Direktør Mikkel

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
25. mar 2014

Landets kulturjournalister har stort set alle som én lagt sig fladt ned i næsegrus beundring over at kulturminister Marianne Jelved (R) valgte den fagligt velfunderede Mikkel Bogh som ny direktør for SMK (Statens Museums for Kunst). Mange har dog bemærket, at dén mand ikke har erfaring som museumsleder. Faktisk har han ingen nævneværdig erfaring med museumsarbejde i det hele taget, men han har erfaring som leder og endelig: han véd noget om kunst. Hvis dette er det afgørende argument, så markerer direktørvalget en ministeriel tillid til og fokus på kunstnerisk faglighed. Hurra!  

Det var netop dette , som jeg sukkede efter i blogindlægget fra december 2013, hvor det handlede om at SMK er en supertanker, hvis tidligere direktør, der var en kløgtig administrator, har fået museet på rette køl. Nu kræves en personlighed, som brænder igennem.

Mikkel Bogh er en af den slags mennesker, man hurtigt kommer på fornavn med. Lad os derfor blot kalde den nye direktør for "Mikkel" og konstatere, at han også er en af den slags mennesker, som ikke mister autoritet ved at blive kaldt ved fornavn.

Mikkel taler gerne om kunst. I en samtale, som egentlig handler om praksis og strategi, kan han nemt blive ansporet til at fortælle om et relateret kunstværk, en teoretisk problemstilling eller et historisk perspektiv. Når det sker, så sker det naturligt og på en måde, så han ikke taler ned til andre ved at blamere sig med sin viden. Det sker af glæden ved at eje viden og glæden ved at give viden videre.

Dette karaktertræk har nu mulighed for at risle videre ned gennem organisationen og præge hverdagen for de 180 medarbejdere på SMK, som arbejder for at op mon en halv million mennesker hvert år møder kunsten på museet.

Vidende mennesker er ofte vidende, fordi de ikke kun selv taler, men også lytter. Ikke af tillært høflighed, men af medfødt nysgerrighed.

Mikkel er et sådant menneske, for han har ikke sin viden fra bøger alene. Han lytter til andres synspunkter, men evner også at argumentere for egne standpunkter. Han taler gerne, men han samtaler også gerne. Der er altså ikke tale om intellektuel arrogance.

I J-P kalder Tom Jørgensen valget af Mikkel for konservativt og tilbageskuende, fordi Mikkel efter sigende skulle tilhøre en generation, der intellektualiserer kunsten i stedet for at gøre den tilgængelig. Denne kritik hører fortiden til og siger mere om den, som udsiger kritikken, end den, som kritikken er rettet mod (Tom Jørgensen har en tre-årig bacheloruddannelse, han er redaktør for og forretningsmand bag Kunstavisen, der gør en dyd ud af at henvende sig til laveste fællesnævner).

Men lad os bare se på kritikken. Både den, som er ytret offentligt og den, som vejrer i vinden. 

Rektor Mikkel

Mikkel kommer fra en stilling som rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler. I sin ni år lange rektorperiode er han blevet kritiseret for at give efter for kulturministeriets besparelseskrav. Som rektor har Mikkel afskrevet bygninger, specialværksteder, medarbejdere og studieaktiviteter som udlandsrejser. Studerende, ansatte og kunstmiljøet i det hele taget har lagt pres på Mikkel selvom besparelserne er sket, fordi alle institutioner under kulturministeriet gennem en årrække har fået færre midler at gøre godt med og derfor har været nødsaget til at skære drastisk ned på udgifterne.

Det har altså ikke handlet om at undgå besparelser, det har handlet om, hvordan besparelsesaktiviteter eksekveres og prioriteres. Sådan er det i en virksomhed, sådan er det også nogle gange i en statslig institution.

Til trods for dette prioriteringsmenageri er der i løbet af de seneste år, dvs. under Mikkels rektorperiode, realiseret nye tiltag på Kunstakademiets Billedkunstskoler, som nu råder over et avanceret rundbue lydstudie, ny teknologi for 3D-printere samt en risografmaskine, sidstnævnte som svar på de studerendes ønske om at arbejde med Artist Books (hvor det ikke er bøger om kunst, men bøger som kunst). I samme periode har Billedkunstkolernes Forlag udgivet en lang række nyoversættelser af væsentlige værker og institutionen har haft besøg af en lind strøm af internationale gæsteundervisere.

Så det har ikke kun handlet om at afvikle, det har også handlet om at udvikle og langtidssikre de studerendes adgang til viden, materialer og teknologier. 

Mikkel hari sin rektorperiode har gennemført nogle af de nødvendige besparelser. Alligevel er processen langt fra afsluttet, hvilket taler for, at den kommende rektor på Kunstakademiets Billedkunstskoler igen bliver en kunsthistoriker og ikke en kunstner, selvom det sådan set er muligt set i lyst af institutionens over 250-årige historie, hvor det de første over 200 år var skiftevis malere, billedhuggere og arkitekter som bestred rektorposten. Det ville være vanskeligere for en kunstner at gennemføre besparelser ved at afskedige kolleger og afvikle værksteder eller hvad der skønnes nødvendigt.   


Ved det tradtionsrige åbnet-hus-arrangement, Rundgang, hvor Kunstakademiets Billedkunstskoler i juni måned åbner for offentligheden henover en weekend, holdt Mikkel i sin rektorperiode altid tale som et megafonopråb fra Kuppelsalens balkon. 

Det bemærkes også, at parallelt med de for institutionen så smertelige besparelser, er det lykkedes for Mikkel som rektor at holde fast i den særgne faglighed, som kendetegner netop Kunstakademiets Billedkunstskoler.

Da arkitektskolen, designskolen og konservatorskolen fusionerede i 2011, fik én overordnet rektor og rykkede til nye fælles lokaler på Holmen, så lykkedes det Mikkel at holde fast i, at Kunstakademiets Billedkunstskoler skulle blive liggende, hvor det altid havde ligget, nemlig på byens bedste adresse, Kongens Nytorv 1, i et 1700-tals slot vis-a-vis Det Kongelige Teater og Nyhavns leben.

Der er iøvrigt heller ikke ren idyl på Holmen. Ikke nok med at de tidligere tre selvstændige uddannelser kom til at kløjs med det urimeligt lange navn Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) så har institutionen på Holmen kørt med millionunderskud, selvom fusionen var motiveret af at opnå økonomiske besparelser gennem stordriftsfordele.

Til trods for at Kunstakademiets Billedkunstskoler er blevet ramt økonomisk og stadig befinder sig i en ømtålelig besparelsesproces, så er det ikke kørt af sporet som på Holmen. Mikkel har som rektor, i samarbejde med sin administrationschef, formået at konsolidere Kunstakademiets Billedkunstskoler. Også på SMK vil Mikkel kunne arbejde sammen med en kyndig administrationschef. 

Foruden glæden ved viden og viden om kunst, så bringer direktør Mikkel internationale kontakter med sig til SMK. Arbejdet for at styrke relevante internationale relationer har været et særligt fokus for Mikkel som rektor. Og så har han naturligt flair for at indtage rollen som den eftertragtede såkaldte autentiske ledertype.

Det skal nok gå på SMK.

Hvad ellers? Når han ikke lige arbejder for og med kunsten, så spiller han jazzsaxofon eller rockguitar.

 

Nærværende blogindlæg er udtryk for mine selvstændige vurderinger, men det skal siges, at jeg gennem de seneste fem år som ekstern konsulent for Kunstakademiets Billedkunstskoler har leveret diverse kommunikationsopgaver og i denne anledning har arbejdet for Mikkel.

Billedet af Mikkel øverst er fra KUNSTEN.NU og billedet fra Rundgang nederst er fra Facebook. 

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk