Forældet skattelov kan være på vej væk

Folketingets Skatteudvalg afholdte i september en konference om retssikkerhed indenfor skatteområdet. Konferencen var lukket for journalister og den brede offentlighed, så kun Folketingets medlemmer af Skatteudvalget og Retsudvalget kunne høre, hvad de indbudte eksperter havde at sige. Men nu løfter Dansk Folkeparti lidt af sløret for, hvad der foregik bag de lukkede døre.

Med direkte henvisning til retssikkerhedskonferencen har Dansk Folkeparti nemlig fremsat et beslutningsforslag (førstebehandles i Folketinget den 17. januar 2014), som pålægger regeringen at nedsætte en lovkommission med henblik på at revidere skattekontrolloven. Og – som jeg skrev i min blog ”Skattekontrolloven er et oldgammelt kludetæppe” – er det en fremragende idé. Også selvom tidligere skatteminister Holger K. Nielsen i et ministersvar fra den 27. september 2013 påstod noget andet, jf. min blog ”Skatteministeren vil selv, men er det nu klogt?”.

Skatteydernes retssikkerhed er på spil
Skattekontrolloven – som er en af skatterettens centrale love – stammer nemlig fra 1946. Det vil sige fra en tid, hvor der ikke var den telefoni-, it- og datatilgængelighed, som er tilfældet i dag. Alligevel er det denne lov, som SKAT benytter sig af til at indhente personlige dataoplysninger om os skatteydere - fx. hos vores telefonselskab, rejseselskab eller advokat - i et omfang, som ikke engang tilkommer politiet uden forudgående retskendelse. Ja, faktisk giver den SKAT kontrolbeføjelser i elastikmål og i visse tilfælde i strid med andre regler. Dansk Folkeparti har derfor ret i, at det skal politikerne tage ansvar for. Det er jo skatteydernes retssikkerhed, der er på spil.

Som reglerne er i dag, er der stor usikkerhed om, hvorvidt SKAT overhovedet har hjemmel til at indhente en række af de oplysninger, som de har bedt om i forbindelse med de højt profilerede ”Operation Kreditkort” og ”Projekt Money Transfer”. Kan SKAT fx indhente personfølsomme oplysninger hos skatteyderens advokat, når denne ifølge de advokatetiske regler har tavshedspligt? Og kan SKAT kræve personfølsomme oplysninger fra teleselskaber om deres kunder, således som de ifølge et ministersvar har gjort i 20 tilfælde siden 2011?

SKAT påstår på sin side, at det er lige efter bogen, når de indhenter personfølsomme oplysninger om skatteyderne hos bl.a. deres teleselskaber. Det har de nemlig fået bekræftet i et notat fra Kammeradvokaten, som Skatteministeriet dog ikke vil give aktindsigt i. På den anden side står imidlertid Erhvervsstyrelsen og professor Søren Sandfeld Jacobsen fra Aalborg Universitet, som har påpeget, at SKATs brug af skattekontrolloven strider mod EU´s e-databeskyttelsesdirektiv.

Retssikkerhedsmæssigt er det naturligvis uholdbart, at SKAT og Erhvervsstyrelsen ikke kan blive enige om fortolkning af samme regelsæt. Og det bliver ikke bedre af, at de først i sommer – efter BT havde afsløret deres hanekamp – nåede frem til en kompromisløsning. Nemlig at spørge EU-Kommissionen til råds. En forespørgsel der dog endnu ikke var afsendt den 25. november 2013: Men ”det vil blive fremsendt snarest muligt”, lød det i endnu et ministersvar. Og dermed blev der skrevet et til afsnit til den efterhånden årelange juridiske, politiske og offentlige føljeton om SKATs mulige ulovlige brug af skattekontrolloven.

Retssikkerhed hører ikke kun til i skåltaler
Derfor skal der også lyde en stor ros til Dansk Folkeparti for at følge op på i hvert fald ét af de forslag, som blev fremsat på Retssikkerhedskonferencen i september og dermed tage skatteydernes retssikkerhed mere alvorligt, end hvad regeringen hidtil har gjort.

Forhåbentligt vil andre partier bakke op om Dansk Folkepartis forslag og dermed signalere, at retssikkerhed ikke kun er noget de praktiserer i skåltaler, men også noget de udmønter i konkret politik.