Frasalg sætter arbejdspladser til salg - og påvirker medarbejderne

Der spekuleres af og til i, at den ene eller anden virksomhed er til salg. Af og til annonceres det direkte af den øverste koncernledelse. Men der er i den sammenhæng ikke fokus på, hvordan et ”Til Salg” skilt påvirker medarbejderne.

Gad vide, hvordan det føles at blive sat til salg, eller at få at vide, at man ikke er en del af virksomhedens fremtid? Det kan ikke være fremmende for motivation eller arbejdsglæde. Tværtimod kan det skabe bekymringer og overvejelser, om man skal finde sig et andet arbejde.

Derfor var det forfriskende, at Karin Salling netop tænkte på medarbejderne i forbindelse med Sallings køb af Dansk Supermarked fra Mærsk.”Medarbejderne lå mig meget på sinde, og de får nu arbejdsro, tryghed og kontinuitet”, udtalte hun. Og videre om muligheden for, at virksomheden var blevet solgt til udlandet:”Det ville jeg have været meget ked af, og det tror jeg også, at personalet ville være ked af, fordi det giver utryghed. De ville ikke vide, om de er købt eller solgt.”

Det var klogt sagt. Som nobelpristager George Akerlof har påpeget, identificerer mange medarbejdere sig med deres virksomhed, der giver deres liv mening og motivation til at yde en ekstra indsats. Deres loyalitet bliver udfordret, når den øverste ledelse viser sig som nogle kræmmersjæle, der køber og sælger arbejdspladser på samme ligegyldige måde som de russiske adelsmænd i sin tid købte og solgte livegne på deres godser. Det var den trafik, den russiske forfatter Gogol udstillede i sin bog ”Døde Sjæle”.

På samme måde var det velgørende, at Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i januar præciserede, at Danske Bank ikke er til salg.”Danske Bank skal fortsætte med at være dansk, og den skal være den ledende danske bank. Set i lyset af den opgave, er det vigtigt, at banken har en aktionær, der tænker langsigtet.”

Det var igen en klog og en rigtig udmelding. Kynikerne mente, at nu var Danske Bank så langt nede, at man lige så godt kunne lade den forsvinde ved en nordisk fusion, for eksempel med SEB. Man talte om, at ejerskabet kun blev fastholdt af sentimentale årsager. Men Danske Bank er så tæt på centralnervesystemet i dansk økonomi, at det grænser til det uansvarlige at forestille sig et udsalg. Tværtimod er Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas udmelding forudsætningen for, at Danske Bank kan rejse sig igen.

Kynismen forsvares ofte med, at ejerskabet er ligegyldigt. I en global verden er det ligegyldigt, hvem der ejer virksomhederne, hedder det. Det gør alligevel ikke nogen forskel på deres adfærd, for de profit-maksimerer jo alligevel alle sammen. Men det er forkert. Ejerskabet har afgørende betydning for, hvor ansvarligt virksomhederne bliver ledet og at fastholde deres identitet og værdier.

Fusioner og virksomhedsovertagelser kan godt spille en positiv rolle i erhvervslivets udvikling, navnlig i brancher hvor der er overkapacitet, der bedre kan nedskæres i en sammenlagt enhed. Ret ofte i den slags situationer er salg den sidste udvej før lukning. Der er også eksempler på lykkelige fusioner, hvor værdierne stemmer overens, og de sammenlagte virksomheder får bedre muligheder for at ekspandere. Men forskningen viser, at de fusionerede virksomheder i alt for mange tilfælde vantrives og ikke leverer de forretningsmæssige resultater. Derfor er det rigtigt af ansvarlige bestyrelser og ejere at modstå rådgivernes og analytikernes sirenesang om flere fusioner, der nok ikke er helt upåvirket af, at de tjener penge på transaktioner og rygtesmederi.