Stort ståhej om landbruget

Regeringen er efter sigende i færd med et markant kursskifte i landbrugspolitikken. I skrivende stund ved ingen, hvor det ender henne. Men sikke et drama. Der er forlydender om, at såvel randzoner og krav til afgrødsdyrkning reduceres, og at landbrugsloven liberaliseres. Det lyder alt sammen godt. Og regeringen skal nok høste roser for de tiltag (selvom Enhedslisten allerede er sure på klimaets, miljøets og den vildtvoksende beplantnings vegne).

Det er dog paradoksalt. Først skaber politikerne et frygteligt postyr med eksempelvis randzonerne. Landmændene advarer på livet løs – og udøver endda civil ulydighed, men ingen lytter. Samme procedure med vandløbene og grødeskæring, og ingen lytter til advarsler om oversvømmelser. Så sent som i januar kunne man hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri læse, at “landbrugsreformen tager hensyn til erhvervet”, et “hensyn", der åbenbart indebærer specifikke krav til afgrødsdyrkning. Krav man, ifølge rygterne, nu vil slække på, fordi “de erhvervsøkonomiske konsekvenser har vist sig at være uoverskuelige”.

Så nu lytter nogen altså måske alligevel. Og laver tingene om igen. Fordi det hele ikke var så fikst, som nogen oprindeligt påstod det var – hvilket nogen sådan set godt vidste, for landmændene havde jo sagt det. Hvordan mon samme regering kom fra, at det hele var en god idé for såvel erhverv som klima og miljø, og til at det ikke var så god en idé alligevel? Mellemregningerne er svære at gennemskue. Men så var nogen da beskæftiget så længe.

Det minder lidt om øvelsen med at grave huller blot for at fylde dem op igen. Gad vidst om ikke tiden var bedre brugt på mere produktive formål. Så kunne landbruget også få lov at passe sit arbejde i fred.