Brug for nye kompetencer i ungdomsuddannelsernes bestyrelser

For nyligt viste en kortlægning af køn og alder blandt ledere og bestyrelsesformænd på landets ungdomsuddannelser, at det halter lidt med mangfoldigheden rundt omkring på de enkelte institutioner.

Kortlægningen, som er udarbejdet af tænketanken DEA og Pluss Leadership, viste, at ni ud af ti bestyrelsesformænd på almene gymnasier og erhvervsskoler er mænd. Tre ud af fire formænd i de almene gymnasiers bestyrelser har passeret de 60 år. Næsten hver fjerde bestyrelsesformand på gymnasierne er ældre end 70 år.

Det er ikke nødvendigvis et problem – og måske heller ikke en revolutionerende konklusion. Men det giver ikke desto mindre stof til eftertanke. For man kommer ikke uden om, at bestyrelsesmedlemmer som tilhører den samme generation, har de samme historiske erfaringer og ofte de samme holdninger, som de kan bekræfte hinanden i.

Forklaringen på bestyrelsernes sammensætning er givetvis naturlig nok. Da f.x. SOSU-skolerne, VUC-centrene og de almene gymnasier blev selvejende under kommunalreformen i 2006, var der behov for, at medlemmerne af de nyoprettede bestyrelser havde erfaring med overgangen fra amtskommunal institution til en statslig selvejende institution. Det indsnævrer alt andet lige feltet og kan have betydet, at udvalget primært bestod af mænd oppe i årene, der havde erfaringer med sig fra andre lederstillinger.

Men i dag er situationen en anden, og det kan forhåbentlig bane vejen for nye kræfter, der ser tingene på nye måder. For de kompetencer, der var behov for, for syv år siden, er ikke de samme, som der er behov for i dag. I dag er rektorerne på skolerne blevet opkvalificerede og er måske ikke i samme grad afhængige af, at der er en bestyrelsesformand, som har den indsigt, det dengang krævede at gå fra en institutionsform til en anden.

Da det er kommuner, regioner og organisationer, der udpeger bestyrelsesformænd kan vi se frem til, at et nyt hold af bestyrelsesformænd og -medlemmer skal udpeges efter kommunalvalget i november. Så kan man håbe på, at det giver anledning til fornyet fokus på at sikre, at bestyrelserne får de nødvendige kompetencer og passende mangfoldighed på alder, køn og så videre. Opfordringen er hermed givet videre.

Jeg håber, at vi med den omtalte kortlægning – det såkaldte BestyrelsesBarometer kan inspirere til den løbende udvikling i de enkelte bestyrelser og til videndeling og dialog mellem bestyrelserne om godt bestyrelsesarbejde.

Læs hele undersøgelsen og BestyrelsesBarometer 2013 her