Robotterne kommer – et kvantespring til fagre nye verden?

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
19. feb 2014

En af de mest fascinerende bøger jeg har læst henover vinteren er Ray Kurzweils How to create a mind: The secret of human thought revealed. Ray er teknologiguru om en hals og har i mange år skrevet om en sammensmeltning af menneskeintelligens og maskine. I hans sidste bog tager han dette ganske bogstaveligt, og ser på hvad en menneskehjerne egentlig er for en størrelse, og ikke mindst hvordan man replikerer den menneskelige intelligens. Ifølge Kurzweil vil en computer kunne simulere en menneskehjerne i begyndelsen af 2020’erne, men nok først omkring 2040 vil vi kunne foretage indgrebet uden at gøre skade på værten.

 

Kurzweil er ikke hvem som helst. I tre af hans foregående bøger The age of intelligent machines, The age of spiritual machines og The singularity is near har den centrale ide været at en evolutionær proces konstant accelerer, og at produktet vokser eksponentielt i kompleksitet og kunnen. Dette gælder for biologiske enheder, men også for computere, hvor en lignende antagelse kendes som Moores lov. Endepunktet er hvor den menneskelige intelligens bliver ikke-biologisk, og i sagens natur mange gange kraftigere en i dag. Lyder dette ufatteligt skulle man prøve kræfter med hans seneste bog: vi er længere fremme i dag end mange tror.

 

En anden fremragende bog jeg har læst for nylig er The second machine age: work, progress, and prosperity in a time of brilliant technologies af Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee (EBAM) fra Massachusetts Institute of Technology (MIT). Den første maskinalder er den industrielle revolution, typisk defineret som perioden mellem 1760 – 1840, hvor menneskelig udvikling for første gang var drevet primært af teknologiske fremskridt. EBAM hævder at vi nu står på tærsklen til den anden maskinalder, hvor ”computere og andre digitale fremskridt vil gøre for vores mentale kræfter hvad dampmaskinen og dens arvtagere gjorde for vores muskelkræft”.

 

Udgangspunktet for The Second Machine Age er at forfatterne ikke kunne forstå hastigheden og omfanget af den teknologiske udvikling, de så tydeligt kunne se materialisere sig foran deres øjne. De tog derfor på et klassisk road trip til den virkelige IT-verden. Den rejse ledte til tre generelle konklusioner:

For det første at vi lever i en tid med forbløffende fremskridt indenfor digitale teknologier. Disse fremskridt forventer EBAM vil accelerere i de kommende år fordi tre grundlæggende karakteristika nu kombineres: det er eksponentielt, digitalt og kombinatorisk (netværksorienteret). Hver især kan det drive en voldsom udvikling, men det er samspillet der gør et teknologisk gennembrud sandsynligt. For det andet at denne udvikling overvejende er positiv, ikke mindst fordi den øgede digitalisering og teknologiske anvendelse giver mere frihed og flere valg. Men for det tredje også at den teknologiske omvæltning vil være så betydelig at sideeffekterne kan blive dramatiske, ikke mindst på arbejdsmarkedet: bliver nogle overflødige hvis vi digitaliserer en stadig større del af vores økonomi?

 

Men hvad det egentligt der sker? Google er et godt eksempel på denne udvikling. De fleste kender Google som en søgemaskine, og har måske hørt om Google Glass, en brille ”med mere”. Hertil kommer de førerløse biler, der lovligt nu kører rundt i amerikanske storbyer. I efteråret købte man Boston Dynamics, en avanceret robotproducent, så Nest, hvilket bedst kan forklares som en termostat med internet-adgang, og endelig engelske DeepMind, et noget hemmeligt selskab der arbejder med kunstig intelligens. Nå ja, man har også fået Ray Kurzweil på lønningslisten. En søgemaskine? Tja, det er vist lidt mere end det efterhånden.

 

Dette er blot et eksempel. Ikke alene kan computere slå stormestre i skak men nu også eksperter i Jeopardy!. Det seneste er mere kompliceret end som så, da det kræver en ganske god forståelse af det menneskelige sprog, samt af stort set samtlige elementer af menneskelig viden. Et logisk skridt herfra er at arbejde med medicinsk diagnosticering til at sikre hurtigere og mere præcise patientdiagnoser. Talegengivelse er et væsentligt område indenfor kunstig intelligens, og i takt med fremskridt her vil den direkte kommunikation mellem menneske og maskine hastigt kunne accelerere. Avancerede robotter vil bistå med manuelt og farligt arbejde (inklusiv at lave burgere), og førerløse biler vil løse transport- og logistikopgaver mens vi sover. Når alt (næsten) samtidigt er forbundet til internettet, og dermed sender digitale data, vil vi til enhver tid kunne optimere processer og rutiner for alt fra kirurgi, undervisning eller til at fjernstyre droner. Hvis man som jeg er vokset op med science fiction, virker det helt naturligt hvad der er på vej.

 

EBAM kalder den positive udvikling for the bounty, eller gevinsten, fra den anden maskinalder. Samtidig taler de også om det såkaldte spread, eller forskydningen mellem dem der ligger i det digitale smørhul og dem der ikke gør. Siden begyndelsen har mennesket bekymret sig om udviklingen ville gå så stærkt at hele befolkningsgrupper blev overflødige. I landbruget blev oksen udkonkurreret af hesten, som blev erstattet af traktoren. For 100 år siden arbejdede op mod 1/3 af den (mandlige) arbejdsstyrke i landbruget. I dag er det typisk 1-2%. Fødevareproduktionen er ikke gået ned, tværtimod, og alle disse landbrugsarbejdere har fundet beskæftigelse andetsteds. Men kan den teknologiske udvikling blive så stor, og forekomme så hurtigt, at vi ikke længere kan følge med? Det er svært at afvise at den teknologiske udvikling ikke er en medvirkende årsag til større økonomisk ulighed i mange lande.

 

Den kendte økonom John Maynard Keynes forudså for mange år siden at der ville komme en tid, hvor ikke alle behøvede at arbejde. På samme måde har forfatteren Arthur C. Clarke sagt at ”målet med fremtiden er fuld arbejdsløshed så vi kan lege”. I Danmark har man i den offentlige debat bekymret sig om risikoen for at mangle hænder når befolkningstallet falder. Går den teknologiske som peget på her, bør den reelle bekymring snarere være hvordan man vil fordele samfundets indtægter i en fremtid hvor få reelt set behøver arbejde. Hvem sagde borgerløn og fritidssamfund?

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk