Æder Pacman af din opsparing?

Økonomisk Ugebrev har netop sendt en artikel ud, der handler om, at flere hundrede tusinder af danskere ikke kan se, hvad de har investeret deres pensionspenge i. En sort boks hvor opspareren selv, en kritisk journalist eller en uvildig rådgiver ikke kan kontrollere, om omkostningerne rent faktisk er, som pensionsselskabet rapporterer. En boks hvor man heller ikke kan se, hvor meget der bliver handlet med værdipapirer - handler der medfører skjulte omkostninger, der som Pacman umætteligt æder af afkastet. Og ikke mindst et afkast der nærmest er umuligt at vurdere om er godt eller dårligt. Med andre ord et tag-selv-bord for pensionsselskaberne.

Er 20 procent fejet ind under gulvtæppet?

I januar i år viste vores beregninger fra Miranova, at danskerne ejer deres investeringsbeviser i omkring tre år. Men når finanssektoren beregner, hvad investeringsbeviserne koster danskerne, antages det, at de ejer dem i syv år. Konklusion: ÅOP (årlige omkostninger i procent) er højere, end det skiltes med på investeringsbeviserne. Der kan let være tale om tilfælde, hvor 20 procent af omkostningerne er skjulte. Beregningsmetoden bør laves om, hvis investorer skal se det, de faktisk betaler.

Det finurlige omkring situationen er, at Miranovas beregninger var ganske simple, og data er let tilgængelig for offentligheden. Så hvor kommer forudsætningen om de syv år fra, når vi har kraftige indikationer på, at folk ejer beviserne i tre år? InvesteringsForeningsRådet afviste Miranovas beregninger overfor Børsen – se her, men ville alligevel gerne se på ÅOP igen… Professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet nikkede til beregningerne fra Miranova.

Hvorfor være mistænksom?

Min pointe er, at når en kontrolberegning indikerer, at ÅOP ikke holder vand på investeringsbeviser, holder pensionsselskabernes ÅOP’er så, når vi ikke har mulighed for at kontrollere dem? Det er jo soleklart, at der er et stort incitament til skjule omkostningerne.

Hvilke investeringsfonde, aktier, obligationer, ejendomme, finansielle kontrakter og deslige investeres vores penge i? Hvor ofte bliver fonde og underliggende værdipapirer skiftet ud? Er der væsentlige omkostninger, som ÅOP teknisk set ikke indeholder og som burde være med? Spørgsmål vi lige nu ikke kan svare på, fordi vi kigger ned i en sort boks.

Lad mig slutte af med et eksempel (klik her) på en af de ETF’er, jeg tager hatten af for. Investorvenlige Vanguard viser omkostninger, afkast i forhold til sammenligningsindekset, hele beholdningen af værdipapirer og en kaskade af andre gode informationer. Vanguard er et forbillede på gennemsigtighed, som vi i Danmark kan lære af.