere en ny strategi f.eks. ved en turnaround, som indebærer konstant arbejdspres på 80 timer om ugen, hvorfor skal man så drage hans/hendes indsats i tvivl ved at henvise til et ligegyldigt gennemsnitstal for store internationale koncerner, med tusindvis af medarbejdere med forskellige løn og arbejdsvilkår?

Forslaget har kun til formål at mistænkeliggøre topledelsen. Det er bestyrelsen opgave at strikke en aflønningsaftale sammen med direktøren, som både fastholder og motiverer. Hvis bestyrelsen svigter i dette arbejde, må den skiftes ud på generalforsamlingen, sådan skal det bare være.

Åbenhed fremmer god selskabsledelse

Vi har allerede regler, som sikrer aktionærerne mod uforholdsmæssig store bonusser til topledelsen, da de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning til topledelsen skal godkendes af aktionærerne på generalforsamlingen hvilket bl.a. Pandora fornylige illustrerede.

Derudover har vi adskillige anbefalinger om god selskabsledelse, hvor virksomhederne bl.a. skal oplyse om hvilke aflønningskriterier topledelsens bonus udløses efter samt den overordnede lønsammensætning f.eks. hvor stor andel af lønnen består af fast løn, bonus f.eks. kontant eller i form af aktieoptioner eller warrants etc. Aktionærerne har med andre ord, rige muligheder for selv at sætte sig ind i den aflønning bestyrelsen tilbyder direktionen.

Frem for at spille på den folkelige misundelse over unikke talenter, der er bevidste om deres værdiskabelse for selskabet, bør man i højere grad fremme åbenhed omkring aflønning. Her kunne man med fordel foreslå, at man frem for at fremme et jantelovsdirektiv f.eks. bør forlange, at aktionærerne og omverdenen kan se den totale individuelle aflønning af topledelsen.

Vi skal blive bedre til at værdsætte talentfulde og hårdtarbejdende topledere, som til gengæld må vendes til, at omverdenen kan se deres totale aflønning i et offentligt handlet selskab på fondsbørsen. Det er da ikke for meget at forlange.