Ekstern versus intern rekruttering – var Helle Thornings valg klogt?

Spørgsmålet om den næste CEO skal rekrutteres fra virksomhedens egne rækker eller alternativt findes udefra, er en afgørende beslutning bestyrelsen skal træffe. Grundfos mangeårige koncernchef er netop blevet fyret for ikke at kunne levere varen, til trods for at han blev udnævnt til årets leder i 2012, hvilket udstiller alt det udnævnelses nonsens, mange organisationer i selvbrandingens navn har kastet sig over. Grundfos bestyrelse skal nu ud og finde en ny topchef,men hvor skal bestyrelsen begynde at lede?

Fordele og ulemper ved begge løsninger

Fordelene ved at udnævne en person udefra som topleder er, at personen kan gennemføre de nødvendige organisatoriske ændringer dvs. primært fyringer i virksomheden, men også ny ansættelser af andre dygtige eksterne medarbejdere. Som ekstern er man ikke belastet af historien og de tidligere års fejldispositioner, men man kan derimod gå fordomsfrit til sagen og rydde op i organisationen ved at tilføre ny energi og handlekraft. Modsat har en ekstern person ikke den samme føling med virksomhedens historie og kender ikke de skjulte dagsordenener.

Det største problem ved en ekstern kan dog være, at vedkommende ikke har tilstrækkelig med brancheerfaring og dermed skal starte på en frisk med at sætte sig ind i både branche og virksomhed. Det største problem ved at udnævne en intern til posten som ny CEO er dog, at alle de dygtige kandidater lige under i ledelseshierarkiet må spørge sig selv, om det er alt arbejdet værd dvs. på trods af hårdt arbejde og slid, så kommer man alligevel aldrig til tops i virksomheden. Dette er ekstremt demotiverende, især hvis formanden får lyst til at ansætte sig selv som adm. dir., da signalværdien internt i virksomheden er særdeles negativ i sådanne tilfælde.

Gælder det samme i politik?

I forbindelse med udnævnelsen af Dan Jørgensen som ny fødevareminister, der bliver hentet nedefra i Bruxelles, giver adskillige socialdemokratiske folketingsmedlemmer udtryk for deres berettigede frustration. Historien om at Helle Thorning åbnede døren ind til det socialdemokratiske gruppeværelse. Kiggede ind på de knap 40 menige folketingsmedlemmer og konkluderede. Nå, her er det intet talent at komme efter, giver en malende beskrivelse af mange potentielle ministerkandidaters frustrationer.

Nu er ministre i dag desværre ikke ligefrem kendetegnet ved faglighed eller stor integritet, snarere tværtimod. Det tyder snarere på at ungdom i sig selv kombineret med evnen til at snakke ”new speak” dvs. grænseløs loyalitet over for den til enhver tid siddende partileder og evnen til ikke at svare på journalisters kritiske spørgsmål, er desværre hovedkriteriet for udnævnelsen til minister i dag.

Konsekvensen er således, at de forholdsvis mange personer, som befinder sig uden for Christiansborgs osteklokke, men til venstre fra midten f.eks. i AL, AE, de store fagforbund og intellektuelle osv. ikke får en direkte chance for at få indflydelse på den førte politik.

Ny forskning kan vise vejen

Men hvad skal man som bestyrelse egentlig vælge, en intern eller ekstern person, når der ikke findes oplagte kandidater i forvejen? NASDAQ OMX Foundation har valgt at støtte et mindre forskningsprojekt, som jeg står i spidsen for her på CBS, hvor vi bl.a. analyserer hvordan aktiemarkederne i Danmark, Sverige og Finland reagerer på henholdsvis udnævnelsen af en intern versus en ekstern CEO efterfølger.

Vi er i disse dage ved at afslutte beregningerne og når vi har foretaget en meget grundig forskningsmæssig behandling af både metode og data samt skrevet det hele sammen, er det målet at publicere resultaterne. Men allerede nu kan jeg afsløre, at der er stor forskel på, om den nye CEO findes fra interne række eller hentes udefra. Hvad er dit bud?