God regeringsførelse I

authorimage
BLOGS
Af: Nikolaj Stenberg
02. dec 2013

Ingen vil nogensinde kunne garantere, at de regler staten er sat i verden for at håndhæve er decideret gode, særligt moralske endsige fornuftige. Regler håndhæves fordi de er gyldige, og gyldige det er de, når de opfylder de betingelser for gyldighed, som retssamfundet accepterer, som nødvendige og tilstrækkelige. Når det er sagt, er der selvfølgelig intet i vejen for, at man stræber efter at skabe god regulering. Det skulle helst være tilfældet.

I et tidligere indlæg var jeg omkring noget af det, der er med til at give lovgivningen høj kvalitet: Hvis man inddrager dem, der vil blive påvirket af nye regler, substantielt og meningsfyldt i det lovforberedende arbejde, kaster det i sig selv mere kvalitetstungt lovstof af sig. Kvalitet kræver selvselvfølgelig mere end bare inddragelse, ligesom inddragelse i sig selv ikke er nogen garanti for, at det der endeligt vedtages er godt og fremmer noble formål. Sagt neutralt gør lovgivningen brug af visse midler for at fremme visse mål, som lovgiver – med eller uden inddragelse af de berørte parter – har ment skulle fremmes.

Danmark er jo heldigvis et tillidsfuldt samfund og vi kan alt andet lige forvente (læs: håbe på), at ny regulering ikke vedtages for at gøre vores tilværelse værre. Men det kan jo ikke udelukkes. Udelukkes kan det heller ikke, at nogle reglers faktiske formål er at fremme private mål, på offentlighedens risiko. Regulatory capture og rent seeking – fx udøvet af fagforeningerne, klimalobbyen eller virksomheder – vil være en del af verden så længe, at gevinsten ved at påvirke lovgivningsprocessen er større end omkostningen ved ikke at gøre noget.

Der er intet i vejen med, at grupper og individer udnytter deres ytringsfrihed og påvirker den politiske proces i eget favør. Men der er ingen grund til at tilskynde til statsfejl, og da ny regulering på den ene eller anden måde oftest påvirker et langt større antal personer end dem, der har positive fordele ved det, er det meget fornuftigt, at have nogle standarder for god regeringsførelse. På den måde kan medlemmer af offentligheden – hvis individuelle interesse i et bestemt politisk resultat alt andet lige vil blive ignoreret i den politiske proces – og medierne nemmere kunne finde fejl, urigtigheder, magtfordrejning og korruption.

Ved at udvise god regeringsførelse fremmer staten forudberegneligheden, på bekostning af hvad der vil blive opfattet som arbitrært. Forudberegnelighed er en forudsætning for, individer og grupper kan handle tilnærmelsesvist optimalt i samfundet og på markedet, og det må være vigtigt, at staten ikke agerer som en modspiller, der hensynsløst forøger de compliance-omkostninger, der er forbundet med almindelig økonomisk aktivitet. God regeringsførelse får derfor stor betydning for en økonomiens udviklingsmuligheder.

Hernando de Soto, den anerkendte udviklingsøkonom, dokumenterede for nyligt, hvordan Det Arabiske Forår havde rødder i et skoleeksempel på dårlig regeringsførelse: Ringe næringsfrihed, ekstrem byrdefuld erhvervsregulering (sammenlignet med Danmark) og en i realiteten ikke-eksisterende mulighed for at opnå tingsretlig beskyttelse af erhvervelser, havde over årene umuliggjort vækst i den hvide økonomi i de arabiske middelhavsstater. Når den politiske klasse og store dele af embedsværket har en privatøkonomisk interesse i at opretholde bestikkelseskulturen giver det sig selv, at god regeringsførelse (for ikke at glemme kapitalisme) ikke kommer af sig selv, eller indføres over night.

Danmark er jo som sagt et tillidsfuldt samfund og det er åbenlyst, at forholdene her til lands er langt bedre end i de arabiske middelhavs- og golfstater. Men man skal nok ikke hvile alt for længe på laurbærrene: Interesseorganisationen Dansk Erhverv har i en række undersøgelser vist, at Danmark faktisk har en række problemer med sin regeringsførelse. Tilbagevendende problemer, tilmed. Det drejer sig konkret om:

* Manglende inddragelse,
* korte høringsfrister,
* manglende præcision i lovgivningen,
* manglende proportionalitet mellem lovgivningens mål og midler,
* problemer i forhold til internationale forpligtelser,
* generel inkonsistens, og ikke mindst
* generelle retssikkerhedsproblemer.

Dansk Erhverv definerer – i overensstemmelse med Europa-Kommissionen og OECD – god regeringsførelse som nogle principielle krav til processerne i centraladministrationen, særligt vedrørende ny lovgivning, samt krav til lovgivningens indhold: Den politiske proces skal være åben, forudsigelig og fokusere på inddragelse af de berørte parter. Lovgivningen der vedtages skal forøge retssikkerheden, ikke formindske den. Lovgivningen skal også være gennemskuelig, sammenhængende og fungere effektivt. Midler skal stå i rimelig forhold til mål, og før der lovgives skal det i det hele taget undersøges, om lovgivning er svaret, eller om problemet kunne løses på en mindre indgribende måde. Over de næste par uger vil jeg dvæle lidt over resultaterne fra Danmark, og hvilke udfordringer de giver.

Profil
Nikolaj Stenberg authorimage Nikolaj blogger om de danske og europæiske retsstaters gode og dårlige sider, den politik der føres og de konsekvenser dén har for erhvervslivet og borgernes rettigheder. Det er emner, som Nikolaj er velbevandret i både fagligt og praktisk, og som han har været præmieret til Danmarks bedste blogger for at skrive om.

Nikolaj arbejder i en statslig myndighed. Alt hvad han skriver her på bloggen er i eget navn og for egen regning.

Kontakt Nikolaj

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk