Svag investeringsaktivitet giver dybe panderynker

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
25. mar 2014

Der er bedre tider på vej for dansk økonomi, men der er desværre også tegn på, at krisen har givet varige mén. Især har jeg over de senere par år været meget bekymret for udviklingen i investeringsaktiviteten, som til trods for den offentlige sektors bestræbelser på at sætte gang i økonomien, fortsat ligger underdrejet og befinder på samme niveau som for 10 år siden.

Ikke mindst det lavere investeringsniveau i erhvervslivet kan give anledning til dybe panderynker. For uden investeringer vil det blive svært, for ikke at sige umuligt, at opnå de produktivitetsstigninger, som dybest set skal udgøre fundamentet for væksten fremover i lyset af den demografiske udvikling.  Men hvorfor investerer virksomhederne så ikke, når renten er rekordlav og regeringen har haft et attraktivt investeringsvindue stående åbent på vid gab?

Svaret kan være, at fremtiden endnu er så usikker, at virksomhederne indtager en vent og se holdning. Eller svaret kan være, at det gør de også. Blot ikke herhjemme, men i udlandet. Begge svar er formentlig valide, og det kan i hvert fald dokumenteres, at danske virksomheder investerer stort i udlandet i disse år. Siden 2007 har de faktisk investeret for hele 350 mia. kr. i udlandet, mens udlandet i samme periode blot har investeret for 100 mia. kr. i Danmark, når der medregnes koncernlån.

 

Dyrt at producere i Danmark

Årsagerne til, at de danske virksomheder i stigende udstrækning vælger at investere i udlandet, ligger naturligt i forlængelse af overvejelser omkring omkostningsniveauet ved produktion i Danmark i forhold til udlandet samt markedsstørrelse og markedsvækst. Og at omfanget af danske aktiviteter i udlandet faktisk er blevet rigtig betydeligt, illustreres af nyligt offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, som viser, at der ved udgangen af 2012 var registreret knap 12.000 danske datterselskaber i udlandet, som tilsammen beskæftiger næsten 1,3 mio. ansatte. Det var 72.000 flere end to år tidligere. Til sammenligning er der omkring 2,8 mio. beskæftigede herhjemme, hvor beskæftigelsen i øvrigt faldt med omkring 20.000 personer i samme tidsrum. 

 

Vækst i udlandet skaber ikke nødvendigvis danske arbejdspladser

Globaliseringen har altså for alvor sat sit præg på dansk erhvervsliv, og det skal bemærkes, at de danske virksomheder i udlandet set under ét gør det forrygende flot, og er en væsentlig årsag til, at Danmarks betalingsbalance år efter år sætter ny rekord. Overskuddene i de danske virksomheder i udlandet tæller nemlig med på den post på betalingsbalancen, som hedder løn- og formueindkomst, og som tegner sig for ca. halvdelen af overskuddet på 135 mia. kroner sidste år.

De danske virksomheders investeringer i udlandet giver altså et flot afkast, og er helt afgørende for deres vækststrategier, men de skaber ikke nødvendigvis mange nye jobs herhjemme – heller ikke inden for Forskning og Udvikling.  Det viser sig nemlig, at også disse jobs i stigende udstrækning skabes i udlandet.

Fra 2010 til 2012 steg antallet af FoU-ansatte i udenlandske datterselskaber således med hele 15% til 7.500, mod blot 1% i til 17.000 i Danmark. Så den gamle sandhed om, at forskningsaktiviteterne flytter med produktionen gælder altså fortsat, hvilket blot giver anledning til en yderligere bekymring for de fremtidige erhvervs- og vækstmuligheder i Danmark.

 

Regeringen gør ret i at gå reform-amok

Den gode nyhed er, at politikerne på Christiansborg i stigende udstrækning fokuserer på, hvordan erhvervenes rammebetingelser forbedres, så det igen blive attraktivt at investere i Danmark. For hvis investeringerne fortsætter med at gå uden om os, bliver det som sagt mere end svært at opnå en vækst herhjemme, som vil være tilstrækkelig til at kunne opretholde positionen som et af verdens rigeste lande.

For fremtiden ser nemlig langt fra munter ud. I et arbejdspapir fra 2012 vurderede OECD således, at dansk økonomi i gennemsnit vil kunne vokse med 1,7% om året fra 2018 til 2030. Væksten bliver tilfredsstillet gennem en årlig fremgang i produktiviteten på 1,5%, mens væksten i arbejdsstyrken bidrager med sølle 0,2%.

De tal illustrerer med al tydelighed, at regeringen har gjort ret i at gå reform-amok og satse alt på at få udvidet arbejdstyrken i tide og nedsat produktivitetskommissionen. Men også, at det næppe rækker til megen fremgang, hvis ikke investeringsstrømmen også meget snart vender snuden mod de hjemlige havne.

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk