Skat straffer bestyrelsers ejerskab

Det er ved at blive best practice, at medlemmer i danske bestyrelser investerer deres bestyrelseshonorar i aktier i den virksomhed, de sidder i. Der er mange fordele ved, at bestyrelserne tænker og agerer som ejere. Det fremmer interessesammenfaldet med de aktionærer, der har valgt dem, og det skærper deres interesse for værdiskabelse. Aktieejerskab er en simplere og mere stabil aflønningsform end aktieoptioner, hvis værdi kan svinge dramatisk. Aktionærerne og det omgivende samfund har let ved at forstå, at bestyrelsesmedlemmerne tjener penge sammen med aktionærerne. Samtidig indebærer aktieejerskab en mere direkte downside risiko end optionerne, når det går dårligt, hvilket kan gøre bestyrelsesmedlemmerne mere forsigtige i omgang med aktionærernes penge. En væsentlig forudsætning er dog, at aktierne holdes i en længere periode, for eksempel 5 år og meget gerne, så længe bestyrelsesmedlemmerne sidder.

Amerikanske bestyrelser aflønnes i stigende grad med bundne aktier (restricted stock). De udgør nu op mod halvdelen af det samlede bestyrelseshonorar i børsnoterede amerikanske virksomheder. Også i Danmark køber bestyrelsesmedlemmerne i de toneangivende selskaber aktier, og i C20 selskaberne holder de nu typisk aktier for omkring 1 million kroner per medlem.  Der er bred enighed om, at aktieejerskab i bestyrelserne også kan være gavnligt i Danmark. Ved et rundspørge i Bestyrelsesforeningen (www.danskebestyrelser.dk.) var der en positiv holdning blandt et overvældende flertal (80%).

Desværre udgør det danske skattesystem en kunstig barriere for udbredelse af aktieordninger. Et bestyrelsesmedlem, der får et honorar på f.eks. 50.000 kr udbetalt som indkomst betaler mindst 50% i indkomstskat, så der maksimalt er 25.000 tilbage, der kan investeres i virksomheden. Når aktierne så sælges efter en periode, betales aktieavanceskat på mindst 27% og typisk meget mere. Hvis aktien f.eks. er steget med 50% over en årrække, ville der vær en kursgevinst på 12.500 før skat, men højest 9.125  efter skat og samlet set en aflønning på 34.125 kr.

Til sammenligning står det virksomhederne frit for at aflønne bestyrelsesmedlemmerne med en variabel bonus, hvis værdi afhænger af aktiekursen, og som kommer til udbetaling efter en periode. Herved kan man spare kapitalskatten. Eksempelvis ville de 50.000 med en variabel bonus være steget til 75.000 som der så betales indkomstskat af svarende til en indkomst efter skat på 37.500 mod 34.125 kr med dobbeltbeskatning.

Fra en snæver økonomisk betragtning kan det måske komme ud på et, om man vælger det ene eller det andet. Men der er forskel på, om et bestyrelsesmedlem betragter sig som ejer eller får en usikker lønindkomst langt ude i fremtiden. Derfor må de danske skatteregler laves om, så de kan understøtte, hvad der er værdiskabende for virksomhederne.

Man kan diskutere, om denne mulighed også burde gælde for virksomhedens øvrige medarbejdere som regeringen har foreslået i de såkaldte medarbejderinvesteringsselskaber M/S i fødevareindustrien. Men det giver næppe mening at tvinge medarbejderne med, og de sagde jo nej til et lignende forslag i Danish Crown. Bestyrelsesmedlemmer har en reel indflydelse på virksomhedens værdiskabelse, og det har den enkelte medarbejder ikke på samme måde. Derfor giver aktieaflønning bedre mening for bestyrelsesmedlemmer.

Man kan også diskutere om, at det er rimeligt at beskatte en aktieordning som personlig indkomst, eller om den ikke burde beskattes som kapitalindkomst. Når man tager højde for usikkerheden om den fremtidige udvikling giver det nemlig ikke meget mening for bestyrelsesmedlemmer at investere for senere at blive afstraffet skattemæssigt og særlig ikke i de mindre virksomheder, hvor det alt for ofte ender med, at egenkapitalen forsvinder helt.

Skattereglerne må altså laves om, hvis vi skal have mere ansvarligt ejerskab ind i bestyrelseslokalerne.