Nyd det

Her ser du Marcel Duchamp (1887-1968), som revolutionerede moderne kunst med sine ready mades, aktioner og scenarier. Han sprængte kunstbegrebet. Før ham var billedkunst først og fremmest maleri på en væg og skulptur på en sokkel. Efter ham kan kunst – desværre og heldigvis – være alt.

Her ser du et menneske, som har leveret varen. Et menneske, hvis virke der stadig skrives bøger om. Du ser også et menneske, som har trukket sig tilbage og nyder tilværelsen: de sidste ti år af sit liv helligede han sig skakspil, deltog i skakturneringer og udgav skakmanualer. Skak, skak, skak. Intet andet.

Duchamp ville ikke længere lave kunst. Han mente, at han havde sagt, hvad han ville. Resten ville være gentagelser eller middelmådigheder. Så hellere stoppe på toppen. Et menneske kan vælge at hvile på laurbærrene. Helt ærligt, hvor mange gode idéer kan man have i sig, kan man evigt opfinde nye produkter, eller kan vi tillade os at sige fra, når vi kan se tilbage og anerkende den fulde værdi af det, vi har skabt? Og kunne man forestille sig den vanvittige tanke, at en virksomhed siger stop; hertil og ikke længere? Vi behøver ikke opfinde flere bukseknapper, bilmærker og bordskånere. Vi kan næppe alle tillade os at være ligeså kompromisløse som kunstneren. Lad os da blot raffinere dét, vi har, eller i det mindste fokusere på produktionen af dét, som giver værdi og ikke forpustet forsøge at udvikle alt muligt i alle mulige og umulige retninger. Nyd det, som består og drop resten.