Klap lige kæphesten

Visse emner får mig til træt at tænke: ’Klap lige kæphesten’. Ikke beundringsværdigt, hvis emnet er vigtigt. Mangfoldighed er et af de forhold, jeg naturligvis respekterer og føler ansvar for. Men min puls er lav, når emnet kommer op. Ligestillingskvoter, hensigtserklæringer om Corporate Social Responsibility og den slags er bare ikke mine kæpheste.

Jeg har rigeligt  i mine egne kæpheste: Ledelse kan gøre os meget dummere sammen eller meget klogere sammen. Hvordan samarbejder vi på vores arbejdspladser, så vi skaber resultater og i øvrigt trives?

Netop derfor måtte jeg stille skarpt, da jeg så programmet for Børsen’s konference om mangfoldighed, ’Growing business with different minds’.

Programmet handler ikke bare om at have det rigtige ’brand’ og leve op til politiske målsætninger. Flere indlæg handler om at være konkurrencedygtig. Sådan for alvor i form af at træffe intelligente beslutninger, udvikle løsninger i globale konkurrenceudsatte markeder, bygge markedsposition, etc. Fokus er på resultater, ikke på moralske forpligtelser. Misforstå mig ikke, for det er jo afgørende, at vores organisationer er ansvarlige, og vores ledere er opdraget ordentligt. Men det er uden for diskussion, for selvfølgeligt er de det.

Nej, det afgørende er, om vi har indset, at mangfoldighed handler om at være dygtig nok? Noget tyder på det, når jeg læser programmet for konferencen.

Kvalitet afhænger af mangfoldighed

Der er masser af dokumentation for, at homogene grupper træffer dårligere beslutninger end mangfoldige grupper. Kvaliteten af en gruppes arbejde har direkte sammenhæng med, hvor forskellige medlemmerne er. Alt tæller, fra faglighed og erfaring til køn og kulturel baggrund. Derfor skal vi være forskellige for at være dygtige. Det er faktisk simpel statistik: Vores ’population’ skal være repræsentativ. Ellers opstår en bias. I tilfældet med beslutninger og opgaver på vores arbejdspladser er den bias, at vi ikke har viden og indsigt nok, hvis for mange af os har samme køn, kultur, faglige baggrund, erfaringsbase. Alt det, der ligger i mangfoldighed på arbejdsmarkedet.

Dokumenteret uintelligent

Mit bud på, hvorfor vi ikke har formået at ændre på selv enkle forhold som kønsfordeling i bestyrelser, er, at det har handlet om retfærdighed, ikke om nødvendigheden for intelligent ledelse. Al respekt, men retfærdighed flytter tydeligvis ikke nok, for vi er oppe mod magelighed og forfængelighed. Mangfoldighed betyder nemlig ofte, at det bliver besværligt med alle de folk, der er så anderledes. Det er ikke nær så hyggeligt, som når vi bare er os selv i mødelokalet og enige om, hvordan verden ser ud. Men det er dokumenteret uintelligent.

Så jeg skal til konferencen og høre, om mangfoldighed  fremover fokuserer på intelligent ledelse. Måske får emnet en bås blandt mine kæpheste.