Goldman Sachs opfattes ikke som en ven af Danmark

authorimage
BLOGS
Af: Per Hansen
01. feb 2014

Dette indlæg handler ikke om politik; om højre vs. venstre, men tjener til illustration af at når 2 parter mødes med et ulige styrkeforhold, vil resultatet ofte være givet på forhold. Det et tilfældet i denne sag.

Danskerne er sure på Goldman Sachs, som nogle mener er ved at stjæle værdierne i DONG. Det er dog ikke Goldman Sachs (herefter GS), der har bedt om en skurkerolle. Dygtige embedsmænd og velmenende politikere er blevet overmatchet af GS repræsenter med 7 cifrede USD tegn i øjnene. Forskellen i opfattelsen består ikke mindst i mangelfuld forventningsstyring, bedre forberedelse og kendskab til spillereglerne på finansmarkederne tilsat en større dedikation. GS er syndebukken, men forløbet er om ikke helt naturlig, så dog ikke helt overraskende.

DONG forsøgt børstnoteret flere gange

Tilbage i 2007/2008 var der meget som var anderledes, og som kunne lade sig gøre. Liberaliseringen af el-markedet op igennem 00erne betød ikke kun en markedsmæssig omvæltning, men fik også synliggjort betydelige værdier i energiselskaberne. Ikke mindst hos DONG, men også hos andre forsyningsselskaber. Helt efter den recept som blev brugt, da de gamle teleselskabers monopoler ikke kun i Danmark, men i hele Europa, blev brudt og betydelige markedsmæssige værdier skabte en art telekommunikationsmæssig klondyke stemning for mere end et årti siden.

På det tidspunkt for mere end 5 år siden blev DONG anslået til at være på den rigtige side af 60 mia. værd. Det var dengang DONG ad flere omgange med dirigentstokken hos finansministeren forsøgte at blive børsnoteret. Investorerne sagde nej. Enten fordi børsuro gjorde det umuligt eller på grund af en ændret og mindre prislap.

Meget er sket siden dengang. Først smuldrede børsværdierne generelt; senere rejste de sig igen. For DONG har det dog haft lange udsigter med den genrejsning. Den nye ledelse har sendt et økonomisk SOS af flere omgange, og kun de færreste kan med rette hævde, at de ikke har været informeret om at DONG havde brug for mere egenkapital i takt med at der skulle gøres op med historisk ufordelagtige investeringseventyr.

Småt med investeringsinteresse

Det er ikke så mærkeligt, at investeringsinteressen har været mindre. Det er helt sædvane og efter investeringsbogens ABC, at faldende indtjening og ditto værdiansættelse går hånd i hånd, stærkt sekunderet af en stigende risikopræmie. DONG var blevet et mindre attraktivt papir. Hvis man savner belæg for den påstand, kan man blive inspireret af flere interessenters ønske om ”garanti mod underskud” og en exitmæssig faldskærm, hvis DONG mod forventning ikke bliver børsnoteret indenfor en given tidsramme.

Det er svært at vide hvad der helt nøjagtig er foregået i forhandlingsdagene. Det virker dog plausibelt at antage, at 2 forhold har spillet en afgørende rolle for at Goldman Sachs er havnet i en skurkerolle:

Derfor går det galt

Først og fremmest er det ikke i tilstrækkelig omgang gået op for danskerne og DONGs interessenter, at DONGs forhandlingssituation har været alt andet end favorabel. Det er ikke lykkedes politikerne, DONG selv og ledelsen i tilstrækkelig omfang at forklare, at der var brug for en art økonomisk nødhjælp. Høj risiko = dyr kapitalfremskaffelse. Fortiden bider økonomisk.

Men hvis man ikke ved hvor galt det står til, vil man antage at der til det høje afkast ikke knytter sig en høj risiko. Forventningsstyringen har i en vis udstrækning mere drejet sig om det personopgør, som udspandt sig omkring den tidligere ledelse, bestyrelsen og prominente medarbejdere med særlige ansættelsesvilkår og mindre om økonomien i DONG.

For det andet er der spørgsmålet om styrkeforholdet i forhandlingerne. Nok er embedsmandsapparatet dygtigt og politikerne i det ene kamphjørne velmenende. I det andet står en modstander bevæbnet til tænderne med de bedste rådgivere der kan opdrives for penge og den dedikation hos GS og co. med 7 cifrede USD tegn i øjnene, der gør kampen ulige.

Som en ekstra trumf har GS allierede sig med danske pensionsopsparere fra PFA/ATP for at give kapitalindskuddet et mere ”menneskeligt ansigt”.

Goldman Sachs er storkapitalen

I den finansielle verden er der ikke mange som ikke ved, at Goldman Sachs er dygtige, ihærdige og aldrig rører ved noget som ikke giver penge. Alene af den årsag, burde de rådgivere som DONG og politikerne har benyttet sig af have været på vagt. Hvis vi sælger til GS og co. er det fordi ”vores relative forhandlingsposition er dårlig og styrkeforholdet ulige”, burde alarmklokkerne have bimlet”. Hvis rådgiverne kender branchen, kender de også dette forhold.

GS er part i en sag, hvor deres dedikation og kompromisløse vilje til at skabe værdi er blevet en møllesten om kapitalfremskaffelsen til DONG. Det kunne, sædvanen tro, være undgået med bedre viden om kapitalmarkederne, kendskab til aktørerne og ikke mindst en mere optimal forventningsstyring.

Det kan ende godt, trods alt

I forhold til forventningsstyring og viden om styrkeforholdet mellem Goldman Sachs/ATP/PFA på den ene side og politikerne/embedsmænd på den anden er ”kampen” at sidestille med Goliath vs David. Første runde er gået til dem som er bedst forberedte og samtidig præget af den største dedikation.

I sidste ende vil det forhåbentlig ende med at alle eller i det mindste flertallet kan ende som vindere. Det sker i det tilfælde at GS og co. lykkes med at hjælpe med til at styre DONG ud af de finansielle udfordringer, som de i dag er i, men som fortsat forbliver en gråzone vidensmæssigt for en betydelig del af dem som helst havde set en anden udgang og løsning på kapitaludfordringerne. I så fald vil kagen vokse og det kommer alle danskere til gode, også selv om der er inviteret flere udenbys fra med til bordet.

Profil
Per Hansen authorimage Jeg har arbejdet med investering i mere end 20 år. Primært med aktier og virksomhedsforhold. Men også med de forhold som skaber forudsætninger og rammebetingelser for virksomhederne og som påvirker investorernes lyst til at investere.

I mere end 10 år har jeg intensivt beskæftiget mig med perspektivering af udviklingen på de finansielle markeder og samspillet mellem investorerne, medierne og virksomhederne. I starten som analytiker og de seneste fem år som aktiestrateg.

Hos Nordnet kommer jeg som Investeringsøkonom til at fortsætte perspektiveringen af finansielle forhold og samspillet med investorerne. Udgangspunktet vil være at stå på de private investores side og forsøge at guide dem igennem og afmystificere investeringsprocessen.

Privat bor jeg i Århus; er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet Cand. Merc. I Finansiering.

Tidligere bloggere på borsen.dk