Politik handler om at lede

Der skiftes tappert ud i toppen af dansk erhvervsliv. MT Højgaard, Vestas, NKT og Danske Bank - bare for at nævne nogle eksempler fra de forgangne måneder. Bestyrelser vil have direktioner der leverer resultater. Signalet er klart: Alt andet end top-performance og mærkbare resultater accepteres ikke.

I dag er danskerne gået til valg, efter at lokalpolitikkerne gennem de seneste måneder har forsøgt at overbevise os om, hvor vi klogest sætter vores kryds. Vi skal vælge dem på deres mærkesager og indsatser for et bedre nærmiljø, siger de.

Men hvorfor er der ikke en eneste politiker, der beder om min stemme, fordi de står klar med en overordnet ambitiøs vision, en fokuseret strategi, et realistisk budget og en konkret implementeringsplan? Hvorfor slår ingen på deres evne til at lede en forandringsproces? Eller holde det lange strategiske fokus? Handler politik netop ikke om den langsigtede kurs, eller har fokus skiftet til den til enhver tid mest populære sag?

Det kan da ikke være et særskilt valgkriterie at tro og ville noget, som man gang på gang ikke får sat i system og realiseret efter gode ord og hensigt.

Jeg er blevet alvorlig træt af valgkampagner, der i deres tilgang minder om de medarbejderundersøgelser, jeg skrev om i min sidste blog. Hvordan kan politikkerne tro, at det skulle virke mere overbevisende at lokke os vælgere med wienerbrød og røde roser eller udsigter til at kunne vinde 250.000 tusinde kroner, end deres reelle evne til at omgøre politik til handling?

Politik drejer sig om at kunne lede professionelt. Ledelsesbegrebet dækker, også i denne sammenhæng, over evnen til at lytte til sine omgivelser, tilbyde værdi og eksekvere i overensstemmelse med sine intentioner og løfter.

Jeg kan da ikke være den eneste, for hvem det volder besvær at finde en enkelt kandidat, der opfylder ovenstående?

Kunne jeg sætte mit kryds ved ”samme vej ud som erhvervslivets dumpede topledere”, ville jeg gøre det.

- - - -

I kategorien spøg og skæmt, men ret rammende:

Himmel og helvede