Hippie-hugging

Hippie-hugging er blevet den nye trend blandt liberale. I bogen Friheden Flyver fra 2010 argumenterede CEPOS-direktør Martin Ågerup for, at de borgerlige er de sande arvtagere af ungdomsoprøret.Og i mandags kaldte den liberale ungdomsformand Rasmus Brygger hippie-bevægelsen for en "liberal bevægelse". Sådan en omfavnelse er besynderlig af to årsager.

For det første ville hippierne have frabedt sig enhver form for knuseri fra Ågerup og Brygger. Sådan et par slipsedyr, der går ind for privatisering, kommercialisering og profitjagt. Alene det, at de to herrer er henholdsvis direktør og formand for noget som helst ville have fået blodet til at koge hos enhver vi-er-alle-lige Thylejr-campist.

For det andet var hippie-bevægelsen en eklatant fiasko. Forsøget på at skabe et nyt samfund uden privat ejendomsret, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov, slog fejl. Og forsøget på at skabe et nyt menneske, baseret på fri sex, åbne forhold og et stort hashforbrug førte ikke andet med sig end kønssygdomme og splittede familier. Hvorfor denne iver efter at omfavne en fiasko?

I virkeligheden er det hippierne, der burde falde de liberale om halsen. Kun i et liberalt samfund, med individuelle frihedsrettigheder, var det muligt for hippierne at føre deres drømme ud i livet. Kun i et samfund med beskyttelse af den private ejendomsret var det muligt at købe bygninger til kollektiver og en mark til afholdelse af Thylejren, hvor man i fred for alle andre kunne eksperimentere med rusmidler og alternative samlivsformer. Når ungdomsoprøret kun fandt sted i den vestlige verden, skyldes det, at i ethvert socialistisk samfund med respekt for sig selv ville disse verdensfjerne drømmere hurtigt endt i en arbejdslejr, hvor de kunne bidrage til fællesskabet.

Liberale forstår nemlig godt værdien af eksperimenterende livsformer. De skal blot finde sted i små, frivillige fællesskaber, som et kollektiv eller en festival. Så kan andre kopiere succeserne og undgå fiaskoerne. Friheden duer til alt godt.