Nye medlemmer i finansbestyrelser bør sikres et kompetenceløft

Danmark har i modsætning til vores nabolande i årene op til finanskrisen haft et alt for stort antal af sager, hvor bestyrelsens kontrol med en række bankdirektører svigtede. Bankerne er efterfølgende krakket eller endt i statens skraldemandsselskab Finansiel Stabilitet.

Men hvorfor endte det hele så galt? Var det fordi renten var for lav, var det indførelsen af de afdragsfrie lån eller boligboblen? Sandheden er nok en flerhed af årsager, men en ting er sikkert. Bestyrelserne i de krakkede banker formåede ikke at give direktøren tilstrækkeligt med modspil, således at magtforholdet tippede til de pågældende direktørers fordel.

Uden de rette kompetencer efterlades bestyrelsen for svag, da netop finansielle virksomheder er langt mere komplicerede end almindelige virksomheder. Mængden af ny finansiel lovgivning er steget eksponentielt i de senere år efter finanskrisen og der er intet som tyder på at denne udvikling stopper. Dette øger kravene til bestyrelsens viden og indsigt med de mange nye krav bl.a. om risikooplysninger kapitalkrav, solvensregler, compliance, god selskabsledelse osv. Det viser sig ved, at bankernes regnskaber er langt mere omfattende og komplicerede end andre ”almindelige” virksomheder af samme størrelse.

Nu er det ikke længere nok at være uddannet statsautoriset revisor, hvilket er en af landets længste og mest velrespekterede uddannelser. Den tidligere erhvervs og vækstminister fik således indført et krav om certificering dvs. efteruddannelse af de statsautoriserede revisorer, hvis de skal revidere finansielle virksomheder.

Dette er tankevækkende, når man tænker på den manglende faglige ballast i mange af de krakkede banker, hvilket bl.a. illustreres af bestyrelsesmedlemmernes baggrund i Tønder Bank, som bestod af en gartner, elinstallatør, maskinhandler, møbelfabrikant og handelsskolelærer. Jeg er sikker på at de pågældende bestyrelsesmedlemmer er rigtig dygtige inden for deres eget felt. Men de besad ikke de nødvendige kompetencer til at kunne udfordre direktøren og så ikke de mange ”røde flag” i udlånsbøgerne.

Rangvid rapporten som har kortlagt årsagerne til finanskrisen herhjemme indeholder en række anbefalinger om god selskabsledelse. Det anbefales, at nyudnævnte bestyrelsesmedlemmer skal gennemgå et kursusforløb hos en udbyder, som er godkendt af Finanstilsynet. Dette er et særdeles nyttigt forslag, som ikke bør samle støv. Man bør dog undtage personer med dokumenteret ledererfaring fra den finansielle sektor, som må forventes at kende den finansielle sektors udfordringer indefra.

Som underviser for flere bestyrelser, er det min klare vurdering, at der bør etableres et skræddersyet uddannelsesforløb med en undervisning, der kombinerer teori og praksis for nye medlemmer af finansbestyrelser. Bedre kompetencer i bestyrelseslokalet er simpelthen en ”win-win” mulighed både for bankernes aktionærer og samfundet, som eftertiden vil bebrejde os, hvis vi ikke griber.