Corporate Social Responsibility - reel ansvarlighed eller varm luft?

Det nye buzzword kaldes blandt kendere CSR og dækker løst sagt over, at virksomhederne frivilligt lever op til række etiske retningslinjer. Formålet med CSR er at fokusere på virksomhedens bæredygtighed over for dens stakeholdere, således at man fremtræder etisk ansvarlig - ikke blot over for ejerne, men også over for bl.a. medarbejderne, leverandørerne og det omgivne samfund. Der er på globalt plan iværksat en række initiativer bl.a. Global Compact, som forsøger at gøre CSR operationelt for virksomhederne. Konkret er der iværksat en række initiativer imod brugen af bl.a. børnearbejde, koruption, bestikkelse, dumpning af farligt affald osv. Problemet er dog, at hvis man graver et spadestik dybere, er disse spørgsmål langt fra så åbenlyse. Umiddelbart er der vel ingen som synes, at børn skal arbejde i stedet for at gå i skole. Men ved en nøjere analyse, er spørgsmålet langt fra så simpelt, hvis alternativet i yderste konsekvens betyder, at barnet må gå sulten i seng hver aften, hvis forældrene ikke kan forsørge sine børn. Man kan også spørge, om brugen af koruption eller bestikkelse er så umoralsk, hvis alternativt er, at en veluddannet udenlandsk embedsmand i nød, må fratræde sin stilling, fordi han ikke kan forsørge sin familie, således at landet efterlades i juridisk kaos. Som sådan er det umuligt at være imod CSR - hvem ønsker ikke at fremstå som ansvarlig? Problemet er imidlertid, at der er en risiko for, at virksomhedernes CSR initiativer får karakter af festtaler pakket ind i glitter uden reelt indhold. Hvis CSR skal blive andet og mere end billeder af farvestrålende smilende børn, kræves handling – ikke kun ord og billeder. Dette betyder, at hvis CSR skal tages alvorligt, kommer det i yderste konsekvens til at koste på virksomhedens bundlinje. Man kommer således ikke uden om, at etisk ansvarlighed koster. Det er f.eks. dyrere, hvis man afstår fra at bruge børnearbejde eller sørger for, at virksomhedens udleder et minimum af forurening. Der er også risiko for, at hvis man afstår fra at bruge koruption/bestikkelse, så får man på kort sigt færre ordre, fordi konkurrenter får ordrene i stedet for. Faren ved CSR er imidlertid, hvis virksomhedens ledelse vælger at betragte CSR som et kommunikationselement i virksomhedens markedsføring. Hvorvidt en virksomhed optræder etisk ansvarligt, bør altid afhænge af hvad man gør - ikke kun hvad man siger. Desværre er der mange virksomheder, som er faldet i rapporteringsfælden, hvor det at lave CSR, hovedsageligt begrænser sig til at levere en masse unødvendig rapportering, som ingen alligevel gider læse eller forholde sig til, når det kommer til stykket. Budskabet er derfor, glem alle de fancy CSR buzzwords og spar udgifterne til kommunikationsrådgivere, som alligvel ikke producerer andet end varm luft. Brug i stedet kræfterne på at vurdere om virksomhedens kerneværdier nu også efterleves i praksis, og i modsat fald, hvordan man konkret kan stramme op. Der er ingen tvivl om, at ansvarlighed betaler sig på den lange bane. Dog er det vigtigt at understrege, at virksomhedens sociale ansvar aldrig må erstatte det personlige ansvar, som vi mennesker har. Når alt kommer til alt, er et aktie/anpartselskab jo intet andet end et stykke papir registreret i Erhvervs og selskabsstyrelsen.