ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sikker digitalisering af Danmark

authorimage
BLOGS
Af: Jan Bau
30. oktober 2013

Regeringen har fremlagt sin digitaliseringsplan. Nu skal vi bare sikre, at alle de spændende visioner bliver til mere end enkeltstående pilotforsøg.

 

Allerede i dag er der store samarbejder i gang ude i landet mellem kommuner, regioner og private virksomheder med det formål at sikre digitalisering her ilandet.Og i den proces er det så vigtigt, at de politiske beslutningstagere inddrager de nødvendige kompetencer, så vi får skabt et sikkert og stabilt system, der bringer sundhedssystemet og alle de andre systemer ind i en ny digital æra.

 

For digitalisering gør arbejdsprocesser bedre og mere effektive. Også selvom der er kritikere, der er bange for sikkerhedsaspektet og beskyttelsen af fortroligt data - for vi kan vi roligt regne med, at det bliver en fast del af fremtiden.

 

Hackere vil med garanti forsøge at angribe og tilegne sig fortroligt data. Og samtidig må vi erkende, at der ikke findes 100 pct.beskyttelse. Et af de vigtigste spørgsmål er, hvordan man håndterer et angreb før det sker, mens det står på og ikke mindst, hvad man gør bagefter. Hvorvidt følsom data er sikker afhænger af, om man formår at være foran hackerne og reagere rigtigt på truslerne – som yderste konsekvens er det også vigtigt at have en plan for håndtering af et gennemført angreb.

 

Og det er netop derfor, det er så vigtigt, at de politiske beslutningstagere inddrager de nødvendige it-kompetencer, når Danmark skal føres ind i en ny digital æra, for vi vil jo alle sammen gerne have adgang til vores data på en nem og fleksibel måde.

 

Læs regeringens digitaliseringsplan i sin fulde længde her: http://www.fm.dk/publikationer/

Profil
Jan Bau authorimage Jan Bau blogger om it-sikkerhed. Han er leder af Cisco Security i Nordeuropa, og han har arbejdet med it-sikkerhed i 17 år. Jan rådgiver især de største virksomheder og offentlige institutioner. Det indebærer både strategi og løsningsforslag i forhold til, hvordan en organisation skal agere før, under og efter et angreb fra it-kriminelle.

Jan har stor erfaring i generel it-sikkerhed, herunder netværk og applikationssikkerhed. Han er tidligere landechef hos Check Point og har desuden arbejdet hos Cisco, Filanet Europe og Tufin Technologies. Jan taler fire sprog, og er uddannet ved Stockholms Folk Universitet.

Jan er medlem af Rådet for Digital Sikkerhed, ligesom han sidder i ”Udvalget for it-sikkerhed” i IT-Branchen.
Tidligere bloggere på borsen.dk