Om betalingsbalancen, kapitalbevægelser, kronekurs og pengepolitik

Den danske betalingsbalance viste et overskud på 9,0 mia. i januar. Over det seneste år har overskuddet været på 136 mia. kr., hvilket er et nyt, historisk rekordniveau, svarende til 7% af bruttonationalproduktet. De månedlige overskud har været aftagende siden en foreløbig top på 19,1 mia. kr. i oktober, så det er muligt vi nærmer os en absolut top.
 

Betalingsbalanceoverskuddet er nu betydeligt større end overskuddet på handelsbalancen (70 mia.). Bidraget fra løn- og formueindkomster fra udlandet er samtidigt steget til et rekordhøjt beløb på 64,6 mia. over de seneste 12 måneder, hvilket kort fortalt betyder at vi i stigende grad lever af andres produktion.
 

På den ene side er det netop fordelen ved at have overskud på betalingsbalancen i en længere årrække: Danmark ”sparer op” i forhold til udlandet, og vi modtager nu et stadigt større afkast på denne opsparing.
 

På den anden side er det også et udtryk for, at forbruget fortsat er underdrejet herhjemme. Per definition er betalingsbalancen lig med forskellen mellem investeringer og opsparing, så overskud er lig med en højere opsparing end investering. Højere vækst i Danmark vil derfor alt andet lige nok også falde sammen med lavere overskud på betalingsbalancen.
 

Finansielt set er det lidt mere interessant at se på de samlede kapitalbevægelser overfor udlandet, idet disse påvirker vores valutakurs, og som følge af vores pengepolitik også renteniveauet. (Kort fortalt er vores pengepolitik indrettet til at holde kronen stabil overfor euroen, hvilket betyder at Nationalbankens rentepolitik er underlagt hensynet til kronens stabilitet. )
 

Summen af betalingsbalance, direkte investeringer og porteføljebevægelser (aktier + obligationer) er et bredt og relevant mål for de samlede kapitalbevægelser der påvirker kronen. Denne sum har været i et solidt overskud det seneste års tid (omkring 100 mia. kr. i de 12 måneder til januar), hvilket betyder at det har været forholdsvist let for Nationalbanken at styre kronen overfor euroen. I januar var der en betydelig kapitaludstrømning fra obligationer, men det er ikke unormalt med store udsving netop her, så vi må afvente at se om det skyldes teknikaliteter i forbindelse med obligationsauktioner.

Det kan dog også være en vedvarende tendens, og falder denne sammen med lavere overskud på betalingsbalancen, kan vi hurtigt komme til et punkt, hvor såvel kronekurs som rentepolitik vil blive påvirket.

I udgangspunktet er vores nuværende pengepolitik unaturlig, derved at vi i Danmark har lavere rente end i euro-området. Dette er i høj grad et levn fra tiden, hvor den europæiske gældskrise var på sit højeste, og hvor kronen blev set som sikker havn. Nu hvor der er langt mere ro omkring den europæiske periferi er det naturligt, at de mere kortsigtede kapitalbevægelser igen forlader Danmark.
 

Vender kapitalbevægelserne kan vi derfor hurtigt komme til et punkt hvor Nationalbanken vil sætte renten op uafhængigt af ECB.