Kommissioner er blevet reduceret til politisk sæbeopera

Brugen af kommissioner er steget eksplosivt de senere år og det samme er udgifterne til dem. I disse dage sætter skattekommissionen punktum i en sag, som egentlig er særdeles principiel og relevant, da den vedrører spørgsmålet om mulig magtfordrejning. Problemet er blot, at man efterhånden får en dårlig smag i munden og knap nok orker at høre mere om disse politiske nedsatte kommissioner.

Frem for at kortlægge et faktuelt forløb og drage konkrete juridiske konsekvenser, er de blevet en del af politikernes spin og mudderkastning. Der kommer nok en kritik i skattekommissionen, men ansvaret fortones sikkert af hvide løgne, fordrejninger, politisk spin og halve sandheder.

Resultatet er ligegyldighed

I skrivende stund kigger tre andre kommissioner på; statsløsesagen, Blekingebandesagen og Irak/Afghanistan indsatsen, som indtil videre har kostet 40 mio. kr. Resultatet er, at mange efterhånden er fuldstændig ligeglade med disse kommissioner, som er reduceret til politisk sæbeopera. Tænk at man som jurist kan nå til sådan en erkendelse, men måske er kommissioner desværre blevet til en rekvisit i ”moderne” (læs umoden) politik, hvor deltagerne får tilfredsstillelsen af ”five minuttes of fame”.

Faren er, at når der virkelige er tale om en skandale, herunder alvorlig magtfordrejning eller embedsmisbrug, så er vi alle ligeglade, da vi har hørt ”ulven kommer” så mange gang før.

Spild af penge!

Hvad har vi så fået for de mange penge til den hær af advokater, som har siddet som bisiddere (læs, siddet på deres dertil indrettede!) og inkasseret ernorme indtægter. Ifølge morgenavisen JP udgør udgifterne til advokater 500 kr. i minuttet! Problemet er bare, at udgifterne mildt sagt ikke står mål med fordelene. Det mest ekstreme eksempel er Farumkommissionen, som efter 9 års arbejde og udgifter på 61 mio.kr. reelt set ikke kan bruges til noget! Jeg kan udmærket forstå, at mange almindelige lønmodtagere f.eks. på slagterierne må se med mega misundelse, når sådan en flok jurister kan formøble så store beløb af skatteydernes penge.

Indgår i et medieskabt cirkus

Så var der sagen om det hemmelige brev, der viste sig at være en and og som man kunne mistænke de politiske journalister for bevidst at have plantet i sagen, så den ikke blev glemt og fik et strejf af action. Faktisk er de politiske journalister, de eneste mennesker i Kongeriget som har noget ud af disse spildte kommissioner, da de derved kan retfærdiggøre deres snakkende eksistens og såkaldte analyser, som i ordets oprindelige sproglige forstand er falsk varebetegnelse. De burde derfor med rette bidrage økonomisk til de mange kommissioner, som et slags sponsorat.

Stop lavinen

Vi kan kun støtte Folketingets formand, der mener man i stedet for bør bruge parlamentariske høringer, som er mere effektive og som bl.a. kendes fra USA. Indtil videre har skattesagen kostet 19 mio. kr. så vi må håbe politikerne i både blå og rød stue, efterhånden kan enes om lave politik og ikke kaste mudder i hovedet på hinanden.

Det gælder uanset om det drejer sig om indkaldelsen af eksotiske Cuba samråd eller nedsættelsen af kommissioner, som fuser ud i sandet, men derimod efterlader en kæmpe regning til skatteborgerne.