Tak til skatteministeren for stop af anonymt stikkeri

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
21. feb 2014

For tre dage siden offentliggjorde SKAT sin såkaldte ”Aktivitetsplan 2014”. Heraf fremgik det, at ”anmeldelser om skattesnyd” var et af SKATs nye prioriteringsområder. Med en digital anmeldelsesblanket på SKATs hjemmeside, skulle folk kunne anmelde hinanden anonymt ved mistanke om, at den pågældende begik skattesnyd.

I bund og grund er SKATs digitale anmeldelsesblanket blot ny vin på gamle flasker. Allerede i dag kan folk anmelde hinanden anonymt fx via telefon eller pr. brev. Og mange kommuner har allerede i en årrække haft anonyme hotlines, hvor borgere kan ringe ind og anmelde sine medborgere for at begå socialt bedrageri mv.

Også Arbejdstilsynet har siden 2013 haft en anonym hotline med det formål at beskytte ansattes liv og levned, hvis arbejdsgiveren så stort på deres sikkerhed. Ja, det lyder næsten sympatisk: Altså angiveri, når det drejer sig om beskyttelse af liv og levned.

Alligevel er det værd at stoppe op og fundere over, om trenden med myndighedernes anonyme hotlines er til vores fælles bedste. For selvom anonymt angiveri af ulovlige forhold kan tale til retfærdighedssansen hos nogle og være et nyttigt værktøj for myndighederne, bør vi stille os selv det helt overordnede spørgsmål: Hvad er det egentligt for et samfund, vi ønsker os?

Hvad er det for et samfund, vi ønsker os?
Ønsker vi et samfund, hvor myndighederne institutionaliserer anonymt stikkeri? Og altså et samfund hvor man - uden konsekvenser - kan angive sin nabo for socialt bedrageri og sort arbejde mv.? Sagen er jo, at vores samfund udgøres af et fællesskab, hvor vi er afhængige af, at vi taler med hinanden og står til ansvar for det, vi siger og gør. Også når det er svært.

Selvom det kan være svært at konfrontere sine medmennesker, når de gør noget, som vi ikke bryder os om, så er en sådan konfrontation altså samtidig udtryk for, at man tager aktivt medansvar for fællesskabet. Det er anonymt angiveri derimod sjældent.

Derfor bør myndighederne ikke være fanebærere for en kultur, hvor vi hellere trækker os ind bag ligusterhækken for at anmelde hinanden anonymt end søger åbenheden og det aktive bidrag til fællesskabet. En anonym angivelse bør ganske enkelt kræve mere end en standardformular og et klik på tastaturet. Også for at minimere risikoen for, at myndigheden bliver misbrugt i chikanesager og sager om nabostridigheder.

Behov for ny politisk trend
Skatteminister Morten Østergaard (R) skal derfor have tak for, at han som den første minister i mange år sætter en politisk stopper for den trend, der ellers har hersket hos myndighederne med at opfordre sine borgere til at angive hinanden. Den ”stikkerhotline”, som SKAT for tre dage siden bebudede var på vej, er nemlig nu sendt i graven, fordi ministeren netop ikke ønsker et samfund, hvor vi ”skuler mistænkeligt efter hinanden” og dermed eroderer grundlaget for vores fællesskab.

Lad os håbe, at den ny skatteministers fokus på retssikkerhed og fællesskab er udtryk for en politisk trend, som vil sprede sig til også andre områder. Herunder altså både Arbejdstilsynet og kommunerne.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk