Ej blot til lyst

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
11. feb 2014

 

 

Professor Preben Melander fra CBS vil bruge kunstens magi til at skabe en folkebevægelse.

"Mine damer og herrer, sagen vi skal tale om i dag kan ses fra flere sider, så jeg vil bede jer om at sætte jer i rundkreds" – og dér sad vi så, ikke i rundkreds, men på rad og række i de røde plyssæder på Det Kongelige Teaters Gamle Scene på invitation fra CBS, som vil have kultureliten i tale.

CBS, som tidligere hed Handelshøjskolen i København, siden Copenhagen Business School og nu som bekendt blot går under navnet CBS, ønsker med det nylancerede forskningsprogram, SACRE, at skabe intet mindre end en folkebevægelse.

SACRE står for Society, Art, Culture, Risk og Emancipation. Det kunne også stå for Society, Culture, Art, Risk og Emancipation og forkortes SCARE. Bliver du forskrækket nu?

Jeg bliver forskrækket, når jeg hører om en  delvist statsfinancieret "tværpolitisk folkebevægelse, som antændes og næres af ildsjæle, – dvs. kunstnere, samfundskritikere, ledere, politikere, forskere etc. – som har et dybfølt ønske om at skabe en mere bæredygtig, skabende, opsøgende og menneskeværdig samfundskultur", som forskningsprogrammets koordinator, professor ved CBS Preben Melander, skriver på bevægelsens hjemmeside.

Her kan vi læse, at det handler om at skabe en ny samfundsidentitet baseret på fælles etiske og æstetiske værdier. Kunstens magi er vejen til at opnå denne alternative verden. Kunstens magi handler ifølge Melander om at "skabe sprækker og udsyn i samfundets fastlåste strukturer og systemer." Den nye bevægelse, som skal bølge ud fra CBS, vil befordre det lokale involverende demokrati, hvor alle mennesker kan se meningen med at være medejer af og bidrage til samfundets værdier med de talenter og muligheder, som man råder over. Folkebevægelsen vil fremme menneskesamfundets alternative værdier. Men de vil vel ikke have vi skal ophæve ejendomsretten og indføre kommunisme, vel? Næppe, for det hedder sig også at folkebevægelsen ikke ser det som sin ambition at eliminere konkurrence- og kompetencestaten, velfærds- og retsstaten, viden- og ekspertsamfundet.

Pyha, rød revolution aflyst. Men drømmen om et alternativt samfund består. CBS-professoren skriver, at vi bør opgive "forudsigelighed og kontrol" og istedet "realisere det poetiske i vores hverdagsliv".

CBS vil med SACRE-bevægelsen invitere til såkaldte tværgående grænseløse samspil med henblik på at realisere drømmen om et alternativt samfund. Men hvis jeg ikke kan danse, så vil jeg ikke være med i revolutionen, som kunstnere nogle gange siger til hinanden. Selvom der var god musik på Det Kongelige Teater til SACRE-konferencen, så fik jeg ikke rigtig gang i dansefødderne.

Vi skal holde færre konferencer og opleve mere kunst.

 


Over 400 mennesker, heriblandt mange ledende kulturfolk og meningsdannere, havde ryddet kalenderen for at tilbringe en dag på teatret.


De fleste af konferencens oplæg handlede om at  kunst er "mega vigtigt," som én oplægsholder sagde lidt for sjov eller "sindssygt vigtigt", som en anden oplægsholder sagde helt i alvor. Faktisk er kunst så vigtigt, at vi alle må huske at tage vores børnebørn med på Louisiana Museum of Modern Art, som det blev anbefalet af både musiker Peter Bastian og erhvervskvinde Stine Bosse.

Der var nogenlunde enighed om, at der er forskel på kunst og kultur, og at kunst er mere end æstetik og at æstetik er noget andet, end det var engang. Forfatterskolerektor Pablo Llambías, der som eneste oplægsholder blev klappet tilbage på scenen for at modtage ekstra applaus, fremførte, at  "kunst er altid konkret, og når den er god, er den præcis."

 

CBS-initiativet SACRE er konkret, ingen tvivl om dét, men det er næppe godt og præcist. Åbningsdagen blev brugt på at kunstens og kulturens aktører kunne minde sig selv og hinanden om, at mennesker, som har mad i maven, tøj på kroppen og tag over hovedet vilkårligt vil begynde at skabe sig, måske endda skabe noget, der ligner kunst, eller i en eller anden forstand begynde at interesse sig for noget, som ikke er nyttebetonet men æstetisk.

Kun Kasper Holten talte dunder til sin egen stamme. "Kunsten har sejret!" (ad helvede til). Med Holtens ord er kunsten så tilgængelig, som aldrig før, og alligevel har den aldrig været mere perifær. Han taler om de begavede kunstnere og dannede kulturforbugere i elfenbenstårnet overfor den passive storforbuger af underholdningstv. Holten vil gerne have, at kunst bliver andet og mere end et anneks for de få. Ikke mere flødeskumssnak, kunsten bør være den lagkagebund, som vi bygger alting på. Han taler for, at vi skal lade være med at arbejde for maksimal eksponering med minimal indflydelse. Dette er en forbrugertankegang!

Forbrugertankegangen er ikke hensigtsmæssig i kulturlivet (det må ikke handle om opmærksomhed for opmærksomhedens egen skyld, eller produktivitet for produktivitetens egen skyld, vi skal bevare ambitionen om at skabe reel værdi).  

Måske er der også en længsel et sted. Holten spørger, om vi mon længes efter at alting ikke er lige gyldigt. Måske ville vi faktisk finde tilfredsstillelse i at gøre os umage dér, hvor vi er. Det skal ikke handle om, at vi er forskellige, altså at eliten dyrker opera mens pøblen dyrker fodbold. Det skal handle om, at være tilstede dér, hvor det giver mening for én selv, hvad enten man er forbruger eller medskaber.

 


Operachef Kasper Holten forkaster forbrugertanken og fremmaner værdiproduktionen (her i dialog med ph.d. stipendiat Cecilie Waagner Falkenstrøm fra CBS).

 

Holten var én blandt mange oplægsholdere (for fuld liste se nederst). Og selvom Holten var fløjet ind fra London, så var internationale kompetenceprofiler påfaldende fraværende. Dette skyldes enten at arrangørene vurderer, at man inden for landets grænser kan mønstre passende profiler, eller også skyldes det, at man ønsker at fokusere på national kulturpolitik og forholdet (eller snarere: manglen på samme) mellem udøvende kunstnere, forskere, politikere, erhvervsliv, formidlende institutioner og betalende publikum.

Herved adskiller 2014-initiativet sig markant fra 2003-initiativet. For elleve år siden lancerede CBS forskningsprogrammet Centre for Art & Leadership.  Dengang foregik konferencerne på engelsk, fordi oplægsholderne var internationale, og fordi der var fokus på Arts-in-Business, Public Diplomacy og Nation Branding. Nu er det ikke længere Udenrigsministeriets fremmeste embedsmænd, der inviteres som oplægsholdere. Med SACRE bejler CBS til Kirke- og Kulturministeriet.

Halleluja.  

Den første, der gik på, var altså Marianne Jelved (R), der kom ind på en ellers rå og rekvisitløs scene, stillede sin håndtaske ved mikronfonstanderen, tog sit talepapir frem og sagde "jeg vil tale om magt". Ministeren indledte herefter med en fortælling om sommeren 1997, hvor daværende amerikanske præsident Bill Clinton kom til København, og hun ved den røde løber i lufthavnen var del af den officielle velkomstkomite. Air Force One er en meget stor maskine. Ud kom manden, de alle ventede på. Han smilede, han havde magten. 

Ministeren talte også om "den kultur, som kunsten skaber omkring os". Hun talte om den kultur, som er særligt dansk. Om dengang de ellers så kritiske franske kolleger rosende anerkendte, at Danmark leverede de bedste soldater i Bosnien-Hercegovina. Hvorfor? Fordi danskere generelt har en udpræget sans for at skabe social samhørighed. I benævnte konflikt gav det sig udslag i resultatgivende samarbejde med lokalbefolkningen. Andre gange er det danskernes proceskompetencer, der fremhæves. Evnen til at arbejde på tværs af faglighed og positioner, med øje for processens fremdrift.

Hvorfor brugte Kirke- og kulturministeren næsten halvdelen af sin taletid på krig og den storpolitiske magtbalance ... er den rare dame med den engang så hårdstslående håndtaske ikke bare minister for kirken og kulturen? Meget muligt. Men tilsyneladende tror hun på, at selv et så befolkningsubetydeligt og geografisk randplaceret land som Danmark har noget at byde ind med. Det er kulturen, der gør det, "den kultur, som kunsten skaber omkring os". 

Ministeren rejser snart til Kina, og med sig i kufferten har hun stakkevis af Benny Andersens lille røde, nemlig en digtsamling oversat til kinesisk og med rødt omslag med titlen Den anden Andersen.

Det er intelligent kulturpolitik, at have kunsten med sig i håndtasken.

Det handler om at turde tro(!) på, at selv et ubetydeligt kunstværk som en digtsamling kan skabe bevægelse i et folk. Den bevægende ballet Le Sacre du printemps handler som bekendt om et hedensk forårsritual, hvor en jomfru danser sig selv til døde og herved ofres til foråret. Det er sød musik i mine ører, når selv dem, som ellers tjener erhvervslivet, drømmer om et forår med et alternativt og mere humanistisk samfund, der kan rumme en poetisk hverdag. Alligevel fungerede SACRE  ikke som indvielsesritual for foråret. Men mit balkort er stadig åbent.

 

 

Musiker Peter Bastian leverede, som del af sit oplæg, nogle minutters kunstnerisk magi. 

 

 

Citatet som indleder nærværende indlæg er fra vittighedstegneren Storm P., der blev læst højt fra Gamle scene af den Kierkegaardkyndige seniorforsker Tonny Aagaard Olesen. Øvrige SACRE-oplægsholdere på Gamle Scene ved åbningskonferencen den 5. februar 2014 var kulturminister Marianne Jelved, musiker Peter Bastian, erhvervskvinde Stine Bosse, operachef Kasper Holten, fremtidsforsker Cecilie Waagner Falkenstrøm, forfatter Pablo Llambías, kulturchef Flemming Olsen, kunstner Peter Bensted, kulturforsker Helle Laustsen, centerleder Niels Righolt, skuespiller Lone Hertz, politiker Bertel Haarder, musiker Jens Skou Olsen, rektor Poul Nesgaard, kreativ direktør Christian Have, producent Ingolf Gabold, filosof Malene Trock Hempler, professor Preben Melander. Konferenciers var de tidligere professionelle musikere og nuværende kulturkonsulenter Niller Wischmann og Christian Have. Konferencen bød også på kunstneriske indslag ved Cecilie Waagner Falkenstrøm (videoinstallation) samt trioen Christina von Bülow, Jacob Fischer og Jens Skou Olsen (jazz). SACRE har iøvrigt oprettet et advisory board, kaldet "Akademiet", som aktuelt tæller erhvervskvinde Stine Bosse, producent Ingolf Gabold, konsulent Christian Have, skuespiller Lone Hertz, professor Steen Hildebrandt, operachef Kasper Holten, professor Ole Fogh Kirkeby og erhvervsmand Jørgen Huno Rasmussen.

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk