ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Medier misser børnecheck-sprængstof

authorimage
BLOGS
Af: Kaj Høivang
7. april 2014

Den journalistiske energi, der i de senere uger er blevet kanaliseret ud i den endeløse historie om børnecheck til andre EU-borgere synes uudtømmelig, - utallige vinkler er endevendt, men én af sagens afgørende og virkelig sprængfarlige kerner er hidtil blevet overset:

Er befolkningen i virkeligheden systematisk blevet ført bag lyset af politikerne, narret til at stemme forskellige EU-afstemninger hjem, og hvor man bevidst har undladt at fortælle vælgerne, at prisen er, at Danmark skal dele ud af sine velfærdsydelser til tilfældige EU-borgere på kortere eller længere ophold i Danmark?

Og selvom spørgsmålet næppe lader sig besvare meningsfyldt eller entydigt, vil alene mistanken hos vælgerne om, at politikerne ikke har fået fortalt hele historien kunne føre til et totalt stemningsskifte i befolkningens holdning til EU.

Ude i stuerne kan en undrende vælgerbefolkning spørge sig selv om, hvornår i alverden vi egentlig sagde ja til at dele vores velfærdsydelser med andre landes borgere. Ved hvilken folkeafstemning accepterede vi en regning af ukendt omfang? Og hvor stor er så den blankocheck, som politikerne har underskrevet på vores vegne til brug for velfærdsydelser til EU-borgere på træk i Danmark? Måske véd de det ikke engang selv.

Efter de mange ugers intensive dækning blev det BT, der i dag som det første medie tog fat på dén vinkel, og som er så relevant, fordi den kan dække over et historisk svigt. Svigtet er ikke nødvendigvis kun politisk, - hvad skal vi med en kritisk og uafhængig presse, hvis den hen over to-tre årtier med EU-afstemninger først i 2014 afdækker Danmarks internationale forpligtelser i forhold til velfærdsydelser, og først efter at fælden for længst er smækket.

Det kan undre, at stærke EU-tilhængere ikke har øje for, hvad der reelt er på spil, når de med stor ihærdighed forsøger at banke den kritiske debat ned ved at bagatellisere sagen med henvisning til, at beløbets størrelse ikke er stort. Også de fejlfortolker situationens og sagens substans - det er jo for pokker ikke lige pengene til den isolerede børnecheck, det handler om, men derimod hvad der måske er blevet holdt skjult, omfanget af det og især om, hvorvidt borgerne overhovedet kan have tillid til den fortælling om EU, som politikerne giver os.

Konsekvenserne af at have fortalt vælgerne om denne forpligtelse, ville da også have været helt tydelige: Med de tætte afstemninger vi havde, ville dette have været rigeligt til at vælte enhver afstemning til fordel for nej-siden. Meget suverænitet har danskerne accepteret at overgive til EU, men man havde aldrig fået et flertal, hvis man ærligt havde sagt, at nu udskriver vi en potentiel regning til kommende generationer for velfærdsydelser til andre landes borgere - og endda en regning, vi ikke kender størrelsen af. Var der mon nogen politikere, der foretog sig den kalkyle, dengang det gjaldt? Eller var de selv lige så uoplyste om konsekvenserne som borgerne?

Med andre ord. Noget er gået galt, for hvordan er vi havnet her, uden at befolkningen har forstået det og stemt for det. Scenarierne er interessante, og nogle af dem rummer kimen til at vække stor mistillid til politiske system og også til kvaliteten af den kritiske presse.

 
Profil
Kaj Høivang authorimage Kaj Høivang er journalist med en fortid på dagbladet Børsen som erhvervsreporter med medier som speciale efterfulgt af en årrække som kommunikationschef på TV 2 samt medlem af TV 2s ledergruppe. I 2006 etablerede Kaj Høivang sig som selvstændig kommunikationsrådgiver og tilbyder undervisning og foredrag samt ydelser inden for medier, kommunikation, strategi, public affairs og interessevaretagelse.
Tidligere bloggere på borsen.dk