Når problemer ligner wienerbrød

authorimage
BLOGS
Af: Line Rosenvinge
07. nov 2013

 

 

Problemer kan være lavet af glas. Der kan være cirka 200 af dem, så man kan stille dem op som en hel lille hær. Måske er problemerne søde, som syntetisk slik, man kan gå rundt med i lommen og lade klistre sammen. Måske er de giftige og spreder sig som svampe i underskoven. Problemer kan krakelere, fordi de er tomme hylstre. Og dog. Når de popper, kommer der måske hjernemasse og andre kropsvæsker ud. Eller farvestrålende sommerfugle flakser bort.

Sådan er det med problemer. De har potentiale til at blive alt muligt og fylde tankerummet ud eller de forsvinder, på lige så mystisk vis, som de kom.


Billedkunstner John Kørner har i et interview tidligere sagt, at han vil male problemer på rækker som wienerbrød i et udstillingsvindue:

"Man kan vælge at anskue problemer positivt som naturlige hændelser. Der er de store problemer som sult i Afrika, men jeg er mere på jagt efter de lettere problemer. Det kan være en mor, der taber sit vasketøj, en far, der ikke kan finde en parkeringsplads eller en dreng, der ikke kan finde hjem fra skole. Jeg lader problemerne være individuelle, abstrakte størrelser. Runde former i forskellige farver. Jeg elsker at male dem på en linie. Måske 38 problemer af gangen. Jeg vil ikke lave et maleri over Vietnamkrigen eller hverdagsproblemer, jeg vil male problemerne på rækker som wienerbrød i et udstillingsvindue.”

I hans malerier klumper problemerne sig sammen som runde former i forskellige farver, senere blev det til keramikklumper og nu også glas.

Til gengæld er problemerne i malerierne reduceret til dekorative statister i Kørners aktuelle  udstilling hos Galleri Bo Bjerggaard. Det handler om familien. De er på stranden, holder fest og tager en tur med metroen. Som altid hos Kørner er der smæk på farven. Motivet balancerer mellem præcision og antydning. Når familien poserer, i en tilnærmelsesvis symmetrisk komposition, så kastes deres slagskygger ud mod os, fordi de opstablede hvide problemer afgiver lys i baggrunden, som en kunstig bjergkæde, der giver familien et rum at bo i. Det er sympatisk, men også råt, som i maleriet af familiens skødesløst bortkastede sko i det orangevarme lys fra problem-rumdeleren, som skærmer mod nogle fritvoksende stammer.

Problemerne hos Kørner er det seneste årstid blevet disse pubbelignende former, der ligner indkapslede edderkoppeæg eller candyflos klumper. Problemerne ligner noget, man godt kan leve med.

Når nu problemerne er kommet i baggrunden, så kan man slappe af med vennerne. I maleriet Friends relaxing, der måler monstrøse 180 x 240 cm, ser vi umiddelbart kun én ven, nemlig ham, der rider. Den anden ven er der sådan set også, hans hænder holder i hvert fald om sivet ude til højre i billedet, men de holder om sivet på en måde, så vi kunne tro, at han er i fængsel. Vi ser bare ikke hans ansigt, der ellers ville glane ud mod os. Selvom havet er azurblåt og sommeren lang, så vil hans ven, rytteren, heller ikke vise sit ansigt. Det hvide er rent og skønt, eller uhyggeligt.I det føromtalte festbillede drikkes der også igennem, så hovedet enten eksploderer i en forløsende galdeudrensning eller, mere prosaisk, mavesækken tømmes spontant. Og metroen? Den er muligvis oversvømmet. Hvorfor går familien ellers på skinnerne i stedet for at sidde inde i en togvogn. Når familien er på stranden, så er det måske også dramatisk: En hundelufter i joggingbukser ser ud som om han tjekker sin mobiltelefon, mens en anden voksenkrop spasser ud, enten i hip hop-agtig danseekstase, eller fordi han er blevet ramt af en vejsidebombe (kunstneren mestrer denne genre til perfektion efter sit arbejde med afbildning af faldne danske soldater i Afghanistan). Vi kan meget nemt miste os selv.


Problemer taler vi ellers ikke rigtig om. Når vi gør, så taler vi om dem som udfordringer, det vil sige noget, vi skal løse. Noget, vi kan fikse. Kørner viser, at vi også bare kan leve med problemerne og lade dem hobe sig op som dekorative elementer. For hvad er der egentlig af problemer? Salgstallene daler, men de kan jo ikke altid stige. Kernemedarbejdere siger op, men nye kommer til. Konkurrencen er hård, selvforståelsen udvikles. That's life. Problemerne er der altid, vi kan håndtere dem, stå i deres skygge eller betragte som wienerbrød på række i et vindue og lære at leve med dem.

John Kørners udstilling, Familien, kan ses hos Galleri Bo Bjerggaard til den 14. december.

 

 

John Kørner: The family, 2013

 

 

John Kørner: Friends relaxing, 2013

John Kørner: Family shoes, 2013

 

Profil
Line Rosenvinge authorimage Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her




Tidligere bloggere på borsen.dk