Paul Krugmans danske fjollerier

authorimage
BLOGS
Af: Teis Knuthsen
13. jan 2014

I torsdags var jeg gæst ved Skagen Fondenes Nytårskonference. Det er et godt arrangement, og jeg har lyttet med glæde til førende meningsdannere over de seneste år. Blandt talerne i år var Paul Krugman, amerikansk økonom, nobelprismodtager, og et godt bud på verdens pt. mest kendte økonom.
 

Jeg har fulgt Paul Krugman, siden han var på pensumlisten på Københavns Universitet i 1980’erne. Jeg har læst de fleste af hans bøger, men de seneste år har det været sværere og sværere at tage ham seriøst. Krugman fik Nobel-prisen i økonomi i 2008 for hans arbejde med nyere handelsteorier i slutningen af 1970’erne. Nogle mener at han også fik nobelprisen for politisk set at være i opposition til den amerikanske præsident Bush, og i de senere år er han primært kendt for sit arbejde som kommentator på New York Times.
 

Tilbage til konferencen. Krugman minder nogle gange om min far, på den måde at det han beslutter sig for at sige, det forventer han er klogt. Jeg hoppede dog noget i stolen, da Krugman sagde at Danmark var ”Spanien ved Østersøen”. Undskyld, vil De gentage? OK, så Danmark er Nordens Spanien, således forstået at vores økonomiske problemer er sammenlignelige, og at begge landes tilknytning til euro’en er en del af problemet. Nå, ja, den sammenligning ligger sgu da også ligefor.
 

Danmark har i dag en netto ledighed på 4,4%. Ledigheden er højere end da den var lavest (1,7%), men er fortsat lavere end da den store optur i 00’erne gik i gang (6,1%). I Spanien er arbejdsløsheden aktuelt 27%, det højeste nogensinde i moderne tider og betragteligt op fra bunden på 8% inden krisen. Ungdomsarbejdsløsheden har passeret 50%. Danmark har et overskud på betalingsbalancen på 6% af BNP. Inden krisen var overskuddet omkring 2% af BNP. I 2008 havde Spanien et underskud på betalingsbalancen på 10% af BNP, hvilket ikke alene er meget stort men også stiller krav om en meget betydelig kapitalimport i modsætning til Danmark. Endelig havde Danmark et budgetunderskud på 0,2% af BNP sidste år. I Spanien er underskuddet ligesom i 2009 på mere end 10% af BNP. I Danmark er den offentlige gæld 45% af BNP. I Spanien er den 86% af BNP. Det er korrekt, at både Danmark og Spanien har oplevet hvad der bedst kan betegnes som en boligboble, men her hører mange ligheder også op. Vidste du f.eks. at på toppen af boblen blev der bygget flere boliger i Spanien end i Frankrig, Tyskland og Italien? Tilsammen!
 

Jeg synes det er temmelig upræcist at sætte lighedstegn mellem Danmark og Spanien, og det er ikke mindst at forklejne de udfordringer Spanien fortsat står overfor.
 

Krugman udtalte ligeledes at den danske krone er overvurderet (altså at den koster for meget i forhold til andre valutaer), og dette har gjort krisen herhjemme unødig dyb. Jeg har svært ved at være enig heri. Et hastigt blik på det bugnende overskud på handels- og betalingsbalancerne viser at det i hvert fald ikke er konkurrenceevnen det kniber med. Danmark fører fastkurspolitik overfor euroen, hvormed kronen styres af Nationalbanken indenfor et meget snævert interval. En af forudsætningerne for at denne politik kan opretholdes er, at prisudviklingen i Danmark og Euroland ikke afviger betragteligt fra hinanden, og at købekraften forbliver nogenlunde konstant. Regner man på en købekraftsparitet mellem Danmark og Euroland siden 1987, hvor den danske krone sidst blev justeret i forhold til det europæiske valutasamarbejde (det hed EMS’en dengang), finder man at kronen rigtig nok er overvurderet. Med 1%. Altså ikke noget der gør en forskel.
 

Krugman kan mene at det relevante mål for kronen er valutakursen vægtet i forhold til vores samhandelspartnere og justeret for inflationen, den såkaldte reale effektive valutakurs. Ser man på denne siden 1974, kort efter at USA gik fra guldindløseligheden og det moderne pengesystem opstod, ligger den danske krone i dag godt 5% over det historiske gennemsnit. I forhold til at skævhederne på valutamarkedet ofte regnes i 20 – 30% gennem en længere årrække, er en afvigelse på 5% ganske beskeden.
 

Det som Paul Krugman nok snarere har haft i tankerne, når han har udtalt sig om kronen – og om Spanien – er, at det åbenlyst generer ham at vi ikke har brugt vores valuta som en aktiv del af den økonomiske politik. Havde vi ladet kronen falde i værdi, kunne vi have løftet vores økonomiske vækst hurtigere og kraftigere. Jeg synes der er flere problemer i denne måde at tænke på. Det første problem er, at den økonomiske recession i 2008 og 2009 omfattede op i mod 90% af alle lande i den globale økonomi. En konkurrenceforbedring gennem en faldende valuta er selvsagt ikke til rådighed for alle i sådan en situation. For det andet skal man overveje om Danmark med et aktuelt overskud på betalingsbalancen på 6% af BNP egentlig kan forvente så meget mere af udenrigshandelen som drivkræft. For det tredje synes jeg man skal overveje nøje om målet altid bør være en hastig genopretning af den økonomiske vækst, og hvor høj en pris man er villig til at betale for det.
 

Paul Krugman har gennem mange år skrevet om behovet for at styrke efterspørgselssiden, især gennem offentligt forbrug. Gennem århundreder har økonomer været uenige i dette spørgsmål, og det er vel fair at sige at det i høj grad er en politisk beslutning. Krugman er generelt fortaler for brugen af en ekspansiv finanspolitik som konjunkturstyrkende værktøj. Men forestil dig at vi står i en økonomisk nedtur forårsaget af et langstrakt, gældsdrevent forbrugsboom. Skal man da altid og uden tøven føre en så ekspansiv finanspolitik, at omstillingen til en ny virkelighed blot synes som en sky på himmelen? Personligt finder jeg det mere naturligt, at den enkelte i en periode styrker sine finansielle balancer gennem en øget opsparing, førend man atter kaster sig ud i en forbrugsfest. At det giver en periode med en økonomisk vækst under det potentielle er vel ikke mere underligt end at de fleste ligger forholdsvis stille den 1. januar.
 

Lad mig slutte af med at fremhæve, at der ikke er tvivl om at Paul Krugman er en dygtig økonom og kommunikator. Men det havde været givende såfremt de danske medier havde gået ham lidt mere på klingen.

Profil
Teis Knuthsen authorimage Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Kirk Kapital. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Saxo privatbank, Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.

Få Teis indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk