Nationalbanken har næsten forstået Bitcoin

authorimage
BLOGS
Af: Lasse Birk Olesen
19. mar 2014

Danmarks Nationalbank har dedikeret et kapitel til virtuelle valutaer og Bitcoin i den første kvartalsoversigt for 2014. Det starter på side 85. Nationalbanken skal have ros for at tage et vigtigt emne op og for at have fået de fleste fakta om Bitcoin på plads.

I min gennemlæsning fandt jeg dog to faktuelle misforståelser og desuden et par afsnit mere, der fortjener en kommentar.

Da jeg for et par uger siden hørte, at Nationalbanken arbejdede på et dokument om Bitcoin, skrev jeg til dem og gjorde det klart, at de var velkommen til at trække på mig, hvis de ville vide mere eller have verificeret deres forståelse. De svarede ikke, men så bringer jeg i stedet to rettelser og to kommentarer her:

Misforståelse 1: “For at kunne foretage og modtage betalin­ger med bitcoin er det nødvendigt at have en såkaldt wallet installeret på sin computer eller smartphone.”

Fakta: Man kan rigtig nok vælge at håndtere sine bitcoins via en wallet installeret på sin egen enhed, men det er bestemt ikke nødvendigt. Man kan også vælge at deponere sine bitcoins i en såkaldt webwallet som fx Coinbase.com, hvor processen kan sammenlignes med at logge på sin normale netbank. Hos Coinbase blev wallet nummer 1 million oprettet i februar, så der er altså tydeligvis folk, der benytter denne type løsning og ikke installerer på sin egen computer eller smartphone.

Misforståelse 2: “... bitcoin [er] ofte blevet fremhævet som et gratis alternativ til traditionelle beta­linger på internettet. Det kan blive vanskeligt at opretholde på længere sigt, da den compu­terkraft, som skal bruges til at udvinde bitcoin, det seneste halve år er mangedoblet, jf. figur 2 (højre). De stigende omkostninger til compu­terkraft må formodes at medføre et krav om en større kompensation for at udvinde bitcoin. I praksis kan det ske ved, at kursen stiger yderli­gere, eller at omkostningerne på anden måde dækkes, fx via gebyrer.”

Fakta: Nationalbanken mener altså, at fordi man kan se, at ressourcerne, der bliver brugt på at mine, synes at stige, så kan man også forvente, at transaktionsomkostningerne vil stige.

Nationalbanken har byttet om på årsag/effekt-forholdet mellem de ressourcer, der bruges på mining, og størrelsen af belønningen, som minerne får.

Nationalbanken tror, at ressourceforbruget til mining er en størrelse, der stiger på egen hånd. Det faktiske forhold er derimod, at det er netop fordi kursen på de minede bitcoins er steget, at minerne har fået incitament til at investere i mere hardware og bruge mere elektricitet på at mine.

For at forstå hvorfor kan vi kigge lidt på egenskaberne ved Bitcoins pengepolitik og mining.

Bitcoins pengepolitik ligger fast, således at der pt. udstedes 25 bitcoins cirka hvert 10. minut. Hvert fjerde år halveres raten, dvs. der om nogle år vil blive udstedt blot 12,5 bitcoins cirka hvert 10. minut. For al fremtid kan mængden af Bitcoins forudsiges med stor sikkerhed.

Denne inflationsrate ligger fast og er uafhængig af mængden af computerkraft, der mines med.

25 bitcoins hvert 10. minut er 3600 bitcoins om dagen. De 3600 bitcoins om dagen plus et meget mindre beløb i transaktionsgebyrer uddeles til alle, der miner, proportionelt med mængden af computerkraft, de bidrager med, i forhold til den samlede mængde computerkraft i netværket.

Med en kurs på cirka 600 dollars er det cirka 3600 * 600 = 2,16 mio. dollars, som minerne pt. belønnes med dagligt. Det vil sige, at det i dag kan betale sig for minerne at bruge op mod 2,16 mio. dollars på elektricitet til at mine og stadig hente et overskud hjem.

Hvis kursen imidlertid steg til 1.200 dollars per bitcoins, så ville det for minerne kunne betale sig at bruge op til 4,32 mio. dollars om dagen på elektricitet til at mine, og computerkraften i netværket kunne derfor forventes alt andet lige omtrent at fordobles. Eller hvis kursen faldt til 300 dollars, så ville det kun kunne betale sig for minerne at bruge op til 1,08 mio. dollars i el om dagen, og computerkraften i netværket kunne derfor forventes alt andet lige omtrent at halveres.

Med ovenstående bør det være klart, at det netop er stigende kurser på bitcoins, der det sidste år har motiveret folk til at mine mere. Det forholder sig ikke sådan, som Nationalbanken skriver, at computerkraften i Bitcoin-netværket stiger på egen hånd, og så må man blot håbe på, at kursen skal stige, for at transaktionsgebyret ikke skal stige. Nationalbanken har byttet om på årsag og effekt.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at Bitcoins “båndbredde” - antallet af transaktioner, som Bitcoin kan håndtere per minut - er helt uafhængigt af mængden af computerkraft i netværket. Mining-kraften i Bitcoin-netværket er det seneste år steget eksplosivt med over 100 gange. Men antallet af transaktioner, som Bitcoin-netværket kan håndtere, er hverken blevet større eller mindre af den grund.

Hvis noget skal få minimumstransaktionsgebyret til at stige, er det derfor ikke en stigning i computerkraften, der benyttes til mining, men en stigning i antallet af transaktioner. Hvis antallet af transaktioner overstiger Bitcoins nuværende kapacitet skal transaktionerne konkurrere om at blive inkluderet i en blok, og minerne vil så prioritere transaktionerne med de højeste gebyrer. Der er dog forslag til, hvordan båndbredden kan udvides, og det vurderes, at Bitcoin vil kunne håndtere lige så mange transaktioner som VISA-netværket gør i dag.

Bias 1: “Betalinger med bitcoin vil også af mange blive opfattet som mere besværlige end brug af kontanter og kort“

Min kommentarStatus quo bias. Nationalbanken har ret, men det er kun fordi, de fleste ikke har prøvet at bruge Bitcoin endnu. Bitcoin er mere besværligt for de fleste på samme måde, som det er mere besværligt for min bedstemor at sende en e-mail, end det er for hende at sende et fysisk brev. Det er svært for hende at sende e-mails, fordi hun ikke har prøvet det før.

Personligt finder jeg betaling med Bitcoin på nettet langt nemmere end betaling med kort.

Dette er processen for mig, når jeg betaler med kort på nettet:

1: Læg laptoppen fra mig, rejs mig op, og gå hen for at finde min pung i tasken. Find mit VISA-kort i pungen.

2: Indtast 16-cifret kortnummer.

3: Indtast udløbsdato.

4: Indtast sikkerhedskode fra bagsiden af kortet.

5: Dobbelttjek at jeg har tastet alle ovenstående 23 tal rigtigt.

6: Godkend betaling og bliv sendt videre til Verified by VISA, der sender en bekræftelseskode til min telefon.

7: Åbn SMS’en med bekræftelseskoden.

8: Indtast koden til Verified by VISA og tryk godkend. Så er der betalt.

Mens dette er processen for mig, når jeg betaler med Bitcoin på nettet:

1: Tryk på Bitcoin-adressen med link.

2: Min Bitcoin-wallet åbner nu på skærmen og beder mig bekræfte transaktionen. Jeg indtaster min adgangskode og trykker OK. Der er nu betalt.

Bitcoin er ikke mere besværligt. Det er bare nyt.

Bias 2: “Dertil kommer, at den komplicerede proces, der ligger bag skabel­sen af bitcoin, kan give en vis utryghed ved at bruge dem.”

Min kommentar: Status quo bias igen. Det er rigtigt, at det tager lidt tid at forstå, hvordan Bitcoins selvregulerende system fungerer. Men vil Nationalbanken påstå, at alle og enhver forstår, hvordan kroner eller euro bliver skabt?

For mig synes centralbanksystemet mindst lige så kompliceret som Bitcoin. Dertil kommer, at centralbanksystemet naturligvis kun kan studeres i et vist omfang indtil man mødes af lukkede døre.

Danmarks Nationalbank og ECB kan have gode grunde til at have visse hemmeligheder, men en af Bitcoins styrker er netop, at det ikke har nogen hemmeligheder. Der er ingen lukkede døre.

Alt kan læses og studeres ned til mindste detalje, fordi Bitcoin er open source. Således er Bitcoin blevet kigget efter i sømmene af hundreder af verdens bedste programmører og sikkerhedseksperter, som har sagt god for Bitcoins sikkerhed. Det ville svare til, at Nationalbanken og ECB fik lavet 100 uafhængige revideringer.

Afslutning

Det er positivt, at Nationalbanken behandler så vigtigt et emne som Bitcoin, og at de har taget sig tid til at forstå de fleste egenskaber ved systemet. Jeg håber, de til næste gang også får rettet de enkelte fejl i deres forståelse, og til det formål er Nationalbanken naturligvis stadig velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.

Af Lasse Birk Olesen, Bitcoin Nordic

Profil
Lasse Birk Olesen authorimage Lasse Birk Olesen er produktansvarlig hos Coinify, der gør det nemt at købe, sælge og tage imod digitale valutaer som betaling. Han skriver her på bloggen om teknologi og dens indflydelse på politik og samfundsforhold generelt. Lasse er uddannet ingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og National University of Singapore.
Tidligere bloggere på borsen.dk