Nyt EU-direktiv om rapportering om antikorruption

Med øget krav om gennemsigtighed og større samfundsansvar kræver et nyt EU-direktiv, at virksomheder rapporterer, hvilken politik, processer og procedurer virksomhederne har indført for at undgå korruption.

EU kommissionen har fremsat et nyt regnskabsdirektiv om, at virksomheder skal rapportere om deres samfundsansvar – herunder deres aktiviteter for at bekæmpe korruption. Direktivet forventes at blive endeligt vedtaget i foråret 2014.

Tidligere kunne virksomheder nøjes med at rapportere om deres miljøforhold, men efter den nye vedtagelse bliver det første gang, at rapporteringspligt også omfatter anti-korruptions aktiviteter.

Danmark er et af de få lande, der har en tilsvarende rapporteringslovgivning, men den omfatter ikke krav om, at virksomheder skal fortælle, hvordan de undgår og arbejder for at bekæmpe korruption.

Transparency offentliggjorde fornylig 2012 -indekset, som viser Danmark, Finland og New Zealand stadig som de mindst korrupte lande. Sverige og Singapore afrunder top fem på listen over 176 nationer.

Sydkorea, som huser den berømte GGGI med dens afledede virkninger i Danmark, er placeret som nummer 45 på listen. Placeringen burde nok have spillet en større rolle i den due diligence, som Danmark måtte foretage inden man indvilgede i at være med i denne organisation. 

Benchmark anti-korruptionsprogram

Tidligere blev rapportering ofte udarbejdet af marketingfolk med floskler og floromvunden idealistisk ønsketænkning. Den tid er en saga blot. Nu er både det amerikanske FCPA (1977) og den engelske Bribery Act multijuridiske, globale og omfattende i omfang. Derfor skal virksomheder sørge for korrekt og struktureret indførelse og opbygning af et effektivt compliance program for korruptionsbekæmpelse, både inden for egen organisation og blandt samarbejdspartnere og tredjeparter.

Nye rapporteringskrav på vej

I stedet for at betragte de nye rapporteringskrav som enkeltstående one-off ikke reproducerbare tiltag, kan virksomhederne tage en mere holistisk Governance, Risk Management og Compliance (GRC) løsning, som giver muligheder for at få langt større indsigt i, hvordan virksomheden kan skabe værdi og gøre disse GRC tiltag mere synlige, så alle virksomhedernes chefer og ansatte tager GRC dagsordenen alvorligt, hvorved den etablerede nul-tolerance politik giver mening og bliver opfyldt.

Ovennævnte struktur vil sikre mulighed for, at GRC processerne kan automatiseres. Og de løbende redegørelser om miljøforhold, sociale og medarbejderrelaterede emner, forhold vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse, m.m. under rammerne af FN’s Global Compact, Global Reporting Initiative (GRI) eller Copenhagen Compliance vil tillige indeholde, hvilke konkrete resultater disse politikker har medført for virksomheden, og hvordan virksomheden håndterer disse risici, som er forbundet med de anførte emner.

Struktureret metodik

Kulturelle normer kan gøre det vanskeligt at afgøre, hvilke lande der har den mest ærlige eller mest korrupte offentlige sektor. Det gør det nødvendigt med denne strukturerede metodik, fordi korruption, CSR m.m. kan være noget elastiske i begreberne rundt omkring i verden. I Afghanistan kan korruption betyde, at flere hundrede millioner dollars forsvinder fra en bank, i vesten kan det være forskellige Ponzi ordninger, og i Nigeria forlanger nogle hospitalssygeplejersker et par dollars som en slags falsk alarmgebyr.

Korruption er naturligvis stadig udbredt i mange lande. Det er et alvorligt problem, fordi det hindrer landets udvikling.

EU direktivet gælder virksomheder med over 500 ansatte og enten en balance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en nettoomsætning på 40 mio. € (300 mio.kr.) – i alt ca. 16.000 virksomheder på EU plan.