Jobindsats efter massefyringer nytter

authorimage
BLOGS
Af: Carl Holst
12. nov 2013

En lynhurtig og fokuseret indsats nytter, når store massefyringer rammer. Det viser en evaluering af de indsatser, der har været i kølvandet af massefyringerne på Danfoss, LM Glasfiber og Lindø i Syddanmark.

I alt 5.300 mennesker mistede deres arbejde, og ud over at det var en ulykke for den enkelte, var det også en stor udfordring for en række lokalområder i Syddanmark, som i forvejen udfordres som yderområder.

Som den første region i Danmark så vi i Region Syddanmark mulighederne for at hjælpe de fyrede hurtigere i job gennem midler fra EU’s Globaliseringsfond. Kommunernes jobcentre tog udfordringen op, og siden 2010 har 1.772 ledige taget imod et tilbud om bl.a. afklaring af kompetencer og uddannelse. En indsats, som er støttet med 125,4 millioner kroner, som regionen har skaffet gennem fonden.

Af de i alt 1.772 ledige, som tog imod tilbuddet, har 66 procent af de fyrede fra Danfoss og Linak fundet nyt arbejde, 76 procent fra Lindø og 64 procent fra LM-Glasfiber.

Ud over den menneskelige gevinst, betyder indsatserne også, at regionens virksomheder i vækstbrancherne bedre kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Og det er vigtigt for vækst.

Profil
Carl Holst authorimage Forhenværende formand for Team Danmark og regionsrådsformand for Region Syddanmark. Har gennem mange år været en central person - både i det kommunale Danmark og i partiet Venstre.

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk