Om 1 generation er vi et betydningsfuldt land
Chancen for at fødes i Danmark er 0,05%.
Som en del af denne helt utrolig lille del i verden, vokser du op på skuldrene af generationer af danskere der i de sidste 100-200 år har kæmpet og truffet kloge beslutninger, hurtigere end andre dele af verden, som har løftet os ud af fattigdom og skabt verdens lykkeligste folk.
Det kan man sagtens glemme i dag. Glemsomheden om at dine vilkår bliver bedre og bedre, kaldes blandt psykologer for hedonistisk tilvænning. Du vænner dig til goderne og prissætter dem ikke. Men vi er så dygtige til at skabe gode og sunde vilkår for os, at et barn der fødes i dag har 50% sandsynlighed for at blive 100 år. - Leve til 2113.
Det er der ikke mange der tænker over at fejre i dagligdagens henten-børn og færdiggøre-udbudsmateriale.
Men vi bliver nødt til at minde os selv om, hvor vi er nået til. Og hvilken rollemodel vi er for andre lande. Tag og læs sidste måneds Huffington Posts artikel om os danskere. Du kan ikke lade være med at blive stolt:
http://www.huffingtonpost.com/2013/10/22/denmark-happiest-country_n_4070761.html
Tiden er kommet til at bevare vores velstand ved at tage et skridt ind i en ny tidsalder, hvor vi har overskud til at gøre ting vi ikke gjorde i forrige århundrede.
Tiden er kommet til at fortsætte udviklingen med nye visioner for Fremtidens Verden; med Danmark som primus motor.
Tiden er kommet til at have luksussen til at være bekymret nok på verdens vegne til at skabe og udbrede visdom og værktøjer der kan forbedre lykken i årtier fremover; i vores eget land og i andre lande.
- - -
Et paradoks i vor tid er, at en af danskernes store udfordringer er at vi står over for at skulle turde at bevare vores egen helt ekstraordinære positive udvikling, fremfor at lade os lede af lande som prøver at komme op på vores niveau.
Vi skal bruge det dyrebare danske frisind til at udvikle processer og produkter som kun vi i vores del af verden, takket være vores forfædre, er åndeligt i stand til at bruge tid på og udtænke.
Det kan handle om at masseproducere empati. Det kan handle om at udvikle værdige måder at blive gammel på. Det kan handle om udvikling af nye sundhedsprodukter. Det kan være nye måder at producere uden at skade vores naturressourcer. Alt sammen noget vi selv i landet har brug for. Og noget verden vil have brug for, når det går op for dem derude om 10 år.
I dag bruger de fleste danskere tiden på at sælge noget, de ligeså godt kunne have solgt for 100 år siden. Mere sæbe. Mere alkohol. Mere sort strøm. Mere kaffe. Mere chokolade. Mere pudebetræk.
Det er til at blive helt utrolig træt i hovedet af.
Synes du ikke selv?
Vi bør gøre op med den lette måde at leve på; omsat til nudansk: den lette måde at lave latten på.
Det er utrolig let for danskere, der bare har et nogenlunde drive og nogenlunde fornuft i krydderen, at vælge et arbejdsliv der sælger mere af det gamle på nye måder. Fordelen? Du tjener mere end 30.000 om måneden før skat fra dag 1. Du kan sikre dig et godt hjem. Du kan vise det frem til dine venner og din familie. Altså: utrolig fristende.
Men -- hermed vælge du også et liv med kedelige, dagligdags udfordringer. Du fravælger et liv med store udfordringer, såsom 'Hvordan Kan Vi Skabe Produkter Og Ydelser Der... [indsæt verdensudfordring]'.
Men et let og komfort liv, dét vil du få. Et let liv der, hvis de fleste danskere vælger det, skaber et betydningsløst land.
Men vi kan mere end vi går rundt og tror. Vi kan sammensætte nye samarbejder der udvikler nye ting, vi kan bruge tilliden i det danske land til at påvirke hinanden positivt. Vi behøver ikke bare hoppe ud på arbejdsmarkedet og tjene sikre penge sikre steder. Vi skal bygge videre på den vej af store udfordringer, den vej vi har arvet, som kan lede os til nye, smukke og storslåede steder hen.
Vinduet er åbent nu.
Vinduet til at vi, de 0,05% af de lykkeligste, heldigste og mest priviligerede i verden, viser hvordan fremtidens verden skal være.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak