Hvor bliver de mange likvider af i USA?

Hvis du går og undrer dig over hvor de mange stimulansmia., som FED sender ud i ”systemet”, bliver af, og hvorfor de både kan have skabt en for nogen skuffende lille stimulanseffekt og tilsvarende aktivitetsforøgelse og at inflation for nærværende ikke er noget større problem, er forklaringen mere ligefrem end som så. Når man beder bankerne om at polstre sig med ekstra kapital og et likviditetsberedskab, så parerer bankerne ordrer og holder på pengene.

FED fejrer 5 års dag for 0-renten

Siden finanskrisen har den amerikanske centralbank, FED gjort hvad de kunne for at stimulere den amerikanske pengepolitik. Ikke kun er vi ved at være tæt på at kunne ”fejre” 5 års dagen for 0-renten (16/12) i USA. Også introduktionen af de kvantitative lempelser med månedlige støtteopkøb for svimlende beløb, har medvirket til at presset renterne ned og holde renteforventningerne lave.

Stimulanser tjener flere formål

Stimulanserne af den amerikanske økonomi tjener ikke blot eet men en række formål, herunder bl.a. men absolut ikke udtømmende:

• At spænde et pengepolitisk sikkerhedsnet ud under bankerne.
• At medvirke til at rekapitalisere bankerne og ikke mindst via meget billig funding at give et pengepolitisk statstilskud til en sønderskudt sektor.
• At medvirke til at stabilisere og senere vækstunderstøtte den amerikanske økonomi igennem lave renter og derigennem også at give en lavere risikofornemmelse.

Likviditet flyder ind i bankerne

Ideen er at pengene skal gå via FED til bankerne og videre ud i ”samfundet”. Der er dog en hurdle. Først i det øjeblik hvor bankerne bliver tilstrækkelige:

• Komfortable med deres egen situation
• Komfortable med at de har den likviditet som forskellige myndigheder, centralbank og politikere ønsker
• Komfortable med at risikoen ved at låne ud kan kontrolleres og kvantificeres

Vil de lade penge slippe videre ud til virksomhederne og forbrugere i form af udlån. Det er kun sket i et mindre omfang. En betydelig del af den kapital, som FED har tilført bankerne i likviditet er forblevet hos netop bankerne og bliver opbevaret hos FED. Frem og tilbage er lige langt og tjener for nærværende som finansiel stødpude.

Skal amerikanerne betale for en konto?

Denne pengeophobning skaber i det mindste nogen steder en form for irritation. Hvis pengene ikke når videre, tjener de, jævnfør ovenstående, kun få blandt flere formål. Ifølge forlydender arbejdes der med ideer til at øge bankernes udlån. Det kunne være at forrente indestående hos FED med 0 %. Bankernes modsvar kunne blive at begynde at opkræve penge for at have en konto. Det er noget som ikke just vækker begejstring i USA og som også har og fortsat bliver heftig debatteret i Danmark.

Penge der hober sig ikke skaber ingen inflation (og hvad med væksten?)

Der er mange der i bedste ”Peter og ulven” stilen har forudsagt, at inflationen kommer snigende og at den ville blive en uvelkommen sideeffekt af det massive finanspolitiske eksperiment, som nogen kalder FEDs opkøbsprogram. Indtil videre er det gået modsat og de deflationære kræfter har overtaget. Vi er stadig i krisens eftervirkninger og det er for nærværende svært at se at en markant stigning i inflationen skulle være umiddelbart forestående. I hvert fald så længe bankerne ikke føler sig komfortable nok – hverken med de politiske krav til likviditetsberedskab eller at økonomien er på sikker grund - til at de kan låne penge videre ud til og i næste geled.