Retssikkerhed skal være en topprioritet for regeringen

I kølvandet på Børsens leder den 31. marts 2014 ”Skat truer retssikkerheden”, understregede skatteminister Morten Østergaard (R), at ”Retssikkerhed er en topprioritet for regeringen” og noget, som ministeren gerne vil måles på.

Ingen tvivl om, at det kræver en minister af særlig kaliber at sætte retssikkerhed på dagsordenen i Skatteministeriet. Det har tidligere skatteminister Holger K. Nielsen (SF) leveret beviset på.

I et åbenhjerteligt interview med Euroman erkendte han således, at han havde håndteret sagen med de problematiske ejendomsvurderinger for dårligt, fordi han havde været for afhængig af systemet, som han sagde:

”Jeg kom til at forsvare systemet og tale for meget som systemet. Det gik for sent op for mig, at jeg burde have taget udgangspunkt i de borgere, der havde følt sig uretfærdigt behandlet.”

Flere sager hvor retssikkerheden lider
Ejendomsvurderingssagerne er imidlertid ikke de eneste sager, hvor borgere og virksomheders retssikkerhed er skudt under fode indenfor skattesystemet.

Sagerne mod Camilla Vest og Jesper ”Kasi” Nielsen kender vi alle. Men tænk derudover på SKATs ulovlige praksis med dataspejling og indhentelse af personfølsomme oplysninger hos bl.a. advokater og teleselskaber, samt lækagerne mod Helle Thorning-Schmidt og Novo Nordisk, som måske nu har fået følgeskab af Ecco og Vestas?

Dertil kommer, at SKAT siden 2010 har haft en erklæret strategi om at afprøve grænser overfor multinationale selskaber. At SKAT er underlagt et legalitetsprincip, synes i den henseende at spille en mindre rolle. I hvert fald har en skattedirektør erklæret sig tilfreds, hvis bare SKAT vinder 50 pct. af de såkaldte transfer pricing-sager man rejser mod selskaberne. Retssikkerhedsmæssigt er en så lav medholdsfrekvens naturligvis uholdbar, men måske det er en del af den overordnede strategi med at afprøve reglernes rækkevidde?

Endelig kan nævnes et ministersvar, som afslører, at SKAT ”ofte har journalister fra nyhedsmedier med på kontrolaktioner”, så de kan filme måske (u)skyldige personer. Pyt så med, at det er en misforstået opfattelse af, hvad deres samfundsmæssige rolle er, og at SKAT – for 10 år siden – fortolkede det som i strid med deres lovbestemte tavshedspligt. For hvilke regler kan ikke bøjes, når det handler om at skrabe ekstra skattekroner ind på primetime TV?

Skatteministeren skal kunne sætte sig op mod systemet
Eksemplerne viser, at Danmark har brug for en skatteminister, der kan sætte sig op mod systemet og tage ansvar for borgere og virksomheders retssikkerhed.

Præcist som Morten Østergaard gjorde, da han satte en stopper for SKATs digitale tjeneste med anonymt stikkeri. Og præcist som han har gjort ved at åbne op for, at selskaber og fonde igen kan få omkostningsgodtgørelse i skattesager. Begge er meget positive og nødvendige initiativer, som Morten Østergaard fortjener stor ros for at have taget politisk stilling til.

Fred så være med, at han i sit indlæg til Børsen fejlagtigt skriver, at CEPOS har ”helt galt fat i det med omkostningsgodtgørelse”. Det må skyldes, at hans embedsværk ikke har gjort ham bekendt med CEPOS´s mange analyser af netop dette emne.Tjek eksempelvis notatet: ”Selskaber søger økonomisk støtte for at kunne føre principielle skattesager”, som indeholder en gennemgang af reglerne, præcist som de står skrevet i loven.

Til syvende og sidst er det afgørende nemlig ikke, om skatteministeren har detailkendskab til specifikke regler - det er alligevel hans embedsmænds opgave - men derimod, at vi nu har en skatteminister, for hvem borgernes og virksomhedernes retssikkerhed er topprioritet. Det er positivt og en tiltrængt nødvendighed, hvis regeringen skal lykkedes med at genskabe danskernes tillid til skattesystemet.